Hvorfor får vi psykosomatiske lidelser?

Vores psyke opbygges af vores erfaringer

Filosofien i ST-metoden er, at vores psyke opbygges af vores utallige livserfaringer.

Disse uendeligt mange livserfaringer - som vi sjældent har kontrol over - indeholder både positive, stabile og brugbare følelser såvel som negative, ustabile og underudviklede følelser.

Målet med ST-behandling er, at fjerne de negative, forkerte og underudviklede følelser, der skaber problemer for vores:

- tanker og handlinger

- selvværd og selvbillede

- adfærd og livsvalg

- idéer og forestillinger om livet

- krop og autonome nervesystem (psykosomatiske lidelser)

ST-behandling fokuserer på underbevidstheden

Ønsker man psykisk eller fysisk forandring, så skal man udvikle og ændre de dele af psyken - de livserfaringer - der skaber problemerne. 

I vores underbevidsthed finder vi alle vores livserfaringer, og ønsker vi forandring, så skal vi have ændret disse ubevidste forestillinger, så de ikke længere forstyrrer vores tanker, følelser og krop. 

 

"Enhver lidelse - psykisk eller fysisk - der er en konsekvens af livserfaringer, kan med stor sandsynlighed behandles med ST-behandling.

ST-behandling handler om at justere og udvikle de livserfaringer (følelser), der er fejludviklede, dvs. de psykiske dele, der sidder fast i falske forestillinger og negative følelser og/eller giver vores krop uhensigtsmæssige kroniske stressreaktioner.

Nogle livserfaringer er særdeles intense og voldsomme, så stærke at de lagres i vores underbevidsthed hvorfra de påvirker og styrer krop og psyke resten af livet.

Eksempler på livserfaringer, der kan medføre voldsomme følelsesmæssige forstyrrelser i psyke og krop:

- når far og mor bliver skilt

- når vi bliver bange som børn

- når vi er helt alene i verden med vores følelser

- når vi dummer os og bliver til grin

Permanente løsninger på midlertidige situationer

Vi mennesker oplever alle situationer der er stressende og angstfulde, ja, nogle gange får vi erfaringer, der er direkte traumatiserende. 

Fælles for disse erfaringer er, at de jo sjældent afspejler virkeligheden "i sig selv", men derimod vores følelsesmæssige oplevelse af virkeligheden (vores alder og intelligens). 

Underbevidstheden skelner slet ikke mellem forestilling og virkelighed, men den husker ALLE følelsesmæssige tilstande, også alle vores stresstilstande, den indre uro, nervøsitet og angst. 

Underbevidstheden ved altså ikke, at vi var:

- 6 år da vores forældre blev skilt 

- 7 år, da vi blev bidt af en lille hund 

- 12 år da vi blev ignoreret af vores forældre 

- 10 år, da klassekammeraterne grinte af vores fremlæggelse for klassen

Disse oplevelser er slet ikke farlige, overhovedet, men når først underbevidstheden har udviklet en psykologisk og fysiologisk respons, så fastholdes personligheden ofte af disse følelsesmæssige og fysiologiske stressreaktioner, således vi gennem voksenlivet styres og begrænses af vanskelige livserfaringer fra barndommen.  

Eksempler på erfaringer, der kan udvikle sig til kroniske lidelser

Fobi:

Pige på syv år bides af hund. En øjeblikkelig frygt, stress og rædsel forankres i underbevidstheden smmen med stresshormoner, der pumpes ud i kroppen. Oplevelsen nuanceres ikke af positive erfaringer af venlige hunde, og pigen bliver kronisk bange for hunde. Forestillingen om at alle hunde er farlige bliver til virkeligheden i underbevidstheden. Pigen får som voksen konstateret en fobi for hunde.  

Irritabel tyktarm:

Drengen får ikke den omsorg, kærlighed og velsignelse han har brug for. Mødet med far og mor mislykkes gang på gang. Helt ubevidst presses en masse frustrerede og skamfulde følelser og behov ned i underbevidstheden, fordi der ikke er plads til dem i drengens bevidsthed. Nede i underbevidstheden lever følelserne videre, og via det autonome nervesystem bliver de i stand til at påvirke og forstyrre tarmens glatte muskler. Drengen får ondt i maven og sidenhen får han som voksen konstateret irritabel tyktarm og en kronisk mavetarmlidelse.  

Hovedpine/migræne: 

Den unge teenagepige oplever at befinde sig i et stresset miljø grundet forældrenes skænderier og sidenhen skilsmisse. Omstændigheder gør, at pigen har svært ved at håndtere alle følelserne og erfaringerne, der grundet overbelastning spaltes fra og fortrænges ned i underbevidstheden. Herfra finder den psykiske energi adgang til blodkarrene i hovedet, et tryk dannes spontant og pigen oplever svimmelhed og hovedpine. Sidenhen får den unge kvinde konstateret migrænehovedpine. 

Hudlidelser:

I skolen såvel som derhjemme oplever pigen ofte at være stresset, kronisk stresset, og stresshormonerne finder grundet genetiske tilbøjeligheder vej til at forstyrre huden i ansigtet og på ryggen. Kroppen lærer sig selv at fastholde denne forstyrrelse, som bliver til en kronisk tilstand. Pigen bruger cremer og får laserbehandlng, men først senere i livet bliver huden mindre aktiv dersom den hormonelle påvirkning mindskes med alderen.