Introduktion til testen

At vokse op med en forælder, der har borderline personlighedsforstyrrelse, efterlader ofte usynlige spor. Mange opdager det først langt senere i livet – som voksne, i terapi eller i mødet med egne børn. Denne test er ikke en diagnose, men et refleksionsværktøj, som kan hjælpe dig med at forstå din opvækst og dine mønstre.

Svar ærligt “Ja” eller “Nej” på hvert spørgsmål. Hvert punkt er efterfulgt af en forklaring, der kan hjælpe dig med at genkende dynamikker fra din barndom.

Test dig selv: Er du vokset op med en borderline-forælder?

 

1. Var du ofte i tvivl om, hvordan din forælder ville reagere fra dag til dag – eller fra minut til minut?

Forklaring:

Borderline-forældre har ofte stærke humørsvingninger og kan skifte fra kærlig til fjendtlig på et øjeblik. Dette skaber en konstant uforudsigelighed, som gør barnet overopmærksomt og ængsteligt.

 


 

2. Følte du dig ansvarlig for din forælders humør eller velbefindende?

Forklaring:

Mange børn af borderline-forældre bliver “parentificerede” – de overtager den emotionelle rolle som støtteperson og forsøger at regulere forælderens følelser for at skabe ro i hjemmet.

 


 

3. Oplevede du ekstreme følelsesudbrud (raseri, gråd, selvmedlidenhed) fra din forælder, hvor du ikke forstod, hvad du havde gjort forkert?

Forklaring:

Borderline-forældre kan reagere voldsomt på små eller imaginære afvisninger. Barnet lærer at internalisere skylden og mister gradvist tilliden til egen virkelighedsopfattelse.

 


 

4. Var der tydelige roller i familien – fx at én søskende var “den gode” og en anden “den dårlige”?

Forklaring:

Såkaldt “splitting” er almindeligt i borderline-dynamikker: mennesker bliver idealiseret eller devalueret uden mellemregninger. Roller kan skifte, og det skaber utryghed og konkurrence mellem søskende.

 


 

5. Følte du, at dine egne behov og følelser blev tilsidesat for at tage hensyn til din forælder?

Forklaring:

I et hjem med en borderline-forælder bliver barnets behov ofte set som en trussel. Barnet lærer at undertrykke sine egne følelser og overtilpasse sig.

 

 

6. Oplevede du, at konflikter aldrig blev løst – men enten blev fejet ind under gulvtæppet eller eskalerede voldsomt?

Forklaring:

Borderline-forældre har ofte svært ved at håndtere konflikt konstruktivt. Der mangler evne til at tage ansvar, sige undskyld eller reparere relationer.

 


 

7. Har du som voksen svært ved at mærke eller stole på dine egne følelser og grænser?

Forklaring:

Barndommens gaslighting og ustabile relationer kan skade evnen til at mærke og stole på sig selv. Mange føler sig stadig forvirrede over, hvad der er “rigtigt” og “forkert” at føle.

 


 

8. Blev du straffet – direkte eller indirekte – for at udtrykke kritik, vrede eller behov?

Forklaring:

Borderline-forældre kan opleve ethvert udtryk for grænser som et angreb. Barnet lærer, at det er farligt at sige fra og udvikler ofte konfliktskyhed eller underkastelse.

 

 

9. Følte du dig ofte skyldig – også når du ikke havde gjort noget galt?

Forklaring:

Skyld og skam bruges ofte ubevidst som kontrolmekanismer i borderline-dynamikker. Barnet internaliserer ansvaret for forælderens ustabilitet.

 


 

10. Oplever du i dag, at du gentager de samme mønstre i dine egne relationer – fx med partnere, venner eller dine egne børn?

Forklaring:

Mange voksne børn af borderline-forældre gentager barndommens mønstre ubevidst: de tiltrækkes af ustabile relationer, bliver overansvarlige eller mister sig selv i ønsket om at blive elsket.

 

Evaluering og resultat

Hvordan tolker du dine svar?

  • 7-10 ja’er: Der er stor sandsynlighed for, at du er vokset op med en borderline-forælder eller i en lignende følelsesmæssigt ustabil kontekst. Dine oplevelser bør tages alvorligt.

  • 4-6 ja’er: Flere af dine erfaringer peger i retning af borderline-dynamikker i din opvækst. Det kan være gavnligt at undersøge det nærmere.

  • 0-3 ja’er: Du har måske oplevet andre former for dysfunktion, men det er mindre sandsynligt, at du er vokset op med en forælder med udtalte borderline-træk.

 

Hvad nu?

Hos Munk Schandorff anbefaler vi at søge rådgivning, hvis du genkender dig selv i mønstre, der kan stamme fra en opvækst med en borderline-forælder. Når en forælder har haft borderline-træk – ofte uden at være diagnosticeret – efterlader det dybe følelsesmæssige spor hos barnet. Det kan være svært at forklare for andre, hvordan det har været at vokse op med en forælder, der skifter mellem kærlighed og kulde, vrede og sårbarhed, afhængighed og afvisning.

Man kan føle sig usikker, forvirret og alene – som om man aldrig fik lov til bare at være barn.

Derfor handler det ikke om at “fikse” din forælder, men om at genkende mønstrene og begynde rejsen hjem til dig selv. Gennem støtte og eventuel terapi kan du lære at genopbygge din tillid til egne følelser, sætte grænser og slippe skylden, som aldrig var din.

Hos Munk Schandorff står vi klar med viden og støtte, hvis du har brug for hjælp til at forstå din opvækst og finde nye veje i livet.

Forskningsgrundlag

Denne test er baseret på anerkendt forskning i borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) og de psykologiske konsekvenser for børn, der vokser op med forældre med uregulerede borderline-træk. Testens spørgsmål tager afsæt i diagnostiske kriterier fra DSM-5 samt klinisk viden om dynamikker som splitting, emotionel dysregulering, parentificering og ambivalent tilknytning.

Testen har til formål at identificere typiske mønstre og følgevirkninger hos voksne børn af borderline-forældre – herunder problemer med selvregulering, skam, skyldfølelse, tilpasning og vanskeligheder i nære relationer.

Det er vigtigt at understrege, at testen ikke kan erstatte en professionel vurdering eller diagnose, men den kan fungere som et redskab til refleksion og erkendelse. Hvis du genkender dig selv i mønstrene, kan det være værdifuldt at tale med en terapeut, som har erfaring med personlighedsforstyrrelser og eftervirkningerne hos pårørende.