Hvad er projektion & projicering?

Videnskabsmanden, antropologen, psykologen og kybernetikeren Gregory Bateson (1904-1980) udtalte en gang, at de største problemer, i denne verden, er resultatet af forskellen mellem hvordan virkeligheden er indrettet, og hvordan vi mennesker tænker i forhold til den.

Tilpasser vi så tænkningen til virkeligheden? Nogle gør det bedre end andre. Problemet er, at vi ofte er mere intereresseret i projektionen (det vi ser) end projektoren (vores indre antagelser og forestillinger, der er en aktiv del af det vi ser), og derfor kan det være en rigtig god idé at blive klogere på hvad projiceringer er og hvad de betyder for dig. 

Problemet er selvfølgelig lige til: den menneskelige tænkning afspejler ikke virkeligheden, tænkning afspejler derimod tanker og følelser omkring virkeligheden. 

Der kan altså være en stor forskel på tænkning, og så den virkelighed, mennesker eller fænomener, vi tænker omkring. Alle filtrerer vi alt hvad vi sanser, og skaber med filtreringen et meningsfuldt ordnet billede af virkeligheden, der passer til vores indre personlige mentale specifikationer. På den måde lever vi alle i hver vores psykologiske virkelighed, og det er den eneste virkelighed, vi har adgang til.

Igen, intet mennesker har nogensinde set virkeligheden uden at gøre brug af sine tanker og følelser. 

Alle mennesker projicerer, og det er en livskunst, at blive bedre til at trække sine projiceringer tilbage, og prøve at se verden uden at være alt for påvirket af egne fordomme og ubevidste antagelser. Men hvad er projicering? - og hvordan trækker vi dem tilbage?  

Projektion handler om forvrænget virkelighedsopfattelse, dvs. når man putter noget fra én selv (subjektet) over på en anden (objektet). Det handler ofte om ubevidste forestillinger man putter over i et andet menneske. Det kan være både positive forestillinger eller negative forestillinger, men det er ikke (og ofte langt fra) kvaliteter, der tilhører objektet, men derimod tilhører subjektet selv. 

Vi skaber så at sige alle et psykologisk billede af virkeligheden, herunder andre personer, dersom vi aldrig kan se virkeligheden (eller mennesker i den) uden at gøre brug af vores tanker og følelser. Vores tanker og følelser afspejler altså ikke virkeligheden objektivt - virkeligheden "i sig selv" - men derimod viser os en psykologisk virkelighed, som er en slags projektion (en film), hvor vi er projektoren (afspilleren af filmen).

Vores tanker og følelser kommer altså før "virkeligheden", den virkelighed vi ser er ikke "derude", men "derinde" dvs. i vores hoveder (klart at vi altid diskuterer med hinanden)

 

En forsvarsmekanisme

Projicering er en psykologisk forsvarsmekanisme der aktiveres hvor det menneskelige ego forsvarer sig mod ubevidste impulser eller kvaliteter (både positive og negative) ved at benægte eksistensen af disse i sig selv, de tilskrives derimod andre. For eksempel kan en person, der selv er uhøflig, gå og beskylde andre mennesker for at være uhøflige. Det er tydeligt, at denne person har et forvrænget forhold til hvad høflighed er, og sikkert aldrig har fået lov at tage stilling til sin adfærd, og hvordan adfærden påvirker andre. Derimod har vedkommende tidligt i barndommen lært, at man ALDRIG er uhøflig, og dermed er uhøflighed noget ondt og følgelig ganske ukendt som man ikke kan forbinde med sig selv. Det indebærer forskydning af skyld. En person, der er aggressiv kan beskylde andre for at være aggressive. Det er således angsten for at være forkert, der kan skabe en ubevidst projektion. 

En tommelfingerregel er, at alt det, vi ikke kan finde i os selv, det finder vi som regel i andre - på godt og naturligvis også ondt

 

Sigmund Freud

Projicering eller projektion blev konceptualiseret af Sigmund Freud i sine breve til Wilhelm Fliess, og videreudviklet af Karl Abraham og Anna Freud. Freud mente, at tanker, motivationer, ønsker og følelser, som ikke kan accepteres som værende ens egne, behandles ved at blive tillagt andre: Hvad egoet af den ene eller anden årsag afviser deles op og placeres i en anden. 

Psykoanalytikeren Melanie Klein så projicering af positive kvaliteter som værende årsag til en overidealisering af et objekt (andet menneske). Det kan også være ens samvittighed, der tvinger til projicering i et forsøg på at undslippe skyld og skam. Det kan altså være ens samvittighed, der projiceres, i et forsøg på at undslippe dens kontrol.

C. G. Jung beskriver de tre væsentligste former for projektion som:

1. Forelskelsen

I forelskelsen sker der en kraftig projektion af store dele af ANIMA på en ydre person. En kvinde møder en mand, der svarer nogenlunde til hendes indre mandebillede på ANIMA. Dette billede er dannet gennem opvæksten ved påvirkning fra faderen, brødre, film (Schwarzenegger), TV. osv. over et arketypisk mønster. Spejlbilledet herfra lægges nu ned over den ydre mands billede, og han ændres, så han måske bliver smuk, klog, betænksom, stærk osv. Alle andre kan nemt se, at han er et sølle pjok, en ren nørd, men den forelskede ser sit indre billede eller tildeler i det mindste billedet fra PERSONA nogle af trækkene fra ANIMA-billedet. Og så går en energistrøm i gang: energien strømmer frem og tilbage mellem PERSONA og ANIMA i en salig strøm og opretholder det dannede dobbeltbillede, og da vi åndeligt set lever på denne strøm, opstår der angst, jalousi og frygt for, at den skal afbrydes. Vi accepterer derfor det fortegnede billede længe efter, at vi burde være blevet klogere, og vi opfatter ”virkeligheden” som identisk med den stående energibølge mellem PERSONA og ANIMA.

2. Børneprojektionen

”Han er så grim, at kun en mor kan holde af ham”

3. ”Skyggen”

De indre billeder kan også projiceres ud på alt andet end ens børn eller de personer, man forelsker sig i. Tilsammen kalder Jung disse projektioner for skyggeprojektioner, og den samlede mængde for ”SKYGGEN” (et virtuelt kompleks). Jung selv mente, at skyggeprojektioner især faldt på personer af ens eget køn, og dette hænger sammen med hans tro på, at de to køn havde meget forskellige psyker. Derfor fandt han det også nødvendigt med de to forskellige betegnelser for den indre brugerflade: ANIMA for mænd og ANIMUS for kvinder.

Denne skelnen er besværlig, og det er lettere kun at kalde den indre brugerflade for ANIMA, og at lade SKYGGEN være enhver form for projektion, der farver ens opfattelse af den ydre verden - dvs. et filter eller en forvrængning, der vrider erfaringen. Personificeres mængden af skyggeprojektioner på en person (”ens skygge”), vil han/hun være kompensatorisk til PERSONA. Groft set udfylder SKYGGEN PERSONAs mangler, dannet som den er under påvirkning af ANIMA og de andre, mindre komplekser.

Hvad er projektiv identifikation?

Projektiv identifikation: er der derimod projiceret materiale, hvor der er etableret en relation mellem subjekt og objekt. Ved projektiv identifikation er to personer i spil. Hovedsageligt minder projektiv identifikation om projektion, men forskellen er dog, at personen ikke er fuldkommen ubevidst om hvad der projiceres over på den anden. Individet er klar over sine egne drifter, men tilskriver dem til andre for at retfærdiggøre hans/hendes adfærd over for dem. Samtidig identificerer den anden sig ubevidst med de sider, som han/hun er blevet tilskrevet.

Når subjektet tillægger sine egne personlighedstræk og adfærdstræk til objektet (den anden) for at få den adfærd væk fra sig selv, så kaldes det for projicering. 

Noget bestemt materiale fra subjektet overføres på objektet. 

At tillægge andre en adfærd man selv har, for at kunne identificere sig med det kaldes for projektiv identifikation. Modsat projektion så genkender subjektet nu adfærden i sig selv, men påstår at den er repræsenteret gennem respons på objektet. 

Projektiv identifikation adskiller sig fra projicering, idet der forventes, at den anden person bliver identificeret med den impuls eller lyst, der projiceres udenfor, ex. styrke, intellekt eller svaghed.

Hvad er transferens?

Transferens betyder overdragelse, er et bestemt tilfælde af projektion, der beskriver det ubevidste, følelsesmæssige bånd, der opstår i analysen over for analytikeren i en terapisession. 

Ubevidst psykisk indhold bliver altid projiceret ud på konkrete personer og situationer. Mange projiceringer kan integreres tilbage i den person, der sender dem ud i verden, og dette sker først når personen er bevidstgjort om projiceringernes subjektive oprindelse. Men mange modstår en integration også selv om de måske får løsnet projiceringen fra det oprindelige objekt, så kan de overføre projiceringen til et nyt objekt ex lægen eller veninden. 

Af ubevidst indhold der kan føre til transferens er særligt indhold fra forholdet til forældre, forholdet til det modsatte køn, relationen fra søn til mor og relationen fra datter til far såvel som relationen mellem søskende. 

Når projiceringerne bliver anerkendt og forstået for hvad de er, da stopper transferensen, og udfordringen med en individuel relation kan nu begynde. 

En overførsel kan være enten positiv eller negativ; Den førstnævnte er præget af følelser af kærlighed og respekt, sidstnævnte ved fjendtlighed og modstand.