Som psykoterapeuter møder vi mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse (BPD), der ofte bærer på et voldsomt indre kaos – og lige så ofte på en massiv skam. BPD er en psykisk lidelse, kendetegnet ved intense og ustabile følelser, impulsiv adfærd, forvrænget selvbillede og ustabile relationer. I mange år er diagnosen blevet mødt med frygt, misforståelser og stempling – både i samfundet og nogle gange i behandlingssystemet. Det gør det sværere at søge hjælp, netop for dem der har allermest brug for den.
Introduktion til borderline personlighedsforstyrrelse (BPD)
Borderline personlighedsforstyrrelse påvirker anslået 1–2 % af den voksne befolkning og er kendetegnet ved et mønster af følelsesmæssig ustabilitet, impulsivitet og svingende relationer. Mange med BPD oplever intense følelser som vrede, tristhed, angst og skam, og kæmper med selvskadende adfærd, misbrug eller andre risikobetonede handlinger.
De føler sig ofte tomme, forkerte eller uden fast identitet – som om de skifter “jeg” alt efter, hvem de er sammen med. Det kan være ekstremt belastende, men med den rette behandling er det muligt at opbygge et meningsfuldt, stabilt og tilfredsstillende liv.
Typiske symptomer på BPD
Symptomerne varierer fra person til person, men typiske tegn kan være:
• Intense og ustabile følelser
• Frygt for at blive forladt eller afvist – også ved små tegn på afstand
• Impulsiv adfærd som misbrug, overspisning eller hensynsløs kørsel
• Ustabile relationer med skift mellem idealisering og nedvurdering af andre
• Forvrænget selvbillede, følelser af tomhed og selvhad
• Selvskade eller selvmordstanker
• Dissociation – oplevelsen af at være afkoblet fra sig selv eller virkeligheden
Forståelse af årsagerne til BPD
Der findes ikke én enkelt årsag til BPD. Det er som regel et samspil mellem sårbarhed og miljø: genetiske faktorer, tidlige oplevelser og neurobiologiske forhold.
Barndomstraumer
Fysisk, følelsesmæssig eller seksuel misbrug, forsømmelse eller tidlig separation fra en primær omsorgsperson kan sætte dybe spor i hjernens udvikling. Nervestystemet bliver mere følsomt over for stress, og evnen til at regulere følelser kan blive alvorligt påvirket.
Negligering eller forladthed i barndommen
Når et barn gentagne gange oplever følelsesmæssig afvisning, kulde eller manglende interesse, kan det skabe en dyb frygt for at blive forladt. Det kan føre til kraftige følelsesmæssige reaktioner som voksen, når der er risiko for afstand – og til et ustabilt selvbillede og tilknytningsmønster.
Familiær baggrund med psykiske lidelser
En familiehistorik med psykisk sygdom kan øge sårbarheden for at udvikle BPD. Det handler både om genetik og om det følelsesmæssige miljø, man vokser op i: stress, misbrug, konflikt og uforudsigelighed.
Neurobiologiske faktorer
Studier peger på forskelle i hjernens struktur og kemi hos personer med BPD – særligt i områder, der regulerer følelser og impulser (bl.a. amygdala og dele af den præfrontale cortex). Det betyder ikke, at man er “defekt”, men at nervesystemet reagerer anderledes og hurtigere – ofte med større intensitet.
Diagnostisering af BPD
En BPD-diagnose kræver en grundig vurdering hos psykolog eller psykiater. Mange symptomer overlapper med andre lidelser som depression, bipolar lidelse, PTSD og angst, så det kræver faglig erfaring at skelne.
Ifølge DSM-5 kræver diagnosen et gennemgående mønster af ustabile relationer, selvbillede og affekter, samt impulsivitet, som begynder i tidlig voksenalder og er til stede i forskellige sammenhænge. Mindst fem af følgende skal være opfyldt:
• Forsøg på at undgå reel eller forestillet forladthed
• Ustabile og intense relationer med skift mellem idealisering og nedvurdering
• Markant ustabilt selvbillede eller identitetsfølelse
• Impulsivitet (misbrug, sex, overspisning, risikoadfærd)
• Gentagne selvmordsforsøg eller selvskadende adfærd
• Affektiv ustabilitet, stærke stemningsskift
• Kronisk følelse af tomhed
• Intense vredesudbrud eller vanskeligheder ved at kontrollere vrede
• Forbigående stress-relateret paranoia eller svær dissociation
Behandlingsmuligheder for BPD
BPD kan behandles. Ikke ved et quick fix, men gennem målrettet terapi og ofte længerevarende forløb. Nogle af de mest veldokumenterede metoder er:
• Dialektisk adfærdsterapi (DBT) – fokuserer på følelsesregulering, krisehåndtering, mindfulness og relationsfærdigheder.
• Kognitiv adfærdsterapi (CBT) – arbejder med tanke- og adfærdsmønstre, der skaber eller forværrer følelsesmæssige reaktioner.
• Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) – træner evnen til at forstå egne og andres mentale tilstande, hvilket stabiliserer relationer og følelsesliv.
• Schema-terapi – arbejder med dybe, tidligt udviklede mønstre og “schemaer” fra barndommen.
Medicin er ikke den primære behandling for selve BPD, men kan i perioder hjælpe mod f.eks. depression, angst eller søvnproblemer, der følger med.
Selvhjælpsstrategier til at leve med BPD
Ved siden af terapi kan egenomsorg og konkrete strategier gøre en stor forskel:
• Mindfulness og kropslige øvelser til at berolige nervesystemet
• Regelmæssig motion og struktur i hverdagen
• Tilstrækkelig søvn og stabile rutiner
• Nogenlunde stabil og nærende kost
• At begrænse eller undgå alkohol og stoffer, der forstærker følelseskaos
• Sunde copingstrategier som journaling, dyb vejrtrækning, kreativitet eller korte pauser
Støttegrupper og fællesskab
Støttegrupper – både online og fysisk – kan være en vigtig ressource. Her kan man spejle sig i andre, der kender til følelseskaos, skam og relationssmerte indefra. Bare det at opdage, at man ikke er alene, kan være dybt helende.
Organisationer som Borderlineforeningen, SIND og lokale netværk tilbyder forskellige former for støtte, som kan supplere individuel terapi.
At bryde stigmaet omkring BPD
BPD har længe haft et dårligt ry: “svær”, “manipulerende”, “umuli g at behandle”. Sådan sprog gør skade – både på mennesker med diagnosen og på fagligheden.
Når vi forstår BPD som et resultat af sårbarhed, traumer og et nervesystem, der står i permanent alarmberedskab, bliver det nemmere at møde mennesker med mere empati og mindre dom. Viden og nuanceret formidling er nøglen til at reducere skam og stigma.
Tips til familie og venner
Hvis du er pårørende til en person med BPD, kan du føle dig udmattet, forvirret eller magtesløs. Her er nogle pejlemærker:
• Sæt dig ind i lidelsen – viden skaber ro
• Lyt aktivt og tag følelser alvorligt, uden altid at skulle “løse” dem
• Sæt klare, kærlige grænser – og hold fast i dem
• Opfordr til og støt op om behandling, uden at presse
• Husk dig selv – søg evt. egen støtte, så du ikke brænder ud
Det er ikke din opgave at “redde” den anden, men at være et menneske, der står ved siden af, mens de får professionel hjælp.