Traumer kan komme i mange afskygninger og er ikke kun noget, der opstår i krig, ulykker eller alvorlige kriser. Ifølge neuroforsker og psykiater Bessel van der Kolk er et traume noget, der både sker mod dig og inden i dig. Noget, der gør dig så emotionelt oprørt og overvældet, at du mister følingen med dit følelsesliv og instinkt. Du mister på en måde dig selv og kollapser mentalt i en tilstand af forvirring, frygt – måske raseri – fordi du er ude af stand til at handle og fungere i mødet med en trussel.
Traumer er personlige
Traumer er altid dybt intime og personlige oplevelser. Alt efter vores personlighed og tidligere erfaringer er der stor forskel på, hvad der føles traumatisk for os. Et traume kan beskrives som det øjeblik, hvor en begivenhed bekræfter en forfærdelig indre fantasi.
De rationelle og stabile tanker skydes i baggrunden, og vi kan ikke længere foretage en objektiv vurdering af situationen. Vi overvældes af frygt i form af noget navnløst (uden sprog), formløst (uden præcist objekt) – noget, der bliver ubegrænset frygteligt, fordi det ikke kan indfanges af tankerne.
Frygt er en af de stærkeste emotioner, vi har, og frygt kan farve næsten enhver erfaring. Hjernen husker dette, og frygten bliver siddende i nervesystemet – ofte gennem hele livet, hvis den ikke bearbejdes.
Voldsom stressbelastning og traumer
Traumer involverer som regel en voldsom stressbelastning, hvor vi oplever fare – fysisk eller psykisk. Det kan være at blive bidt af en hund, at føle en voldsom skam, at opleve sig uelsket eller værdiløs, blive mobbet, mærke magtesløshed eller eksistentiel håbløshed.
Traumer kan også opstå i forbindelse med skilsmisse, gentagne skænderier og magtkampe mellem forældre, en mors depression, en fars alkoholisme eller andet følelsesmæssigt kaos i hjemmet. Og selvfølgelig også ved fysisk eller seksuelt misbrug.
Udvikling af psykologiske traumer
Efter en traumatisk hændelse kan man udvikle et psykologisk traume – en efterreaktion i psyken på en belastende oplevelse. Hvis tilstanden bliver vedvarende og alvorlig, kan diagnosen PTSD (posttraumatisk stresslidelse) stilles.
Traumet får os ofte til at udvikle bestemte adfærdsmønstre og personlighedstræk som en måde at undgå alt, der minder om – eller kan genskabe – den traumatiske hændelse. Det kan være undgåelse, følelsesafkobling, konstant alarmberedskab eller destruktive strategier til at dulme uroen.
Kompleks traume
Den danske betegnelse for complex trauma er “kompleks traume” eller “kompleks PTSD”. Det henviser til langvarige eller gentagne traumatiske belastninger, der påvirker individets funktionsevne og trivsel på dybere og bredere planer.
Komplekse traumer adskiller sig fra enkelthændelsestraumer ved, at de ofte opstår over længere tid – typisk i en situation, hvor personen føler sig fanget: misbrug i hjemmet, vedvarende vold, omsorgssvigt, gentagen ydmygelse eller følelsesmæssig afvisning.
Komplekse traumer kan føre til alvorlige vanskeligheder med følelsesregulering, selvopfattelse og relationer. Mange udvikler negative selvbilleder, føler sig værdiløse eller gennemgribende skamfulde, og har svært ved at føle sig trygge – selv i relationer, der egentlig er gode.
Tryghedens betydning
Traumer handler ikke kun om, hvad der sker – men også om, hvor trygge vi er, mens det sker. Når vi føler os utrygge og alene, bliver verden et farligt sted, hvor vi konstant må være på vagt.
Særligt som børn er tryg tilknytning til sunde og varme relationer afgørende. Så længe disse relationer er intakte, kan et barn håndtere voldsomme begivenheder uden nødvendigvis at blive traumatiseret.
Et barn kan for eksempel blive bidt af en hund – noget, der i sig selv kan være voldsomt. Men hvis barnet bliver samlet op bagefter, mærker omsorg, trøst og får hjælp til at sætte ord på oplevelsen, behøver hundebiddet ikke udvikle sig til et traume eller en livslang fobi. Tryghedsdækker oplevelsen ind og hjælper nervesystemet med at falde til ro igen.
Omvendt kan det være dybt traumatiserende for et barn at føle, at forældrene ikke elsker det, ikke ser det eller ikke viser interesse og omsorg. Her mister barnet følelsen af betingelsesløs kærlighed og accept, og dets følefunktion tager skade. Barnet lærer at skrue forventningerne ned, nøjes og tilpasse sig – ofte på bekostning af sig selv.
Miljøets rolle i traumeudvikling
Miljøet spiller en afgørende rolle, især hos børn. Et barns afhængighed af kærlighed og tryghed er fundamental. Når disse behov ikke bliver mødt, kan selv mindre hændelser opleves som dybt traumatiserende.
At være uden sine forældre eller føle sig følelsesmæssigt alene i svære situationer forværrer ofte oplevelsen. Uden støtte ender barnet med at stå alene med indtryk, der er for store til at kunne integreres.
Forskellen på traume og stress
Der er en vigtig forskel mellem et traume og en stressende situation. Livet vil altid byde på udfordringer, pres og perioder med stress – det er en del af det at være menneske.
En stressende situation er typisk forbigående. Når den er overstået, falder systemet som regel til ro igen. Et traume derimod bliver siddende i krop og sind. Kroppen og nervesystemet fortsætter med at reagere, som om faren stadig er til stede, længe efter at den konkrete hændelse er ovre.
I traumer ser vi ofte et vedvarende forhøjet alarmberedskab: indre uro, skrækreaktioner, ængstelighed, irritabilitet, nervøsitet, spændthed og forskellige neurotiske symptomer. Det er som om dele af psyken altid er på vagt for at undgå en gentagelse af noget, der allerede skete.
Selv når truslen for længst er væk, kan kroppen stadig hænge fast i alarmtilstanden. Et barn, der er blevet bidt af en hund – eller blot har følt sig ekstremt bange – kan udvikle en vedvarende fobi, hvor nutidens hunde ses gennem fortidens angst.
Traumer begrænser vores potentiale – men fjerner det ikke
Traumer opstår, når vores mentale og følelsesmæssige kapacitet ikke rækker til at respondere frit og autentisk i det øjeblik, noget svært sker. Det er en form for blokering af vores autentiske jeg i situationen – ikke fordi vi mangler potentiale, men fordi miljø, tryghed og ressourcer ikke var til stede.
Det gode er, at det potentiale, du er født med – og kunne have responderet med, hvis omgivelserne havde tilladt det – stadig eksisterer. Traumet dækker det til, men sletter det ikke.
Ikke fordi du skal “fikses”, men fordi du skal hjælpes til at genfinde en kontakt til det i dig, der blev overvældet, frosset eller lukket ned – og langsomt få din frihed og handlekraft tilbage.
Citater fra Bessel van der Kolk
"Traume er ikke bare en begivenhed, der fandt sted på et tidspunkt i fortiden; det er også aftrykket af den oplevelse på sind, krop og hjerne."
"At være traumatiseret betyder, at man fortsætter med at organisere sit liv, som om traumet stadig foregår – uforandret og uforanderligt – da hvert nyt møde eller begivenhed er forurenet af fortiden."
"De største kilder til vores lidelse er de løgne, vi fortæller os selv."
"For at ændre sig, skal mennesker blive bevidste om deres fornemmelser og måden, deres kroppe interagerer med verden omkring dem."
"Man behøver ikke at være blevet fysisk misbrugt for at blive mærket for livet; ydmygelser og mangel på kærlighed kan gøre det lige så effektivt som en kniv eller en pistol."
"Traume resulterer i en grundlæggende omorganisering af den måde, sind og hjerne håndterer perceptioner på. Det ændrer ikke kun, hvordan vi tænker, og hvad vi tænker på, men også vores evne til at tænke."