Narcissist eller psykopat? Forskelle, overlap og hvorfor det betyder noget

Begge kan være charmerende, manipulerende og følelsesmæssigt ødelæggende. Men narcissister og psykopater er ikke det samme – hverken psykologisk, juridisk eller i forhold til risiko. Med afsæt i bl.a. Korsør-sagen ser vi på forskellene, overlapperne og hvad de betyder for dig, der står tæt på.

AI-opsummering: Artiklen skelner mellem sindssygdom, narcissisme og psykopati med udgangspunkt i bl.a. Korsør-sagen. Den forklarer, at sindssyge (psykoser) indebærer en forvrænget virkelighedsopfattelse, som kan behandles, mens narcissisme og psykopati er personlighedsforstyrrelser inden for “normalvirkeligheden”. Artiklen gennemgår centrale forskelle mellem narcissister og psykopater (motivation, empati, tilknytning, skyldfølelse, risiko og vold) og viser også deres overlap (grandiositet, mangel på empati, manipulation). Afslutningsvis peger den på, at behandling og prognose er meget forskellig – og at mennesker, som lever tæt på sådanne personligheder, har brug for viden, tydelige grænser og ofte professionel støtte.

Når medierne dækker ekstreme sager – som den fra Korsør – dukker ordene “psykopat”, “narcissist” og “sindssyg” hurtigt op i kommentarfelter og overskrifter. Ofte bliver begreberne blandet sammen. Men der er stor forskel på en sindssyg person, en narcissist og en psykopat – både i forhold til, hvordan de oplever verden, og hvordan samfundet skal beskytte sig mod dem.

Denne artikel er ikke en dom over konkrete personer, men en faglig ramme, der kan hjælpe dig med at forstå tre ting:

  • hvad sindssygdom er – i modsætning til personlighedsforstyrrelser
  • hvordan narcissisme og psykopati adskiller sig – og hvor de overlapper
  • hvorfor disse forskelle er vigtige, hvis du lever tæt på en person med svære personlighedstræk

SINDSSYG ELLER PERSONLIGHEDSFORSTYRRET?

I dansk retspsykiatri skelner man mellem at være sindssyg (typisk psykotisk) og at have en personlighedsforstyrrelse.

Sindssygdom betyder, at personen ikke opfatter virkeligheden som andre. Der kan være:

  • vrangforestillinger (f.eks. “Staten overvåger mine tanker”)
  • hallucinationer (høre stemmer, se ting, der ikke er der)
  • massiv forstyrrelse af tænkning og kontakt med virkeligheden

Når en person begår kriminalitet i en psykotisk tilstand, vil vedkommende ofte få en behandlingsdom. Ideen er, at det primære problem er en sygdomstilstand, som kan påvirkes med medicin og behandling.

Psykopati og svær narcissisme ligger et helt andet sted. Her er virkelighedsopfattelsen grundlæggende intakt. Personen ved, hvad der sker, forstår normalt, hvad der er rigtigt og forkert – og er juridisk ansvarlig. Problemet er ikke, at de “ikke ved, hvad de gør”, men at de kan gøre det uden empati, skyldfølelse eller reel omtanke for andre.

Vigtigt:
Psykopater og narcissister er typisk ikke sindssyge. De kan planlægge, skjule og forklare deres handlinger – og netop derfor opleves mange af dem som ekstra farlige, når deres personlighedstræk kombineres med vold, sadisme eller grov kriminalitet.

NARCISSIST VS. PSYKOPAT – HVAD ER FORSKELLEN?

Narcissister og psykopater kan ligne hinanden udefra: charmerende, selvsikre, manipulerende og uden nævneværdig empati. Men psykologisk er drivkraften ikke helt den samme.

NARCISSISTISK MØNSTER

  • dyb, ubevidst skam og sårbarhed bag en grandios facade
  • behov for konstant bekræftelse (narcissistisk “forsyning”)
  • kan føle sig krænket ved små afvisninger
  • brug af idealisering / devaluering i relationer
  • empati nedsat – men ikke nødvendigvis helt fraværende
  • kan opleve indre tomhed, tristhed og kollaps, når fasaden brister

PSYKOPATISK MØNSTER

  • overfladisk følelsesliv og meget lav skyldfølelse
  • kold ligegyldighed over for andres lidelse
  • stærk tendens til løgn, bedrag og udnyttelse
  • risikosøgning, impulsivitet og ofte antisocial adfærd
  • empati næsten fraværende – andre bliver “brikker”
  • ofte rolig, charmerende og frygtløst i situationer, hvor andre ville reagere

Man kan lidt groft sige, at narcissisten i dybden forsøger at undgå sin egen smerte ved at bygge et falsk, grandios selv, mens psykopaten i højere grad er præget af følelsesmæssig kulde og et mere gennemgribende fravær af moralsk kompas.

OVERLAPPET – NÅR NARCISSISME OG PSYKOPATI MØDES

Sam Vaknin og andre forskere peger på et stort overlap mellem svær narcissisme og psykopati. Mange psykopater har udtalte narcissistiske træk – og mange svære narcissister kan agere meget psykopatisk.

Typiske fællestræk er bl.a.:

  • grandios selvopfattelse og følelse af at være “hævet over andre”
  • manglende empati og respekt for andres grænser
  • overfladisk charme og evne til hurtigt at skabe tillid
  • manipulation og løgne som naturligt redskab
  • manglende selvindsigt og meget lille ansvarstagen
  • arrogance og nedladenhed – andre ses som underordnede eller brugbare

Forskellen ligger ofte mere i dybden og i risikoprofilen: hvor narcissisten er styret af skam, sårbarhed og behov for forsyning, er psykopaten i højere grad præget af kølig udnyttelse og – i de mest ekstreme tilfælde – glæde ved andres smerte.

SADISTISK PSYKOPATI – NÅR ANDRES SMERTE BLIVER EN NØJELSE

I nogle sager – som den fra Korsør – ser vi en særlig uhyggelig kombination: antisocial psykopati, perverteret seksualitet og sadistiske træk.

Sadistiske psykopater er kendetegnet ved:

  • at de kan opleve nydelse ved at påføre andre smerte og ydmygelse
  • at vold og overgreb ikke kun er “middel til et mål”, men en kilde til ophidselse
  • ekstrem følelsesmæssig afkobling fra ofrenes lidelse
  • ofte nøje planlægning, men også villighed til at eskalere

Her er vi langt forbi almindelig narcissisme og inde i et felt, hvor risikoen for grov, gentagen kriminalitet er høj, og hvor samfundet er nødt til at reagere med meget klare beskyttende foranstaltninger.

HVORFOR ER BEHANDLING SÅ SVÆR?

Sindssygdom (psykose) kan i mange tilfælde lindres med medicin og terapi, fordi vi primært arbejder med en forstyrret virkelighedsopfattelse.

Ved narcissisme og især psykopati er udfordringen en anden:

  • personlighedsstrukturen er dannet tidligt i livet og gennemtrænger hele måden at opleve sig selv og andre på
  • motivationen for at ændre sig er ofte meget begrænset – særligt hos psykopater, der ikke føler, de har et problem
  • empati og skyldfølelse er netop de funktioner, der skulle drive forandring – og de er svækkede

Det betyder ikke, at al behandling er umulig – men forventningen om “omvendelse” hos en udtalt psykopat er urealistisk. Fokus i praksis bliver ofte:

  • risikostyring og beskyttelse af omverdenen
  • fast struktur og klare ydre grænser
  • tydelige konsekvenser ved overtrædelse

For narcissister – især i den mindre ekstreme ende – kan terapi i nogle tilfælde skabe mere selvindsigt og begrænse de mest destruktive mønstre. Men også her kræver det et ganske sjældent niveau af ærlighed og vilje til at se sin egen skygge.

NÅR DU LEVER TÆT PÅ EN NARCISSIST ELLER PSYKOPAT

For de fleste læsere er det vigtigste ikke, om vi kan lave en perfekt klinisk skelnen mellem narcissisme og psykopati – men hvad det betyder for deres eget liv.

Spørgsmålene, der melder sig, er ofte:

  • “Kan jeg nogensinde få en normal relation med vedkommende?”
  • “Er det mig, der er ved at blive skør – eller er der noget galt her?”
  • “Hvordan beskytter jeg mig selv og eventuelle børn?”

Her er grundreglen:

Jo mere kold, manipulerende og sadistisk adfærd – jo mere skal fokus flyttes fra “at hjælpe dem” til at beskytte dig.

Viden om narcissisme og psykopati er ikke til for at stemple mennesker, men for at give ofre og pårørende et sprog – og et kompas – i en virkelighed, der ofte opleves ubegribelig indefra.