De fleste mennesker tror, at forandring handler om beslutninger. At man skal tage sig sammen, finde disciplinen frem og tænke sig ud af sine problemer. Derfor siger vi til os selv: “Fra i morgen stopper jeg.” Eller: “Nu tager jeg mig sammen.” Men hvorfor holder de beslutninger aldrig i længden?
Ikke fordi du er svag. Ikke fordi du mangler rygrad. Men fordi tankestemmen – den del af dig, der taler, analyserer og lover – ikke er styrende for din adfærd. Den kommenterer blot det, der foregår. Den forsøger at forklare det. Den har intentioner. Men den bestemmer ikke.
Hvem styrer dig egentlig?
Det, der styrer dig, er et langt dybere system: det autonome nervesystem. Det er her, dine vaner opstår. Her, dine impulser fødes. Her, stress reguleres. Her, ubehag undgås. Når du falder tilbage i gamle mønstre, er det ikke et bevidst valg. Det er en reguleringsstrategi – ofte en forældet en – som dit nervesystem bruger for at skabe indre balance.
Derfor er det nytteløst at skælde sig selv ud. For dit nervesystem tænker ikke i fremtid eller målsætninger. Det tænker i indre ligevægt nu. Det, der har virket før, vil systemet forsøge igen, selv hvis det på lang sigt skader dig.
Kampen mod dig selv gør problemet værre
Når du forsøger at tvinge dig selv væk fra en vane, opfatter kroppen det som en trussel. Og når kroppen føler trussel, intensiverer den de reaktioner, du kæmper imod. Det er derfor cravings bliver stærkere, når du nægter dem. Det er derfor tankerne bliver hurtigere, når du prøver at stoppe dem. Det er derfor følelser bliver mere intense, når du presser dem ned.
Når du bekæmper en del af dig selv, tror dit nervesystem, at der er fare – og øger den adfærd, du prøver at slippe.
Den japanske tilgang til forandring
I Japan har man i århundreder arbejdet efter helt andre principper. Her ser man ikke vaner som fjender, men som mønstre, der engang havde en funktion. Forandring sker ikke ved kamp, men ved samarbejde. Den japanske tilgang lærer dig blandt andet:
Observation frem for undertrykkelse – at se følelser og cravings som bølger, der kommer og går.
Impermanens – impulser føles permanente, men varer oftest kun få minutter.
Kaizen – små, næsten usynlige forbedringer, der ikke aktiverer modstand.
Ikigai – at erstatte destruktive vaner med noget meningsfuldt og regulerende.
Selvmedfølelse – fordi skam er det, der holder dårlige vaner fast.
Det er en praksis, man bruger lidt hver dag – en rolig måde at arbejde med sig selv på, der over tid ændrer nervesystemets reaktioner.
ST-behandling: den dybe regulering
ST-behandling går et lag dybere end alt dette. Her arbejder vi direkte med metabevidstheden – den del af dig, der kommunikerer med det autonome nervesystem og styrer dine automatiske mønstre. Gennem en mild og tryg hypnose får du adgang til dette system.
Ikke for at manipulere det. Ikke for at presse det. Men for at give det nye informationer og reguleringsstrategier. I denne tilstand kan vi ændre:
• stressmønstre • automatiske impulser • gamle reaktioner og vaner • indre uro • forældede måder at regulere følelser på
Det er her, forandring ofte sker hurtigt. Ikke fordi du tager dig sammen, men fordi de systemer, der styrer dig, begynder at arbejde anderledes.
ST-behandling
For dig, der ønsker hurtige resultater.
ST arbejder direkte med metabevidstheden og det autonome nervesystem – og skaber forandringer, der ofte mærkes hurtigt, uden kamp og uden daglige øvelser.
Den japanske tilgang
For dig, der har overskud og mod på at arbejde med dig selv dagligt.
Her lærer du selvregulering, kaizen, observation og små daglige justeringer, der langsomt skaber større indre bevægelser.
To veje – én sandhed
Uanset hvilken vej du vælger, bygger begge tilgange på den samme dybe indsigt: at du ikke kan tænke dig til varig forandring. Du skal i stedet arbejde med de systemer, der rent faktisk styrer dig.
Når du gør det – når du stopper kampen og begynder at samarbejde med dit nervesystem – sker der noget bemærkelsesværdigt: forandring begynder at føles naturlig. Ikke som en kamp. Ikke som en byrde. Men som en indre bevægelse mod noget, der i virkeligheden hele tiden var muligt.