De fleste af os har haft den tanke på et tidspunkt: Hvorfor ender jeg altid med den samme type? Måske ser de forskellige ud på overfladen, men noget går igen. Den følelsesmæssigt utilgængelige. Den dominerende. Den intense og karismatiske – og samtidig drænende. Den sårbare, du instinktivt vil redde. Og så står man dér igen og tænker: Var det bare uheld? Eller er der et mønster, jeg ikke helt får øje på?
Mange forklarer det med dårlig smag, tilfældigheder eller “skæbnen”. Men der findes en anden forklaring, som er både mere personlig og mere meningsfuld. At vi ofte tiltrækker fra vores skyggeside – det ulevde i os. Ikke fordi vi er dumme, men fordi noget i os søger helhed. Og fordi det, vi ikke selv giver plads, har det med at dukke op i vores relationer.
VI DRAGES MOD DET, VI IKKE SELV UDLEVER
Tænk på det sådan: Vi forelsker os sjældent kun i det, der ligner os. Vi forelsker os også i det, der føles som en dør ind til noget, vi selv har lukket ned for. En empatisk, omsorgsfuld kvinde kan blive draget af en mand, der er hård, kompromisløs eller ligefrem lidt ond. Et meget ansvarligt menneske kan forelske sig i én, der er fri, impulsiv og uforudsigelig. Den rolige og tilpassede kan tænde på drama, intensitet og vrede. Den fornuftige kan blive fascineret af det kaotiske og følelsesstyrede.
Det betyder ikke, at modsætninger altid er sunde. Men de kan være ladede. De kan vække noget. For ofte repræsenterer de sider af livet – og sider af os selv – som vi ikke har givet fuld plads.
HVAD ER SKYGGEn – HELT ENKELT?
Skyggen er den del af dig, som aldrig rigtig fik lov at være der. Ikke fordi den var forkert, men fordi den ikke passede ind. Vi formes af vores familie, vores kultur og vores tid. Tidligt lærer vi, hvad der giver kontakt, og hvad der giver afstand. Hvilke følelser der bliver mødt, og hvilke der bliver afvist. Hvilke sider af os selv der er “ok”, og hvilke der bliver gjort forkerte, for store, for pinlige eller for farlige.
Det, der ikke kan leves frit, forsvinder ikke. Det bliver bare ubevidst. Og det ubevidste har en særlig vane: Det finder vej ud i verden – ofte gennem vores relationer.
DIN PERSONLIGHED ER KUN EN DEL AF DIG
Mange tror, at deres personlighed er hele dem. Men i virkeligheden er den ofte det, der fik lov at udvikle sig. Vores menneskelige potentiale rummer flere facetter, end vi udlever: styrke, vrede, sårbarhed, seksualitet, egoisme, leg og frihed. Meget af det bliver tidligt reguleret. Nogle steder af kærlighed, andre steder af nødvendighed. Resten bliver liggende som skygge.
NÅR SKYGGEn OPTRÆDER I DIT KÆRLIGHEDSLIV
Når du møder et menneske, der lever noget, du selv har lagt væk, kan der ske noget særligt. Du kan blive intenst draget – og samtidig irriteret, såret eller urolig. Du kan opleve et had-kærlighedsforhold. En forelskelse, der føles som om den nærmest var skrevet i stjernerne. Og en skuffelse, der føles lige så stærk, som forelskelsen gjorde.
Her kommer et nøgleord: projektion. Ubevidst kan vi komme til at lægge vores egne fortrængte sider over i den anden. Derfor kan den samme person føles både uimodståelig og uudholdelig. Det, der trigger os stærkest, er sjældent tilfældigt. Det har ofte en særlig forbindelse ind i os selv.
Hvis du både føler dig stærkt draget af – og stærkt provokeret af – den samme type mennesker, kan det være et tegn på, at noget ulevet i dig er blevet aktiveret.
DET SMUKKE OG DET SMERTEFULDE I GENTAGELSEN
Der er noget dybt menneskeligt i denne dynamik. Skyggen er ikke din fjende. Den forsøger ikke at ødelægge dit liv. Den forsøger at blive set. Relationer bliver ofte de steder, hvor livet presser os mod større helhed – hvor vi konfronteres med det, vi ikke selv udlever.
Men der er også en bagside. Hvis vi ikke bliver bevidste om mønstrene, kan vi komme til at gentage dem igen og igen. Vi kan ende i relationer, hvor vi lever gennem den anden i stedet for selv at udvikle os. Hvor vi tror, at løsningen er at finde den “rigtige” partner – i stedet for at forstå, hvad relationen spejler.
ET NATURLIGT BRUD I BEVÆGELSEN
Måske er pointen ikke, at du skal vælge en helt anden type næste gang. Måske er pointen, at noget i dig selv ønsker at blive taget hjem. Når du begynder at se dine relationer som spejle frem for tilfældigheder, opstår der ofte et naturligt brud i bevægelsen. Ikke som et opgør, men som en stilhed. Et øjeblik, hvor noget kan få lov at synke ind.
For hvis det er skyggen, der indtil nu har haft hånden på rattet – hvad sker der så, når du begynder at tage den med dig, i stedet for at projicere den over i andre?
I næste artikel ser vi på, hvordan du bryder dit mønster, integrerer din skyggeside og begynder at skabe din egen skæbne.