Hvorfor er hysteriske udbrud, vredesanfald og modstand så almindelige hos børn med ADHD-forstyrrelsen? Og hvordan kan vi som forældre hjælpe dem med at opføre sig bedre? Læs videre og bliv klogere på ADHD-lidelsen og hvordan du som forælder kan hjælpe dit barn bedre i fremtiden. 

ADHD og problematisk adfærd

Vi taler normalt om børn med ADHD-problemer som værende med problemer ift. deres opmærksomhed. Men for mange af disse børn - og deres forældre - er problematisk adfærd også et stort problem. Nogle gange et endnu større problem end opmærksomhedsforstyrrelsen. De kan blive aggressive både fysisk og psykisk, få hysteriske anfald og blive trodsige, når de bliver bedt om at gøre noget, de ikke har lyst til. 

Hysteriske anfald og stærk trodsighed er ikke symptomer på ADHD i sig selv, men de er ofte et resultat af ADHD-symptomer. Uopmærksomhed og impulsivitet kan gøre det meget vanskeligt for børn at tolerere gentagne opgaver, eller påtage sig meget arbejde. Børn med ADHD kan blive overvældet af frustration, og i deres impulsivitet kaste med genstande, skubbe og slå nogen eller råbe "hold kæft!".

I forhold til andre børn på deres alder, er de mindre i stand til at styre svære og intense følelser uden at der sker en energiudladning mod omverdenen. Den psykiske energi projiceres ganske enkelt ud på andre mennesker og ting. 

Hvorfor er børn med ADHD udadreagerende

Skal man komme nærmere en forståelse af hvorfor børn med ADHD ofte er vrede, aggressive eller trodsige, da skal man først og fremmest forstå, at de er vokset op med ADHD.

Børn med ADHD er psykisk indstillet til at være tiltrukket af ting og fænomener uden for de grænser, vi voksne sætter for dem, og dette fører dem i konflikt med forældrene i en allerede tidlig alder. Der er ingen dybere tanke eller hensigt bag denne adfærd, hverken ondskab eller eller lignende. På grund af de hyperaktive og impulsive symptomer på ADHD, ønsker de ikke at blive siddende der hvor deres sæde nu eller er. De ønsker at udforske hele restauranten eller nabohuset. De ønsker at løbe væk fra dig i parken for at tjekke noget ud, der ser cool ud. Denne tilbøjelighed, der ikke mister sin kraft i barnet, fører naturligvis ofte til ret så frustrerede og fortvivlede forældre.

Adfærden fører til en masse negativ interaktion. Hvis du bliver fortalt fra en tidlig alder, at din opførsel er forkert, eller er du skal skamme dig for at opfører dig som du gør, så reagerer du ofte enten udad eller indad. Du internaliserer enten kritikken og modstanden og du begynder at tænke: "Der er virkelig noget galt med mig" eller du reagerer aggressivt mod de mennesker, der fortæller dig, at du er forkert og opfører dig slemt.

Hvorfor får ADHD-børn hysteriske anfald?

For børn med ADHD, kan opgaver, der er gentagne, kedelige eller kræver en særlig indsats, være meget udfordrende og fremkalde en masse modstand, især hvis det betyder at man skal stoppe noget, der er behageligt - som at spille et fortnite. Almindelige opgaver som ex hjemmearbejde, gå i seng, klæde sig og komme til middag kan blive en krigszone. For at undgå at gøre hvad der bliver sagt, så bliver en undvigelsesmanøvre hysteriske anfald, evige diskussioner, trodsighed og magtkampe. Hvis barnet bliver hysterisk, så er det meget sandsynligt, at situationen, opgaven eller omstændigheden bliver ændret opgaverne, gøre det lettere for barnet osv. Hysteriske anfald virker for barnet, så denne adfærd har en tendens til at blive gentaget.

Disciplinering og straf virker ikke nødvendigvis

Når børn først har udviklet et mønster af negativ interaktion, kan disciplinering, der måske virker fint på andre børn, være ineffektivt. For de fleste børn virker disciplinering og opdragelse ganske fint, men med børn der har adfærdsmæssige problemer, da mislykkes denne strategi ofte.

En ting, der sjældent er hensigtsmæssigt er at miste dit temperament og din besindelse. For et normalt barn sker der en positiv indflydelse hvis en forælder hæver sin stemme. Men børn, der har adfærdsproblemer tilpasser sig gerne hurtigt til den ophidsede stemning. Hvis du råber meget, så antager dit barn, at sådan fungerer verden vel bare.

Ligeledes kan straffen let miste sin effektivitet. Hvis børn bliver straffet meget, så sker der ganske enkelt det, at dens adfærdsregulerende virkning falder med tiden, da børnene alligevel lever i en evig tilstand af straf. "Hvor meget betyder det, hvis jeg bliver straffet lidt mere?"

En strategi der virker hensigtsmæssigt

Børn med ADHD har ofte brug for mere struktur end andre børn. De har også brug for en klarere instruktion om den rette adfærd. Som forælder skal man hjælpe sit barn med at finde ud af, hvad acceptabel adfærd er, lære barnet den acceptable sociale adfærd og få barnet til at opføre sig ordentligt, så ofte som man kan. Det er vigtigt med tydelige regler samt et sikkert positivt forhold til forældre. Konflikter og eskalerende dårlig opførsel har en tendens til at være stærkt stigende, når der er mange negativer interaktioner mellem barn og forældre.  

Børn, der har problemer med at regulere deres egen adfærd inden for acceptable grænser, har brug for et familiemiljø, der medvirker til at regulere deres adfærd. En klar famliefilosofi og solid regelstruktur giver banret de bedste muligheder for selvregulering.

ADHD og usikre forældre

Vi ved ikke hvad der udløser ADHD-lidelsen, men ikke sjældent beklager børn med ADHD sig over, at der ikke er ledelse, rammer og regler i deres barndomshjem. De fortæller, at deres forældre ofte tvivler på sig selv og livet ofte er ustruktureret. Sandt er det, at mange forældre er usikre på hvordan de bedst klarer forældrerollen. Ingen forældre ønsker andet end det bedste for deres børn, og derfor er det ikke svært at forstå, at et mere livligt udadvendt barn, der måske ikke hører efter og samtidig har sin egen stærke livsvilje, kan stresse selv den stærkeste mor eller far. 

Til alle forældre, husk følgende omkring opdragelse, grænser & ledelse

Det er meget vigtigt, at sætte grænser for sine børn. Grænser er rammer for rigtigt og forkert. Børn har ikke moral og etik, og de ved derfor ikke hvad der er rigtigt, og hvad, der er forkert. Det er forældrene alene, der kan forklare dem dette, og det er afgørende, at børn får at vide af forældrene, at de overskrider de fælles regler, der gælder for os alle. 

Forældrenes grænser er barndommens rammer. Det er den udvendige 'livmoder', hvor i børnene kan være trygge og frie. Grænser skaber forældrene gennem deres intuitive fornemmelse for rigtig og forkert, og rammerne er således afgørende for at kunne sondre mellem orden og kaos. Dette fornemmer barnet, selv om barnet vil presse hen imod kaos - man er jo nysgerrig.

Barnet skal derfor være trygt, når mor og far siger ja, og tilsvarende kan barnet være trygt, når mor og far siger nej. Ja og nej er ganske enkelt baseret på forældrenes føling, fornemmelse og intuition. Dette fornemmer børnene også ubevidst: at far og mor kan håndterer at skabe en tryg verden i en kæmpe stor verden, at de har vilje og styrke. 

Uanset hvad forældrene siger, så mener de det virkeligt, absolut virkeligt. Barnet vil altid teste om forældrene nu også mener ja eller nej, om det nu også er rigtigt i virkeligheden.  Det kan derfor ikke siges nok gange, hvor vigtigt det er, at holde fast i et ja eller et nej. Nej kan ikke bøjes til ja, og ja ændrer sig ikke til nej ud af det blå. Dette skaber orden og tryghed for et barn, også selv om barnet brokker sig over ikke at få sin vilje. 

Far er konge og mor er dronning: barndommen er et kongerige!

Indtil barnet kommer i puberteten, og via sine kønshormoner udvikler selvbevidsthed, dømmekraft og moden etik og moral, så skal forældrene skabe et trygt kongerige for børnen, hvor de kan være prinser og prinsesser, og hvor de kan være sikre på, at far og mor er konge og dronning. Det er rollerne, og de må aldrig blandes sammen. 

Men denne sammenblanding sker desværre ofte

Oplever børn, at disse autoritetsroller vendes på hovedet, at mor smider håndklædet i ringen og bryder grædende sammen når datteren skriger sin vilje ud, eller far går uden om konflikten da han ikke kan lide at blive uvenner med sønnen, så gennemskuer børnene, at barndommen slet ikke er tryg, at mor og far slet ikke kan sørge for en sikker verden. Og hvem sørger så for at sondre mellem orden og kaos? 

Børnene har ganske enkelt gennemskuet deres forældre alt for tidligt! 

Far og mor, undgå:

  • at græde foran dine børn, hvis de er for meget (du signalerer at du ikke har styrke).
  • at fortælle dine børn, at de presser og stresser dig (du melder ud at du har en grænse, og værst af alt, at børnene bestemmer, om du skal køres ud over grænsen).
  • at opgive en konflikt (du signalerer at du er svag og viljesløs).
  • at sige ja, hvis du har sagt nej (du viser ganske enkelt at du ikke mener hvad du siger)
  • at udvise tvivl på dig selv og på livet (forældre skal udvise tro, stærk tro på at det hele nok skal gå)

Far er Konge og mor er Dronning, og børn skal ikke betvivle forældrenes autoritet før de er stærke nok til at tage forældreopgøret, som er en løsrivelsesproces, der ofte begynder i 11-13 års alderen og varer indtil 18 år. 

Fakta om ADHD

ADHD er et akronym dannet af de engelske ord Attention Deficit HyperactivityDisorder. På dansk kaldes det forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

Forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet (ADHD) er en neuropsykiatrisk funktionsnedsættelse, som påvirker evnen til at fokusere og koncentrere sig om en specifik opgave. ADHD omfatter også overdrevet aktivitet og impulsivitet.

ADHD påvirker personens evne til at være produktiv og kan også påvirke, hvordan hun eller han udvikler sine sociale relationer eller sin selvfølelse. ADHD debuterer i barndommen og hænger ved i teenageårene og op i voksenalderen i 40-70 % af alle tilfælde.

ADHD rammer skønsmæssigt 3-5 % af alle børn, uafhængigt af kultur eller geografisk region. Det betyder, at der i et klasseværelse med 25-30 elever ofte vil findes mindst ét barn med ADHD.

Kilde: ADHD-foreningen

Tegn på ADHD

Man opdager ADHD gennem identifikation af specifikke adfærdstyper. De tre signifikante former for adfærdsproblemer er

uopmærksomhed,

hyperaktivitet og

impulsivitet 

Nogle personer kan udvise tegn på alle tre symptomer (kombineret ADHD), mens andre alene udviser tegn på en eller to typer symptomer.

Hold øje med følgende

Børn der ikke kan styre impulsivitet eller aggressiv adfærd, hvilket fører til konfliktsituationer i deres relationer med andre.

Børn der klarer sig dårligt i skolen på grund af en nedsat evne til at koncentration, fokus eller til at sidde stille.

Symptomerne kan forekommer i mange forskellige situationer.

Tag det roligt hvis

Sporadiske symptomer ikke påvirker dagligdagen eller sociale relationer.

Børn der fagligt følger med eller næsten er på højde med sine jævnaldrende.

Symptomerne forekommer kun i visse situationer (i ét miljø, fx kun derhjemme eller kun i skolen).

Hypnose og ADHD Viborg

Mange behandlingsmuligheder bør overvejes, når et individuelt handlingsforløb skal udarbejdes. Hos Munk Schandorff tilbyder vi hypnose og hypnoterapi til børn og unge, med ADHD. Hypnose hjælper særligt med at genvinde selvtilliden og fornemmmelsen for det indre liv, det kan give mere selvtillid og indre ro i en hverdag, der kan være plaget af støj og uro.