Hvad vil det sige at være paranoid?

Mennesker der er paranoide lider af en personlighedsforstyrrelse. 

Lider man af en paranoid personlighedsforstyrrelse, da vil man være  mistroisk og have mistillid til andre. Man vil være følsom overfor nederlag, og hurtigt reagere med vrede og afvisning, hvis noget går en imod. 

Paranoide personer ser deres virkelighed og omverden med en række forudindtagede og ganske fastlåste meninger, som de ofte bliver bekræftet i samværet med andre. Det udspringer af en grundlæggende manglende tillid til andre mennesker, som kan hænge sammen med tidligere oplevelser af ydmygelse, eller at være blevet nedgjort. Det kan have været svært skabe et indre billede af andre mennesker som værende gode og omsorgsfulde. I stedet er deres relationer til andre præget af ambivalens og negative forestillinger om andres motiver. En paranoid vil veksle mellem på den ene side et behov for tryghed og accept og på den anden side en frygt for at blive nedgjort og latterliggjort. 

En paranoid person har svært ved at vedkende sig egne mangler, svagheder og negative følelser, som i stedet bliver projiceret over på andre, hvor de betragtes med en blanding af mistænksomhed, frygt og vrede. Man har svært ved at opgive ege fastlåste forestillinger, hvilket gør fri og fleksibel tænkning svært. Man opgiver ikke sine synspunkter, da dette ses som et svaghedstegn, der efterlader en sårbar over for angreb fra omverdenen. 

En paranoid person er yderst opmærksom på at scanne omverdenen for trusler om fare eller angreb. Man ønsker at opfange tegn på at andre vil snyde, angribe eller krænke. Dette leder til en konstant observerende og mistænksom adfærd. Der vil være en stor følsomhed over for kritik, bebrejdelser og afvisning såvel som et efterstræb efter uafhængighed af andre. Afhængighed vil den paranoide person anse som udtryk for sårbarhed og svaghed. 

Man kan optræde moraliserende og nedgørende over for andre, hvilket kan skabe risiko for konflikter og ligeledes skabe fjender, særligt på arbejdspladser. Under overfladen finder man en følelse af grandiositet (storhedsvanvid eller overlegenhed) der ved frembrud kan føre til arrogance, aggressiv forfølgelse eller en trang til at ydmyge andre. 

De hyppigste anvendte forsvarsmekanismer er:

1. Projektion: er en mekanisme, hvor man ubevidst tillægger andre nogle af de egenskaber, som man selv har, og som man ikke vil være ved. Noget der ofte sker, i forbindelse med personens skyggesider eller i forbindelse med den maske man har tillagt sig i forhold til omverden.

2. Projektiv identifikation: som betyder psykologisk forsvarsmekanisme og kommunikationsform, hvor en person (afsenderen) projicerer (se projektion) uacceptable følelser over på en anden (modtageren), der på subtil vis presses eller manipuleres til at opføre sig i overensstemmelse med det projicerede materiale.

3. Rationalisering: her sker at man finder en tilsyneladende logisk grund til hændelser, der er ubehagelige eller pinagtige. Et eksempel kunne være, når den fattige sagde: "Penge gør ingen lykkeligere," og den mindre attraktive sagde: "Heller ikke skønhed," som forsvar mod følelsen af mindreværd.

4. Fornægten/benægtelse:  Ved benægtelse vil man ikke se noget ubehageligt eller overraskende i øjnene. Denne forsvarsmekanisme anses som en umoden form af fortrængning. Forskellen mellem disse to forsvarsmekanismer er at ved fortrængning, gør man noget ubehageligt indeni ubevidst f.eks. ved at fortrænge følelser og impulser fra id'et (instinktet) hvor man i forbindelse med benægtelse lukker øjnene for noget ubehageligt udefra. Før der kan tales om at en person bruger benægtelse, skal vedkommende selv tro på det. Benægtelse ses både indenfor de primitive og højere forsvarsmekanismer.

 

Har man en paranoid psykose så kan man lide af vrangforestillinger som man er fuldstændig overbevist om er virkelige. Er vrangforestillingerne omhandlende et enkelt tema, da kaldes det for en enkel paranoia. I dette tilfælde kan man være overbevist om at man lider af en sjælden sygdom, som lægerne ikke har fundet. Selv om man bliver undersøgt igen og igen hos flere forskellige specialister, ændrer det ikke på ens forestilling om at være syg. Andre kan ikke se at man er syg, men alligevel bruger man al sin tid på overtale specialister til at lave endnu flere undersøgelser. Man kan blive besat af at skulle ahve ret, og nægte at give efter selv de mest åbenlyse argumenter, beviser og objektive fakta. Man kan lide af den vrangforestilling om at et andet menneske, f.eks. en berømt skuespiller, er forelsket i en, og man bruger al sin tid på at ringe til vedkommende, sende breve og gaver eller på at skygge vedkommende. Hvis man får en paranoid psykose, varer den som regel længe, og ofte hjælper behandling med medicin eller psykoterapi kun lidt.