Parterapi i Viborg

Parterapi kan være et naturligt fælles udviklingstrin

Årsagerne til parterapi kan være meget forskellige, men fælles for al ordentlig og meningsfuld parterapi er, at begge parter er med et ønske om en ordentlig afklaring, fornyet indsigt og forståelse - både i partneren, men i særdeleshed også i sig selv.  

Vi arbejder med udgangspunkt i en effektiv terapeutisk model, der giver gode resultater! I Munk Schandorffs terapitilgang tages der udgangspunkt i hvordan vi mennesker forstår os selv og forstår vores omverden - og ikke mindst vores partner og parforholdet.

Vi gør op med myterne om parforhold

Munk Schandorff parterapi gør bl.a. op med nogle af de bevidste og ubevidste mytedannelser der er skabt omkring parforholdet, herunder følgende:

  • Et parforhold må ikke være med udfordringer.
  • Der er intet håb efter utroskab.
  • Vores lykke er afhængig af vores partner.
  • Meningen med livet ligger i parforholdet.
  • Vores partner kan redde os fra utilfredshed og utilstrækkelighed.
  • Vores partner vil ændre sig, hvis vi arbejder hårdt nok på det.
  • Der er kun én rigtig måde, at leve sammen på.

Disse myter kan nemt præge vores indstilling til både vores forhold og til parterapi som værktøj. På den måde kan de blokere udviklingen i parforholdet. Derfor arbejder vi aktivt med at gøre op med de mange myter og de aftryk, de sætter på begge parters forståelse af forholdet.

"Vores parterapi handler om, at udvikle nye holdbare fælles rammer, hvor kærlighed, tillid, gensidig respekt samt forståelse for fælles værdier kan få lov at udvikle sig"

                - Terapeut Carsten Laursen

"Mænd og kvinder er væsensforskellige, hvilket giver en positiv grobund for vekselvirkning og inspiration"    

                                                      -  Karen Blixen

Parterapi i Viborg med samtalen som værktøj

Søger du parterapi i Viborg, tilbyder Munk-Schandorff en terapeutisk tilgang, der fokuserer på at skabe bedre forståelse mellem parterne i forholdet. Vi arbejder med at skabe fælles rammer og værdier, der giver grobund for et stærkere parforhold.

Der kan være mange grunde til at søge parterapi, og der behøver ikke at være en akut krise i forholdet, før parterapi kan være frugtbart for forholdet. Mange dagligdagsproblemer og gnidninger kan afhjælpes via en bedre forståelse for og samtale med vores partner, men det kan være svært at komme i gang med de samtaler. Derfor er det vores opgave at hjælpe begge parter til en bedre indbyrdes forståelse via samtalebaseret parterapi.