Kunsten at kunne gøre andre fortræd (og forhåbentligt kun sjældent få brug for det)

Der er menneskelige elementer i os, som bestemt ikke anses for værende gode eller positive, men disse elementer er ikke hvem vi i grunden er, de repræsenterer vores opsplitning, eller det pres der har været, for at trække ”gode” elementer frem og lade ”onde” elementer blive tilbage. Nogle gange er vi opdraget til at være så gode, at vi ikke er i stand til at kunne gøre andre fortræd - eller sige fra når det er nødvendigt. 

For at kunne forsvare sig selv, så skal man gro nogle hugtænder, og være villig til at bruge dem. For de mennesker, der tror vi er på vej hen imod en mere fredelig verden, med sameksistens og harmoni, så kan det være lidt et chok, at vores hugtænder ikke bare kan efterlades i det primitive dyrerige, hvor de kommer fra. Men det er vigtigt at kunne bide fra sig. 

De fleste mennesker er sofistikerede og kender godt til grænser og værdier, men nogle mennesker har brug for at kende grænserne gennem netop følingen med dem, når de overtrædes. Hvis du ikke står ved dine grænser, så risikerer du at blive kørt over, i parforholdet, i familielivet, på arbejdspladsen mv. Andre mennesker vil bruge løs af dig, tage din tilstedeværelse og velvillighed for givet, andre vil fx tage æren for dit arbejde. Du vil bliver efterspurgt for det du gør, ikke for den du er. Du vil gå hjem vred, fordi du ikke får det, som du inderst inde gerne vil have det. Det kan være en ganske grusom verden for de mennesker, der bare gerne vil gøre alle andre glade. 

Nogle forveksler harmløshed med moral, men det er ikke god moral, at være harmløs. Hvis du ikke har evnen til at gøre fortræd, så er du i fare for at skade dig selv og andre omkring dig. De mennesker, der er villige til at bruge vold, men vælger ikke at gøre det, lever som udgangspunkt med bedre dømmekraft og flere handlemuligheder – de er livsduelige med en bedre moral (integritet i forholdet mellem tænkning, følelser og adfærd). 

Mennesker, der er feje, tør ikke kigge livet (og realiteterne) i øjnene, og har derfor ofte brug for at tilsløre deres frygt.  Dette gør de ofte ved at lade sig fremstå med en større moralsk integritet end andre – de får derfor også gerne brug for at projicere deres usikre følelser over på andre mennesker. Disse menneske kaldes også moralister.

Overvej din

Fortrængt vrede

Fødes man ind  en familie, hvor vrede eller sund aggressivitet ikke er i orden, og anses som en dårlig menneskelig egenskab, så lærer man gennem socialisering og konditionering, at undertrykke sin vrede og skamme følelsen væk. Vreden forsvinder ikke, men lagres i det personligt ubevidste – i skyggen. Som voksen kan vi ikke identificere den fortrængte vrede, vi betegner måske os selv som lidt opfarende, men bestemt ikke som vrede, vi er i hvert fald bevidste omkring, at mange andre er meget mere vrede end vi er. 

Man hverken kan eller vil se sin vrede, fordi han har fornægtet det aspekt ved sit væsen. Det er forbundet med så mange ubehagelige følelser, at det giver en forfærdelig ambivalens. Når nogle påpeger, at ”du er virkelig vred”  så vil man spontant få aktiveret skyggen, der vil respondere benægtende. Vi projicerer de forbundne følelser med den undertrykte vredesfølelser, og de medførende irriterende følelser af skyld og skam over på andre, som vi i stedet kan bebrejde dem for deres vredesudbrud.

 

For dogmet i underbevidstheden lyder jo, at man ikke må være vred!

Bitterhed

Hvis du går til en fest og prøver at imponere gæsterne og få dem til at kunne lide dig. Du prøver måske at lave jokes og følge med, når noget laver sjov med dig, måske taler ned til dig. Du vil så bagefter føle nogle hævnfulde og frustrerende tanker om hvad du kunne have sagt, og hvad du ønsker at have sagt.  Det første problem var, at der var for meget persona og spejling. Du ofrede dig selv for at gæsterne ville kunne lide dig.

Det andet problem er, at du fornægter eksistensen af de elementer i dit væsen og din personlighed, der kunne have beskyttet dig mod det, der skete. Du går så hjem og er bitter og vred og dette viser dig den skyggeside, der er aggressiv. Du har faktisk brug for denne del, for havde du integreret denne del mere succesfuldt ind i din personlighed, så ville du ikke have ladet andre mennesker få lov til at træde på dig, for at få dem til at kunne lide dig.