En borderline personlighedsforstyrrelse er i sin kerne en følelsesmæssig reguleringsforstyrrelse. Det er ikke et svagt sind, men et sind uden beskyttende hud omkring følelserne. Der, hvor andre kan blive sårede og komme sig, oplever personen med borderline følelsesmæssige jordskælv: angst, skam, vrede og forladthed kan komme som lyn fra en klar himmel – og reagere igennem impulsive handlinger, konflikter og selvdestruktive mønstre.
Borderline viser sig især, når personen bliver følelsesmæssigt presset. I de perioder kan selv små afvisninger, misforståelser eller ændringer i relationer føles katastrofale. For andre ser det ofte “overdrevet” ud – indefra føles det livstruende.
HVAD BETYDER “EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE”?
I diagnosesproget taler man om “emotionelt ustabil personlighedsstruktur” med to underformer: en impulsiv type og en borderline type. Fællesnævneren er svær regulering af følelser og impulser – men borderline-typen indebærer desuden dybe problemer med relationer og identitet.
Typisk ser man:
- meget hurtige følelsesmæssige skift – fra idealisering til had, fra håb til opgivenhed
- impulsiv og risikofyldt adfærd, især når følelserne spidser til
- svært ved at holde fast i en stabil oplevelse af “hvem jeg er”
- store vanskeligheder ved at være alene – men også angst for at være tæt på
Man anslår, at omkring 1–2 % af befolkningen har en emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse. Mange er dog udiagnosticerede eller har fået andre diagnoser først (fx depression, angst eller PTSD).
Borderline er en diagnose, ikke en dom over et menneskes værdi. Kun en psykiatrisk vurdering kan stille diagnosen – og der findes i dag flere veldokumenterede behandlingsformer, der kan gøre livet langt mere stabilt og meningsfuldt.
12 TEGN PÅ MULIG BORDERLINE
Mange kan genkende enkelte punkter uden at have en personlighedsforstyrrelse. Ved borderline ser man typisk flere af disse træk samlet og gennem længere tid – ofte fra ungdomsårene.
- Impulsiv og risikofyldt adfærd – fx hasarderet kørsel, usikker sex, gambling, overforbrug af alkohol eller stoffer.
- Bevidsthed om destruktivitet – man ved godt, at adfærden skader, men kan ikke stoppe i situationen.
- Store humørsvingninger – følelser kan skifte voldsomt og hurtigt i løbet af dagen.
- Korte, intense angst- og depressionsperioder – hvor alt føles håbløst eller utrygt.
- Upassende vrede eller fjendtlighed – udbrud, der kan udvikle sig til fysiske konflikter eller relationelle brud.
- Svært ved at styre følelser og impulser – følelserne “tager over”, før man kan nå at tænke sig om.
- Vanskeligheder med paradokser og ambivalens – sort/hvid tænkning især, når der er stærke følelser på spil.
- Selvmordstanker og destruktiv adfærd – fra selvskade (cutting mv.) til konkrete selvmordsforsøg.
- Kronisk følelse af tomhed – at være misforstået, alene, forladt eller uden indre retning.
- Stærk frygt for at være alene – og stor indsats for at undgå reel eller oplevet forladthed.
- Relationel kaos – nære relationer, der svinger mellem intens nærhed og hårde brud.
- Selvhadende tanker – “jeg er forkert”, “jeg ødelægger alting”, skam og dyb selvkritik.
En tjekliste på nettet kan aldrig erstatte en faglig vurdering. Hvis du genkender mange af punkterne – hos dig selv eller en nærtstående – er næste skridt at søge professionel hjælp og få en egentlig udredning.
KOMPLIKATIONER – NÅR BORDERLINE SÆTTER SIG I LIVET
Borderline handler ikke kun om følelser indeni – den påvirker hele livsudfoldelsen. Ubehandlet kan forstyrrelsen skade:
- Arbejde og uddannelse Gentagne jobskift, afbrudte uddannelser, konflikter med chefer, kolleger eller undervisere.
- Parforhold og familie Intense, konfliktfyldte relationer med meget jalousi, brud, forsoning – og ofte stor udmattelse hos begge parter.
- Lovovertrædelser Impulsivitet kan føre til kriminalitet, slagsmål, ødelæggelser – med risiko for juridiske konsekvenser og fængselsdomme.
- Selvskade og indlæggelser Cutting, brændemærkning, overdoser eller andre former for selvskade, ofte med gentagne psykiatriske indlæggelser.
- Risikoadfærd Usikker sex, mange tilfældige partnere, uønskede graviditeter, seksuelt overførte sygdomme, trafikulykker eller voldelige episoder.
- Selvmordsforsøg Nogle oplever så massiv håbløshed, at selvmord føles som eneste udvej.
ANDRE DIAGNOSER SAMMEN MED BORDERLINE
Mange med borderline har også andre psykiske lidelser – det kaldes komorbiditet. Typisk ser man fx:
- depression
- angstlidelser og panikangst
- alkohol- og/eller stofmisbrug
- spiseforstyrrelser
- manio-depressive tilstande (bipolar lidelse)
- posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
- ADHD/ADD
- andre personlighedsforstyrrelser
Det er en del af forklaringen på, hvorfor mange går i årevis med “forkerte” diagnoser eller behandlinger, der kun hjælper delvist. Man behandler ét lag – men ikke hele billedet.
Borderline er en kompleks forstyrrelse – men den er ikke håbløs. Med specialiseret terapi, stabil støtte og gradvis træning i følelsesregulering kan symptomerne dæmpes markant, relationer blive tryggere og livet mere sammenhængende.
NÅR DU GENKENDER DIG SELV – ELLER EN DU HOLDER AF
Måske læser du dette som fagperson. Måske som partner, forælder – eller som én, der pludselig kan genkende sit eget liv i beskrivelsen. Uanset hvem du er, er det vigtigt at huske:
- borderline opstår ikke ud af viljesvaghed eller karakterbrist
- det handler om sårbarhed, traumer, tilknytning og et nervesystem på overarbejde
- skyld og skam hjælper ingen – forståelse og ansvarlig handling gør
Næste skridt kan være:
- en samtale med egen læge og evt. henvisning til psykiatrisk udredning
- psykoterapi hos en behandler med erfaring i borderline, traumer og følelsesregulering
- støttesamtaler til pårørende, der ofte er slidte og følelsesmæssigt udmattede