Introduktion til arketyper & det kollektivt ubevidste

Introduktion

I den følgende artikel skal vi lidt tættere på de grundlæggende spørgsmål om hvad arketyper er for noget.

Et menneskes udvikling og navigering er i høj grad determineret af? – hvad? De styrende mentale stadium. Sindet er den styrende faktor. Opmærksomheden skal altid gives til det dominerende mentale stadium, for det vil styre og regulere alle handlinger, bedømmelser og vurderinger.

Livets stærkeste kraft ligger før dannelsen af menneskets person. Den findes ikke i jeget eller fornuften, men i underbevidstheden og det indre liv – i naturen og livskraften. Med bevidstheden skal livsviljen formes gennem en personlighed og evnen til at tænke og handle.

Carl Jung mente, at vi arver fælles minder fra vores forfædre, der samles dybt i vores underbevidsthed, i det såkaldte kollektivt ubevidste. Disse minder organiseres gennem såkaldte arketyper.

Arketyper har to hovedfunktioner:

De organiserer minderne i temaer
De sender dem op til det bevidste sind, når den rette situation opstår.

Arketyper kan sammenlignes med instinkter fordi når de aktiveres, så påvirker de vores handlinger og adfærd. Arketyper kan være adfærdsmønstre, billeder, minder, symboler, tanker og karakterer med unikker personlighedsanlæg. Arketyper opbygger vores personlighedsstruktur, de guide vores værdier og de leder og gennem livets stadier. Hvis de er succesfulde, så vil vi handle i overensstemmelse med vores forfædre. Arketyperens udtryk bestemmes i høj grad af kulturen og personlige livserfaringer.

Lad os tage et eksempel:

Vores forfædre havde alle mødre, der gav omsorg til deres børn. Mødrene gav dem mad, og lod dem føle sig elsket. En arketype samler disse minder sammen, og skaber tilsammen moderarketypen, som altså er en energi, der ligger i koblingen mellem den energetiske sjæl og de materielle nervebaner.

Barnet har altså brug for sin moder, og når barnet ser sin moder, så aktiveres moderarketypen i barnet, og denne aktivering guider barnets forventninger til moderen. Arketypen guider også måden hvorpå barnet interagerer med moderen.

Arketypen aktiveres altså i de rette situationer, ligesom instinkter gør.

Arketyper viser sig også i litteratur, som karikaturer og temaer. Eksempler er den vise gamle mand, det uskyldige barn, helten og skurken.

Arketyper bringer også meningsfulde symboler ind i bevidstheden. Vi ser arketypiske billeder i drømme og fantasier. Kulturer rundt omkring i verden har ligheder i deres myter, legender, historier og eventyr.

Religioner håndterer skabelsesberetningerne, syndfloder og almindelig symbolisme som ex. vand, der symboliserer liv, genfødsel og syndsforladelse.

Følingen med arketyperne gør os i stand til at havde føling med de skabende kræfter eller psykiske energiersom ligger under de tidsbestemte og mere eller mindre fejlbehæftede faktiske former.

Reglen er :

Vi skal lade vores bevidsthed gå i løbende dialog med det ubevidste, skal vi gøre brug af vores medfødte nedarvede psykiske kræfter. Vi enten relaterer til disse psykoatkive instanser via introspektion, stilhed, indadvendthed, refleksion eller meditation eller også bliver vi bestemt af dem (styret af dem ubevidst).

7. Det kollektivt ubevidste og umiddelbare øjeblikke

Alle børn falder i staver med jævne mellemrum. Det betyder at de for en stund slipper følingen med den aktuelle hverdagssituation eller sædvanevirkelighed og begiver sig ind i det kollektivt ubevidstes eventyragtige og uafladeligt skabende univers.

At børn falder i staver ses simpelthen på at de midt i en aktivitet bliver stille og fjerne. De har tankerne et andet sted end i det aktuelle og nærværende nu og rum. De bliver fyldt op af en undren og åbenhed som de ikke bagefter er i stand til at redegøre for. Denne falden i staver eller spontane mediteren bør altid respekteres. Den er uhyre værdifuld for barnets sunde udvikling. Den giver dem et afgørende indblik i den åndens verden som er komplementær til den praktiske eller jordiske og som er helt uundværlig for opretholdelsen af en ubevidst mening med tilværelsen.

Stille undren over naturen og skabelsen er af samme art som den spontane meditation. I særlige åbne øjeblikke hensættes mennesket ved synet af naturen i en tilstand af dyb forundring over skønheden i landskabet og dets kurver eller i skoven og dens rum, i betagelse af haves og søers glitrende bølger og spejlinger eller i fascination af skyernes former og bevægelser og stjernehimlens uendelighed - eller i fascinationen af barske og vilde bjergformationer, stormes rasen i træernes kroner, havets oprør eller uvejrets rasen med torden og lyn. Undertiden gribes et menneske ved sådanne syn af dyb beundring for skaberværket og dyb taknemmelighed mod 'skaberen', den almægtige og guddommelige instans der på en uforståelig og uigennemskuelig måde står bag det skabte. Teorier om tilblivelsen er irrelevante. Skønheden, storladenheden og det gennemskuelige mønster i det skabte kosmos med hele dets uudtalte mening sætter i sig selv en 'skaber' der går ud over forstandens kategorier.

Spontansang og -fløjten er udtryk for samme føling med det kollektivt ubevidste, men giver sig her ikke udslag i stilhed, men tværtimod i en udfoldelse af en spontan musikalitet, der igen er et meget sikkert tegn på trivsel. Böse Leute haben keine Lieder, siger man på tysk. Og det er sandt, fordi glæde og trivsel uvægerligt giver sig fysiske udslag. Humor og latter bekræfter den indbyggede modsætning mellem det rationelle og det irrationelle eller mellem det nyttige og det unyttige, det alvorlige og det komiske. Tilfældigheden skinner igennem, undertiden også det absurde eller tragiske. Men en sammenhæng anes alligevel.

8. Det kollektivt ubevidste og folkeeventyr

Folkeeventyrenes univers er kendetegnet af arketypiske forestillinger som prinser og hekse, helte og trolde. Prinsen på den hvide hest; Prinsen der er forvandlet til en frø og som den endnu ikke udsprungne unge pige skal vove at kysse for at få tilbage i den ønskede form; Askepot er det ringeagtede stedbarn der dog til sidst sidst vinder prinsen og det halve kongerige; Askeladden eller Klods-Hans er hendes mandlige sidestykke. Den onde stedmoder og det forbyttede barn er andre faste typer.

Det var nogle af romantikkens store forskere der begyndte at indsamle og bearbejde det omfangsrige materiale af folkeeventyr der forelå. Eventyrene kan konstateres at være forankret i en specifik social og kulturel sammenhæng, men det afgørende er at arketypiske forestillinger går igen og igen og ikke kan føres tilbage til historiske fakta. Arketyperne bagved er af hypotetisk art, men de faktiske og konkrete forestillinger får netop mening ved at blive betragtet som sider af den menneskelige psyke eller udtryk for de inderste menneskedrømme.

De store og sande eventyrdigtere som H.C. Andersen, E.T.A. Hoffmann og Astrid Lindgren har forstået hvad sagen drejede sig om og havde hver især personlig føling med det kollektivt ubevidste der skaber skikkelserne.

Af vigtige arketyper kan nævnes barnets arketype, moderens arketype, faderens arketype, mandens 'indre kvinde' (anima) og kvindens 'indre' mand (animus) og selvets arketype (totalpsyken eller helhedspsyken til forskel fra jeget). Desuden Gud og guder, Satan og Djævel, Himmel og Helvede, Paradiset eller Paradisets have.

Det afgørende for universaliteten er at forstå de arketypiske forestillingers enorme og også empirisk konstaterbare psykiske energiladning. Forestillingerne ville ikke være så stærkt virkende og inspirerende universelle fænomener som de vitterligt er uden denne energiladning. Og dette peger igen på den grundliggende betydning som de psykiske primærprocesser og den stærke psykiske fundamentalkraft har for al irrationalitet.

Tolkiens store, filmatiserede eventyrromaner under fællestitlen 'Ringenes Herre' er en moderne udgave af eventyret der trækker på alle folkeeventyrenes arketypiske forestillinger som elverfolk, troldmænd, 'orker' og 'hobitter' samt mørkets krigere. De drejer sig om kampen mellem det gode og det onde i jagten på ringen der besidder al magt i verden, den magt der kan destruere hele menneskeheden.

Værkets store udbredelse er det solide bevis for at de arketypiske forestillinger besidder en enorm inspirations- og fascinationskraft. Den går igen i utallige populærværker, herunder også science-fiktion-film og computerspil.

9. Arketypisk forestilling: vor allesammens ubevidste paradis

Paradiset som forestillingen om et fremtidigt lykke-samfund uden ulighed, ulykker, sygdom eller død er en drøm som i tidens løb har været næret og stadig i et vist omfang næres af mennesker der ser jordelivet som en jammerdal. Drømmen har - både i middelalderen og i nyere tid - været kendetegnende for store dele af kristenheden i form af målet for pilgrimmenes længsel. Jordelivet ses kun som vejen mod det himmerige der er pilgrimmens egentlige hjem. Men drømmen genfindes på sin vis også i fx buddhismens forestilling om Nirvana.

Paradiset i mytologisk forstand er imidlertid noget helt andet end sådanne drømme, nemlig forestillingen om den virkelighed det uskyldige barn lever i indtil det når puberteten - og den virkelighed de første mennesker levede i før de blev bevidste om deres hårde lod at skulle arbejde for føden, kunne bære lidelser og afsavn, påtage sig ansvaret for deres gøren og laden samt bøje sig for dødens kendsgerning.

I livmoderen dannes den måske stærkeste energiladede arketype, som mennesket kan trække på, nemlig følingen med paradis, dvs. en verden uden livets iboende modsætninger - godt og ondt - en dybt paradisisk tilstand som vi alle længes efter, særligt når vi søger endelige løsninger Drømmen om paradis er ikke i sig selv negativ, men den kan som endeligt mål føre til troen på en fremtidigt endeligt samfund, hvor der hersker fred, og dermed ikke eksisterer dynamik, frihed, vekselvirkning og udvikling.

Det at have adgang til disse indre kilder giver os den dybeste mening med livet. Denne føling med den umiddelbare realitet - umiddelbar helhed - vedbliver at være psykens stærkeste kilde livet igennem. Mister vi denne forbindelse, så mister vi ganske enkelt forstanden.

Det fuldkomne samfund kan aldrig realiseres i en verden der består af mennesker af den art vi kender i dag og har kendt i hele historien. Her kommer de gamle paradis-forestillinger nødvendigvis ind i billedet.

Vi kender alle til forestillingen om paradis. Den er som sådan umulig at definere, men selve idéen er en utopisk forstilling, der ikke kan undværes når vi gerne vil bevæge os fra noget nuværene godt til noget fremtidigt bedre. En sådan forestilling har mennesket I sig, og sådanne finder vi også i politiske visioner og som ingen moderne partier kan være foruden.

Visioner om noget bedre er godt, men realiseringen af den arketypiske forestilling i et ex. sovjetisk arbejderparadis som fuldkomne samfund er en pest for den politiske tænkning netop fordi den så let forbindes med ønsket om en totalitær samfundshersen der ender i det rene tyranni.

Jung afveg også fra Freuds teori om det ubevidste ved at hævde, at der var et andet, endnu dybere, ubevidst sind, der eksisterede i alle mennesker. Jung kaldte det første niveau af ubevidste (den ene Freud bekræftede også) den "personlige ubevidste." Den personlige ubevidste blev skabt af personlig erfaring. Det andet niveau af det ubevidste sind Jung kaldte det "kollektive ubevidste."

Ifølge Jung består det kollektive ubevidste af instinktuelle og universelle tankemønstre, som mennesker udviklede sig over tusinder af evolutionsår. Jung kaldte disse primordial adfærd blueprints "arketyper." For jung, danne arketyper grundlaget for alle personlige erfaringer. Det er ligegyldigt, om du er en sofistikeret forretningsmand, der bor i en højhuslejlighed på Manhattan eller en bushman, der bor i en hytte i Afrika; Jung ville hævde, at uanset hvem du er, har du samme arketypiske opførsel indlejret i dig.

Jung troede på, at disse arketyper af menneskelig adfærd kom til overfladen i det bevidste sind gennem symboler, ritualer og myter. Han hævdede, at disse arketypiske mønstre forklarer, hvorfor vi ser lignende motiver og symboler i ritualer og mytiske historier på tværs af kulturer. For eksempel kan den døende / opstandende gudfigur findes i historier og myter fra antikke grækere, gamle sumerere, kristne og indianere. Jungs tro på, at det kollektive ubevidste afspejles, selvom symboler og ritualer også formentlig forklarer hans fascination med det mystiske og esoteriske. Han var en seriøs studerende på områder som bl.a. alkymi, astrologi, drøm fortolkning og tarot, selvom han ikke troede på deres evne til at fortælle fremtiden eller forvandle bly til guld. Det handler om den større mening eller helhed, vejen mod Selvet, som psyken søger gennem alverdens forskellige metoder.

Han udforskede altså disse esoteriske traditioner, fordi han troede at de kunne hjælpe individer med at komme ind i det kollektive ubevidste og udforske de arketypiske adfærd, der var bosiddende.

"Mennesket "besidder" mange ting, som det aldrig har erhvervet, men har arvet fra sine forfædre. Mennesket er ikke født som en tabula rasa (blank tavle), men det er dog født ubevidst. Mennesket bringer med sig systemer, der er organiseret og klar til at fungere på en bestemt menneskelig måde, og dette skyldes millioner af års menneskelig udvikling.

(Samlede Værker af C.G. Jung: Bind 4, Carl Jung)

Psykens bevidste rige, jeget eller egoets virkelighed, selv om det er yderst vigtigt i sig selv, er ifølge Jung af en mindre størrelse set i forhold til omfanget af det ubevidste rige.

Det ubevidste består af de psykiske indhold, som man ikke er opmærksom på, og Jung opdelte det i to hoveddele: det personlige ubevidste og det kollektive ubevidste. Den personlige ubevidste, som navnet antyder, er særligt for hver enkelt person. Den består af begivenheder i ens liv, der anses for ubetydelige, glemmes eller undertrykkes på grund af deres foruroligende karakter.

Ud over det personlige ubevidste er der et dybere og mere grundlæggende rige for det ubevidste, som Jung kaldte det kollektive ubevidste. Det kollektive ubevidste består af "psykiske strukturer" eller "kognitive kategorier", som ikke er unikke for den enkelte, men snarere deles af alle, der påvirker vores tanker, adfærd og den måde vi ser på verden. Med andre ord er det kollektive ubevidste hjem til arketyperne.

Erich Neumann (studerende hos Jung), brugte analogi af fysiske organer til at hjælpe med at belyse begrebet arketyper. Ligesom en krop er struktureret af organer, der stort set dannes forud for fødslen, så har sindet psykiske organer, der strukturerer det, dvs. arketyperne. Desuden fungerer ligesom de fysiske organer i de fleste tilfælde uden en bevidst bevidsthed, så gør arketyperne. Og vigtigst af alt, lige som tilstrækkeligt velfungerende fysiske organer er afgørende for en sund krop, er et sundt hjerne afhængig af arketypernes rette funktion. Neumann forklarer:

"Psykiske arketypiske strukturelle elementer er psykiske organer, hvis velfærd individets velfærd afhænger af, og hvis skade har katastrofale konsekvenser." (Erich Neumanns oprindelser og historie)

10. Arketyper kan kun ses indirekte

En vigtig forskel mellem de fysiske organer og arketyperne er, at mens fysiske organer kan observeres direkte med sanserne, kan arketyperne ikke. Eksistensen af arketyper afsløres af de arrangementer, de producerer i bevidstheden, nemlig gennem manifestationen af symbolsk billedsprog.

Det er kun gennem fortolkningen af de symboler, der manifesteres af arketyperne, at man kan få en forståelse af det menneskelige sindets arketypiske mønster. Edward Edinger giver i sit værk Ego og Arketype, en forklaring på, hvad et symbol er med hensyn til jungisk psykologi, ved at kontrastere det til et tegn:

"Et tegn er et tegn på mening, der står for en kendt enhed. Ved denne definition er sprog et tegn på tegn, ikke symboler. Et symbol på den anden side er et billede eller en repræsentation, der peger på noget i det væsentlige ukendt, et mysterium. Et tegn kommunikerer abstrakt, objektiv betydning, mens et symbol befordrer levende, subjektiv betydning."

Den psykiske energi og det kollektivt ubevidstes udslag hos mennesker

Ud over drømmevirksomheden - der altså allerede begynder senest ved 24 ugers fostertilstanden og fortsætter livet igennem omend i mindsket omfang - så er det et vigtigt og usvigeligt sikkert tegn på et barns åndsliv at det begynder at falde i staver, dvs. pludseligt uden nogen ydre anledning standser sine aktiviteter og kontakt med andre for at blive stille og kigge ud i det fjerne - og opleve et indre liv af uforklarlig karakter, men ofte forbundet med det man i gamle dage kaldte 'fylde', oplevelse af en helhed der fuldstændigt opløser det lille individuelle jegs begrænsninger. Her lægges grunden til al senere åndsvirksomhed, derfor er det en alvorlig fejl fra opdragernes side at afbryde barnets meditation og brutalt kalde det tilbage til sædvanevirkeligheden.

Almen er også den indre dialogsom alle mennesker har kørende, når de slapper af og ikke koncentrerer sig om bestemte opgaver. Den betragtes af de fleste mennesker som så værdifuld, at de gerne hengiver sig til den ved mange former for rekreation som fx at gå eller cykle en tur. At den også udnyttes litterært til former for uendelige bevidsthedsstrømme som fx James Joyce's 'Ulysses' er en biting. Det afgørende er at den indre dialog eller bevidsthedsstrøm er almen og uundværlig for alle menneskers mentale sundhed. Den er oplagt at forstå som frembrud af det kollektivt ubevidste.Og derfor er det ikke mærkeligt, at den også finder sted når individet sover og så at sige har slået sin individuelle bevidsthed fra. Den kollektive bevidsthed fortsætter sin aktivitet - ikke blot i drømme, men også i problemløsninger og anden kreativitet. Man kan tumle med et problem om aftenen uden at kunne finde en løsning - og så beslutte sig for at 'sove på det'. Og man kan næste morgen vågne og have fået løsningen forærende - eller være fuld af ideer til noget man skal lave.

Et umiskendeligt tegn på det kollektivt ubevidstes funktion hos børn er deres spontansang. Lige pludseligt, mens de leger godt og har det godt, bryder de spontant ud i sang, som kan indeholde melodi- og tekststumper de har lært, men som hovedsageligt er frit komponerede og ofte tekstligt meningsløse. Det kendes også fra visse digtere som engelske William Blake, der var kendt for pludseligt at bryde ud i spontansang, men ofte sang 'sort', fuldstændigt uforståeligt for hans kone eller venner. Hos voksne kommer denne spontane musikalitet ofte som høj fløjten. Man kan gå en tur på strøget - og pludselig høre en mand give sig til at fløjte i vilden sky, som hovedregel på 'egne melodier'. For børns vedkommende er det afgørende at deres spontansang ikke standses eller latterliggøres. Den er udtryk for kreativitet af den mest værdifulde slags. I sidste ende beror al skabende kunst og forskning på denne evne til at lade de spontane udbrud fra det kollektivt ubevidste få frit løb med passende mellemrum.

Carl G. Jung (1875-1961) udviklede teorien om arketyper og revolutionerede hermed for altid forståelsen for den menneskelige psykes kompleksitet

Opsamling

Vigtigt at forstå, når man begynder på at tænke i jungianske baner, er, at bevidstheden - det psykiske liv - er i centrum. En arketype som kongesymbolet er først og fremmest et psykisk fænomen, der kommer til udtryk i mønstre af adfærd gennem levende væsener. Det psykiske fænomen manifesteres i en levende skikkelse, men betydningen af denne skikkelse findes ikke i den materielle form, men derimod den psykiske energi, der oplader den materiele form med mening og indhold - informeret materie - og dermed vil kongeskikkelsen have betydning for ethvert menneske før det overhovedet ved hvordan en konge ser ud.

Det kollektivt ubevidste og arketypernes udtryk er ikke det samme, kongen er et historisk betinget symbol, og dette symbol ændrer sig over tid.

I den jungianske dybdepsykologi er arketyper et kollektivt nedarvet sæt af ubevidste idéer, bevidsthedsmønstre af tanker og billeder, der er universelt tilstede i alle bevidste oplevelser.

En arketype er et mønster eller en model hvorfra alle fænomener udspringer fra eller er baseret på: det er prototypen på eksistentielt mønster (det vil sige informeret materie og fænomen-realitet der påvirkes/omdannes af menneskelig bevidsthed).

"Arketyper er energeiske mønstre af handling og adfærd, der fungerer som døre til 'Selvet'"

Arketyper er systemer af potentiel parathed, der befinder sig latent i den hvilende del af psyken. De aktiveres ubevidst i spændingsfeltet mellem psykens indre og ydre realitet. Arketyper er det originale animerende princip i naturen der informerer hele verden, og i psykologiske termer fungerer de i korrespondens til den psykiske totalitet.

Alle menneskelige udtryk i den synlige materielle fænomenrealitet er i jungiansk optik skabt af usynlige arketypiske udtryk, og det er derfor de arketypiske forbindelser, der er de afgørende at forstå, skal man forstå den menneskelige eksistentielle situation, erfaring og udfordring i dybden.

Kontakt os