At en borderline og en narcissist ofte ender i romantiske relationer er ikke tilfældigt. Psykoanalytikere som Otto Kernberg har længe påpeget, at de to lidelser deler mange træk – men også at de er to sider af samme mønt. Sam Vaknin, professor i psykologi, går endnu længere: han ser borderline og narcissisme som tæt forbundne kliniske fænomener, hvis “shared fantasies” passer sammen som nøgle og lås.
Fælles træk – men forskellig kerne
Både borderline og narcissist udvikler et falsk selv i barndommen som reaktion på traumer og omsorgssvigt. Men formålet med det falske selv er forskelligt:
-
Narcissisten bruger det til at opretholde egoets grænser og beskytte sig mod følelsen af tomhed.
-
Borderlineren bruger det til at finde eksterne “regulatorer” – personer, der kan stabilisere hendes kaotiske følelser.
Fælles for begge er behovet for at skabe en shared fantasy – et psykisk rum, hvor virkeligheden delvist lukkes ude, og hvor partneren får en særlig funktion.
Hvad de søger i partneren
-
Narcissisten knytter sig ikke til personen som menneske, men til det, partneren leverer: sex, sikkerhed, services eller narcissistisk bekræftelse (de “fire S’er”). Partneren ses som et objekt, der kan bruges og kontrolleres.
-
Borderlineren knytter sig til den følelsesmæssige regulering (det “ene R”). Partneren bliver den, der kan dæmpe hendes indre kaos og give en følelse af eksistens.
Begge tror ofte, at de elsker partneren – men i virkeligheden elsker de den tilstand, partneren bringer dem i.
Den perfekte storm
Narcissistens shared fantasy handler om at indlemmes partneren fuldstændigt: at opsuge hende, gøre hende til en forlængelse af sig selv og fastholde kontrollen.
Borderlinerens shared fantasy handler om at blive opsuget: at overgive sig fuldstændigt, forsvinde ind i partneren og slippe for ansvaret for sit eget kaotiske indre.
Det er denne spejlvendte dynamik, der skaber det næsten uundgåelige match. Narcissisten vil have kontrol – borderlineren vil afgive kontrol.
Hvorfor kan de ikke slippe hinanden?
Borderlineren oplever, at ingen andre kan give hende den intense idealisering, som narcissisten kan. Den spejling giver en kortvarig følelse af selvkærlighed og stabilitet, hun ellers mangler.
For begge er den anden part “det bedste bud” på at få løst deres gamle traumer – selv om relationen samtidig forværrer dem.
Kaos vs. kontrol
-
Narcissistens mønster er rigidt: idealisering → devaluering → forkastelse → erstatning.
-
Borderlinerens mønster er kaotisk: tilnærmelse og undvigelse i cyklus, drevet af frygt for både forladthed og opslugning.
Denne kombination skaber en dans, hvor de konstant tiltrækkes og frastødes – men sjældent helt slipper.
Hvorfor narcissisten er mere fastlåst
Narcissisten interagerer ikke med mennesker som selvstændige individer, men med deres repræsentationer i hans eget sind (indre objekter). Han kan ikke “slette” disse uden massiv angst – derfor hoover han gamle partnere for at bekræfte, at de stadig matcher hans indre billede.
Borderlineren derimod er knyttet til virkelige personer, men kan i princippet erstatte dem, hvis en ny regulator dukker op.
Hvad de i virkeligheden har brug for – og søger efter
Bag narcissistens kontrolbehov og borderlinepersonens kaos gemmer der sig to fundamentale længsler, der stammer fra barndommens følelsesmæssige sult.
Narcissisten har inderst inde brug for at opleve tryg, vedvarende kontakt, hvor han kan være elsket og accepteret uden at præstere, imponere eller kontrollere. Han har brug for at opdage, at han kan være i relationer, hvor han ikke mister sig selv – og at han ikke behøver skjule sit indre bag grandiose masker.
Personen med borderline har brug for en stabil, pålidelig relation, hvor følelser kan rummes, uden at hun bliver forladt eller opslugt. Hun har brug for at lære, at regulering kan komme indefra, og at hun kan bevare sit selv, selv når hun er tæt forbundet med andre.
I virkeligheden søger de begge efter det samme:
-
At blive set og mødt som hele mennesker – ikke som funktioner eller roller.
-
At kunne være sårbare uden frygt for afvisning eller udnyttelse.
-
At opleve tryg tilknytning, hvor grænser respekteres, og hvor kærlighed ikke er betinget af præstation eller underkastelse.
Hvis de finder dette – i terapi, i selvudvikling eller i trygge relationer – kan de begynde at bryde ud af mønstret, og kærlighed kan blive et valg frem for en gentagelse af barndommens kampe.
Hvorfor slipper de sjældent fri?
For både narcissisten og personen med borderline føles mønstret ikke som et problem – det føles som hjem. Den følelsesmæssige kemi, dramaet, intensiteten og magtkampen minder om det tidligste, de kender til. At bryde ud kræver, at de forlader ikke bare en partner, men en hel indre verden, der engang var deres eneste måde at overleve på. Uden bevidst arbejde – ofte i terapi – ender de derfor med at gentage det samme forhold igen og igen, blot med nye ansigter.
Konklusion:
Relationen mellem en narcissist og en borderline er en psykologisk symbiose bygget på gensidig udnyttelse af hinandens sårbarheder. Den føles som skæbnebestemt, fordi den tilbyder begge en chance for at reparere fortidens traumer – men chancen er illusorisk. I stedet for heling ender de ofte fanget i en endeløs cyklus af idealisering, kontrol, frygt og afhængighed.
