Hemmeligheden bag kærlighed og parforhold: Et jungiansk perspektiv

Munk Schandorff Magasin // Klumme

Hemmeligheden bag kærlighed og parforhold – et jungiansk perspektiv

Kærlighed er mere end romantik og kemi. Med udgangspunkt i C.G. Jung og Marie-Louise von Franz udforsker vi, hvorfor ægte kærlighed kræver individuation, skyggearbejde og modet til at se både os selv og vores partner, som vi virkelig er.

Af: Carsten Laursen Udgivet: 7. september 2025 Emne: Kærlighed, parforhold & jungiansk psykologi

Kærlighedens mysterium har fascineret os i århundreder. Vi søger den i poesi, film og filosofi – og alligevel mislykkes vi ofte, når vi skal leve den i praksis. Fra et jungiansk perspektiv er forklaringen enkel og brutal: kærlighed er langt mere end romantik eller begær. Den kræver, at vi ser ind i os selv, møder vores skygger og tør acceptere kompleksiteten i både os selv og den anden.

Kærlighed er ikke kun en følelse, men en rejse – ikke mod symbiose, hvor to bliver til én, men mod en levende relation mellem to hele mennesker. Den dybeste hemmelighed er måske, at kærlighed ikke primært handler om at finde den rigtige partner, men om at blive det menneske, der kan elske – med bevidsthed, integritet og nysgerrighed.

KÆRLIGHED SOM REJSE – IKKE SOM SYMBIOSE

Fra et jungiansk perspektiv er parforhold ikke et sted, hvor vi skal “smelte sammen” og ophæve forskelle. Tværtimod. Kærlighed er en dans, hvor to mennesker mødes og følges ad – uden at miste sig selv. Når vi tror, at kærlighed betyder total enhed og konstant harmoni, ender vi ofte i skuffelse eller kvælende afhængighed.

Den jungianske pointe er klar: Jo mere vi ejer vores eget indre liv, jo mere frit kan vi elske den anden. Jo mere vi kræver, at partneren skal udfylde vores tomrum, jo mere bliver de et objekt – og jo mindre mulighed bliver der for ægte, gensidig kærlighed.

INDIVIDUATION: FUNDAMENTET FOR KÆRLIGHED

C.G. Jung mente, at vi fødes med en slags indre opgave: at individuere os – at blive os selv på en sand måde. Individuation betyder, at vi langsomt integrerer bevidste og ubevidste sider af os selv, tager ansvar for vores følelser, behov og skygger og udvikler en indre forankring, der ikke afhænger af ydre bekræftelse.

I et parforhold er individuation helt afgørende. Uden en vis grad af indre selvstændighed bliver kærligheden let til symbiose, afhængighed eller magtkamp. Når vi derimod respekterer både vores egen og vores partners indre udviklingsvej, kan vi skabe en relation, hvor frihed og nærhed ikke udelukker hinanden.

Reglen er enkel:
Jo bedre vi kender os selv, desto mindre behøver vi at kontrollere, idealisere eller demonisere vores partner – og desto bedre bliver vi til at elske.

KULTURENS FORVRÆNGEDE KÆRLIGHEDSIDEALER

Vores kultur leverer et kærlighedsideal, der ofte er mere fantasifuldt end sandt: forestillingen om den perfekte partner – smuk, spændende, moden, forstående, stabil og evigt passioneret. Fra et jungiansk perspektiv er det en flugt fra ansvar.

Når vi drømmer om “den perfekte”, undgår vi at konfrontere vores egen umodenhed, vores skyggesider og vores manglende selvindsigt. Den anden bliver en projektionsflade for alt det, vi savner i os selv: ro, styrke, selvkærlighed, retning. Ingen kan bære den vægt. Resultatet bliver skuffelse, latent vrede eller følelsen af hele tiden “at have valgt forkert”.

MODER- OG FADERKOMPLEKSER I PARFORHOLD

Jung beskrev komplekser som psykiske knudepunkter, der er skabt af tidlige erfaringer – især med vores forældre. De forsvinder ikke af sig selv, men ligger som usynlige mønstre bag vores tiltrækning, konflikter og brud.

Hvis vi ikke har løsrevet os følelsesmæssigt fra mor og far, risikerer vi at gentage gamle roller i nye forhold:

Eksempler:
– En dominerende mor kan føre til, at du søger partnere, der også er styrende – eller at du selv kontrollerer alt. – En fraværende far kan skabe en ubevidst tiltrækning mod følelsesmæssigt utilgængelige partnere. – En overinvolveret mor kan gøre dig til “den, der bærer andre” – også i voksenlivets relationer. – En stærkt kritisk far kan efterlade dig med en oplevelse af aldrig at være god nok – og dermed et parforhold, hvor du konstant præsterer for at fortjene kærlighed.

Mønstrene er ikke skæbne – men uden bevidsthed føles de sådan. Skyggearbejde og terapi kan hjælpe med at se, hvad der egentlig gentager sig, og give os frihed til at vælge anderledes – både i partnervalg og i måden, vi er i forhold på.

SKYGGEN OG ILLUSIONEN OM SKÆBNE

Mange siger: “Jeg har bare ikke held i kærlighed”, “jeg møder aldrig de rigtige” eller “mænd/kvinder er umulige”. Fra et jungiansk perspektiv er det sjældent “skæbne” – det er skygge.

Skyggen er de sider af os selv, vi ikke vil kendes ved: vores afhængighed, vrede, jalousi, kontrolbehov, selvhad, behov for bekræftelse. Når vi ikke ser dem, begynder de at styre i det skjulte. Vi vælger de samme typer igen og igen, gentager den samme dans – og kalder det uheld.

Jung ville sige, at det, vi kalder skæbne, ofte er vores egen ubevidsthed i arbejde. Først når vi tør se på vores skygger, kan vi slippe gentagelsestvangen og begynde at elske mere frit.

MYTEN OM “DEN ENESTE ENE”

Forestillingen om “den eneste ene” er dybt forførende – og dybt problematisk. Den bygger på en barnlig længsel efter total, betingelsesløs kærlighed, hvor nogen endelig forstår os fuldt ud og opfylder alle vores behov.

Ingen partner kan være alt: elsket, terapeut, forælder, bedste ven, spejl, redning og garant for lykke. Når vi placerer hele vores uforløste længsel hos ét menneske, sætter vi scenen for skuffelse og konflikt. Ægte kærlighed kræver, at vi tager ansvar for vores eget indre liv, i stedet for at gøre relationen til en redningsaktion.

KÆRLIGHEDENS BALANCE: BEHOV, TROSKAB OG REALISME

Jung og Marie-Louise von Franz peger på, at ingen relation kan opfylde “alle behov”. Det, der virkelig binder et forhold sammen, er ikke perfektion, men psykologisk forpligtelse og sjæleligt nærvær: evnen til at være til stede i relationen – også når illusionerne brister.

Von Franz taler om, at kærlighed kræver “et gran salt” – en sund realisme. Vi må kunne se vores partner som et helt menneske: med skygger, begrænsninger, særlige evner og sårbarheder. Jo mere vi accepterer ufuldkommenheden – både deres og vores egen – jo mere robust bliver forholdet.

NÅR KÆRLIGHED BLIVER ET UDVIKLINGSPROJEKT

I sidste ende er kærlighed ikke et statisk mål, vi når – men en proces, der hele tiden bevæger sig. Vi bliver aldrig færdige med at lære vores partner at kende. Og vi bliver aldrig færdige med at lære os selv at kende.

Set med jungianske briller er det netop kærlighedens hemmelighed: Parforholdet er en levende psykologisk arena, hvor vores skygger, længsler, komplekser og ressourcer mødes. Hvis vi tør bruge konflikter som mulighed for erkendelse fremfor som bevis på fiasko, kan parforholdet blive et sted for dyb udvikling – for begge parter.

KORTE FORKLARINGER PÅ CENTRALE BEGREBER

Individuation: Processen, hvor vi bliver mere autentiske ved at integrere både bevidste og ubevidste sider af os selv – et centralt mål i Jungs psykologi.
Skygge: De sider af os selv, vi ikke vil kendes ved, men som ofte påvirker vores valg og reaktioner i kærlighed og konflikter.
Skyggeprojektion: Når vi tillægger vores partner de egenskaber, vi ikke kan rumme i os selv – fx kontrolbehov, svaghed, vrede eller afhængighed.
Moder- og faderkompleks: Ubevidste mønstre og forventninger, der stammer fra relationen til vores forældre og farver vores voksenrelationer.
Persona: Den “maske” vi viser omverdenen – den sociale rolle, der både hjælper os og kan skjule vores egentlige behov og sårbarheder.
Det kollektive ubevidste: Jungs idé om et fælles symbolsk lag i psyken, hvor arketyper og universelle erfaringer er lagret og påvirker vores drømme, fantasier og fortællinger om kærlighed.

Hvis du kan genkende dig selv i nogle af mønstrene – gentagne konflikter, skuffelser eller følelsen af at “gå forkert” i kærlighed – er du langt fra den eneste. Hos Munk Schandorff arbejder vi både med individuel terapi og parterapi med udgangspunkt i dybdepsykologi og moderne viden om relationer.

Et første skridt kan være en fortrolig samtale, hvor vi sammen undersøger, hvad der egentlig er på spil i dit kærlighedsliv – og hvordan du kan begynde at skabe sundere, mere bevidste relationer. Kærlighed bliver ikke lettere af sig selv, men den kan blive langt mere meningsfuld, når du ikke står alene med det.

1. Arbejd med din skygge

Jung ville understrege, at for at opnå ægte kærlighed, skal du konfrontere din skygge – de ubevidste sider af dig selv, som du fornægter eller undertrykker. Ved at erkende dine egne fejl, frygt og usikkerheder, reducerer du risikoen for at projicere dem over på din partner. Jo mere bevidst du bliver om dig selv, jo mindre vil dine relationer blive styret af ubevidste mønstre.

2. Slip fantasien om perfektion

Von Franz ville sige, at kærlighed aldrig handler om at finde en perfekt partner, men om at acceptere både dig selv og den anden som fejlbarlige mennesker. Forhold bliver stærkere, når du ser din partner, som de virkelig er, i stedet for at forsøge at forme dem til en idealiseret version. Kærlighed kræver realisme og evnen til at omfavne både styrker og svagheder.

3. Se din partner som et mysterium

Jung mente, at kærlighedens dybeste hemmelighed er at se din partner som et levende, foranderligt væsen – et mysterium, du aldrig fuldt ud kan udforske. I stedet for at tage dem for givet, skal du bevare en nysgerrighed og respekt for deres unikke væsen. Denne åbenhed forandrer kærligheden fra en statisk følelse til en dynamisk og voksende kraft.

4. Udvikl dig selv gennem individuation

Individuation er processen med at blive et autentisk og integreret menneske. Jung og von Franz ville anbefale, at du arbejder med at forstå og integrere dine egne behov, drømme og følelser. Jo mere du udvikler et stærkt forhold til dig selv, jo mere kan du bidrage til et sundt og kærligt forhold.

5. Tag ansvar for dit eget liv

Ingen partner kan redde dig eller gøre dig hel. Von Franz ville sige, at kærlighed kræver, at du tager ansvar for din egen lykke og udvikling. Hvis du lægger hele ansvaret for din tilfredshed på din partner, vil forholdet blive belastet. Kærlighed er et fælles arbejde, men det starter med, at du tager ansvar for dig selv.

6. Find balancen mellem idealisme og realisme

Kærlighedens kraft ligger i balancen mellem romantiske drømme og jordnær forståelse. Von Franz beskrev dette som “et gran salt” – en påmindelse om at temperere vores idealisering med klarsyn og accept. Ingen kærlighed er perfekt, men den kan stadig være dyb og meningsfuld.

7. Engager dig sjæleligt i relationen

Jung ville betone, at det, der virkelig binder et forhold sammen, ikke er at opfylde hinandens behov, men sjæleligt nærvær. Vær til stede for din partner, del jeres rejse, og vær villig til at vokse sammen.

8. Søg hjælp, når du sidder fast

Både Jung og von Franz så terapi som en vigtig vej til indsigt og heling. Hvis du oplever, at gentagne mønstre eller konflikter blokerer dit forhold, kan terapi hjælpe dig med at forstå og bearbejde de ubevidste dynamikker, der påvirker jeres relation.

Disse råd handler ikke kun om at forbedre et parforhold, men også om at styrke dig selv som individ. Kærlighedens rejse er ikke en skæbne, der sker for dig – det er en proces, du aktivt deltager i, hvor både du og din partner kan vokse og finde dybere mening sammen.