Hvorfor kommer en mand som Trump til magten?

Om frustration, narcissisme og længslen efter den stærke leder – og hvorfor netop denne form for magt altid ender med at blive destruktiv.

En mand som Trump kommer ikke til magten ved et tilfælde. Han opstår ikke i et tomrum, og han er ikke en historisk fejl i et ellers sundt system. Tværtimod er han et symptom – på frustration, desillusion og oplevelsen af at være blevet efterladt af et system, der ikke længere opleves som legitimt.

For at forstå, hvorfor en figur som Trump kan samle enorm støtte, må vi først forstå den psykologiske tilstand hos dem, der følger ham. Ikke for at dømme, men for at se strukturen.

FRUSTRATION, AGGRESSION OG OPGØR

Når mennesker gentagne gange oplever, at indsats ikke belønnes, at fremtiden er lukket, og at deres livsduelighed er blevet overflødig, opstår en særlig tilstand: håbløshed kombineret med hjælpeløshed. Denne kombination skaber aggression – ikke nødvendigvis som vold, men som behov for opgør.

I denne tilstand ønsker man ikke reform. Man ønsker brud. Systemet opleves som så kompromitteret, at det ikke længere skal forbedres, men rives ned.

DEN NARCISSISTISKE LEDER SOM REDNINGSFANTASI

Her bliver den narcissistiske leder attraktiv. Ikke som politiker, men som psykologisk figur. Han lover klarhed, handling og ophævelse af kompleksitet. Han siger: “Jeg ordner det. Alene. Hurtigt.”

At knytte sig til en sådan figur føles berusende. Det er som at blive del af noget større, stærkere og uovervindeligt. Man bliver ikke længere gennemsnitlig – man bliver særlig, blot ved at tilhøre bevægelsen.

KOLLEKTIV REGRESSION

Når verden opleves som fjendtlig og kaotisk, sker der ofte en kollektiv regression. Ansvar og beslutninger overdrages til én figur. Lederen bliver en fader, der skal beskytte, straffe og ordne verden på vegne af sine følgere.

I denne proces opløses individet gradvist i lederen. Kritisk tænkning erstattes af loyalitet. Ambivalens erstattes af enten-eller.

HVORFOR DENNE FORM FOR MAGT ALTID GÅR GALT

Den narcissistiske leder kan ikke dele magt. Han kan ikke tåle modsigelse, og han kan ikke integrere kompleksitet. Han regulerer sig selv gennem dominans, idealisering og frygt.

Historien viser igen og igen, at denne type leder før eller siden vender sig mod sin egen magtbase. Narcissisten skelner ikke i længden mellem fjender og tilhængere. Alle er midler. Alle er udskiftelige.

IKKE ALLE POLITIKERE ER NARCISSISTER

Mange politikere har narcissistiske træk. Det er næsten uundgåeligt i magtpositioner. Men der er en afgørende forskel på at have en narcissistisk stil og at være strukturelt opslugt af narcissisme.

Den maligne narcissist er ikke bare selvoptaget – han er destruktiv. Han mangler et indre moralsk kompas og regulerer sig udelukkende gennem magt og beundring.

HVAD DET KRÆVER AF OS

Trump er ikke kun et politisk fænomen. Han er et menneskeligt spejl. Han viser, hvad der sker, når uintegreret vrede, magtlængsel og skuffelse samler sig omkring én figur.

Den virkelige modgift er ikke moralsk forargelse, men psykologisk modenhed: evnen til at rumme egne mørke sider uden at overdrage dem til en stærk leder.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan man stopper en mand som Trump, men hvad man gør med det i sig selv, som gør ham mulig.