Informationer

Titel: The Hours

Original Titel: The Hours

Premieredato: 28. februar 2003

Instruktør: Stephen Daldry

Skuespillere: Nicole Kidman, Julianne Moore, Meryl Streep, Ed Harris, Toni Collette, Claire Danes, Jeff Daniels, Stephen Dillane, Miranda Richardson

Spilletid :114 min.

Genre :Drama

Introduktion

The Hours er produceret i 2002 og kendt for bl.a. sin komposition, flere oscarnomineringer (Nicole Kidman vandt en Oscarfor bedste kvindelige hovedrolle), dens eminente struktur, flotte musik og elegante fotografering samt ikke mindst fantastiske præstationer. 

Filmen er bygget over Pulitzervinderen Michael Cunninghams roman “Timerne”, og skiftet imellem de tre personer og deres tid, er drejet med sikker hånd. Alle skuespillere leverer deres præstationer med stor indsigt, specielt Julianne Moore og en uigenkendelig Nicole Kidman, der viser en tilsidesat kvinde der udviser stor indsigt og livskundskab i sine bøger, men privat har vanskeligt ved at håndtere alle tilværelsens udfordringer. 

Resume

I 1923, i den engelske landsby idyl, er den ængstelige og næsten anorektiske forfatter Virginia Woolf (Nicole Kidman), som er ved at gå til af kedsomhed, men som ikke psykisk tåler det glade og vilde liv i London, og nærmest er fanget, midt imellem. Denne krise starter romanen Mrs. Dalloway. 

En forstadshustru i LA Laura (Julianne Moore), lever et fuldstændigt statisk liv, med sin unge søn og mand (Stephen Dillane), og forventningerne til hende er i virkeligheden ikke så store, idet alle synes at accepteres hendes tungsind. Hun beslutter at lave en lagkage til sin mands fødselsdag, men det hele virker uoverskueligt, og kagen glipper. Laura finder trøst i romanen Mrs. Dalloway, som netop handler om perfektionisme som det kræves at en hustru, der prøver at arrangere en fest i starten af 1900-tallet. Laura indser håbløsheden i det hele, men laver en ny kage og sætter den frem på bordet, og det hele er pyntet op. Laura forlader huset sammen med noget forundret søn, og afleverer ham hos en dagpleje. Noget synes at være under optræk, hvor er Laura på vej hen?

I et nutidigt New York, lever den frigjorte Clarrisa Vaugh (Meryl Streep), der netop står og skal arrangere en fest for sin aids-ramte ven Richard (Ed Harris), der skal modtage en pris for sit forfatterskab. Clarrisa lever i et lesbisk forhold, som virker meget åbent og harmonisk, men forholdet til Richard, og hans forfald synes at tære Clarrisa op. Han sidder i sin lejlighed, klinet til vinduet bag gardinerne, fuldstændig uvirksom, bortset fra at skrive. Richard holder sig kun i live for hendes skyld, og al det perfekte, presset, gør at hun også føler sig fanget, som Laura og Viginia, og det hele forbindes til Woolf og hendes bog Mrs. Dalloway.

En ung dreng, der er nærmeste vidne til en moder

Tema: meningsløshed, flugt og depression

De tre hovedpersoner i The Hours synes at søge veje hvorpå de kan undslippe de problemer, de står over for. Virginia, Clarissa, og Laura er på hver deres måde utroligt indsigtsfulde i og følsomme omkring verden, de lever i. Forskellige situationer og begiveheder får dem til kritisk at vurdere hvad de føler omkring livet og de hele tiden at finde selvmordet som en måde at omgå de undertrykkende aspekter af tilværelsen.

Virginia Woolf går rundt med overvejelser  omkring hendes karakter, Clarissa Dalloway, og dennes mulige selvmord i slutningen af bogen. Vi ved, at Virginia til sidst ender hendes eget liv, så hendes overvejelser om Clarissa dels afspejler hendes egen personlige kamp med tanken om selvmord.

Karakteren Clarissa Vaughn reflekterer dybt omkring forskellene mellem hendes nuværende liv og den sommer som hun tilbragte i Wellfleet med sin elsker, Richard, i en ung alder af atten år. Richards sygdom får hende til at tænke over den måde, at tiden virker på mennesker og ændrer dem. Selvom hun ikke vil tage sit eget liv, så synes hun at være bevidst om at de bedste dage i hendes liv er passeret. Da hun ikke modtager en invitation til en frokost med Oliver St. Ives, føler hun sig ubetydelig, og hun mener om denne følelse af ubetydelighed virker som døden.

Laura Brown føler fanget af de begrænsninger af sin rolle som en forstadshusmor og ser selvmord som en mulig flugt. Ideen om øjeblikkeligt at lukke helt ned for al støj og livsudfordring forfører Laura. Fordi hun er en intellektuel, tænker hun først, at hendes fascination af selvmord er af akademisk interesse. Hun er af den overbevisning, at hun slet ikke vil være i stand til at gennemføre et selvmord. 

Men da hun føler begrænsningerne i tilværelsen indsnævrer udfoldelsesmulighederne, begynder hun for alvor vurdere ideen om selvmord. Da hun står ved spejlet stirre på glasset med sovepiller er hendes interesse er ikke længere rent hypotetisk og på sikker intellektuel distance, men er nu skiftet til et personligt og inderligt spørgsmål der kræver eksistentiel stillingtagen. Her kan intellektuel distance og rationel fornuft ikke gøre det, der må dybere overvejelser til. 

Musik

"Phillip Glass leverer et fantastisk soundtrack med minimalistisk instrumentalmusik.

Generelt om eksistentielle dramer

Eksistentielle dramaer forholder sig til den menneskelige situation. Hvordan vi mennesker erkender, bearbejder, forandres og udvikles som vi stilles over for livets udfordringer.  Mennesket er et komplekst og sammensat væsen, der skal håndtere en kompleks og sammensat virkelighed. Den menneskelige udfordring er fælles for alle.

Vi har alle den bundne etiske og personlig opgave at sørge for mening, helhed og sammenhæng i tilværelsen.

I livet gives der ingen nemme løsninger, og den klassiske sondring mellem ondt og godt, som udspiller sig i lettere dramaer (simple helte-skurke film) er i den reelle tilværelse erstattet af svære valg, hvor der ingen lette løsninger gives og derfor ofte er tragiske slutninger, og hvor mennesket altså i sidste ende må acceptere, at det ikke får sin vilje, men at der stadig er håb og tro at finde andetsteds. 

Eksistentielle dramaer handler ofte om de situationer, opgaver og udfordringer, der er universelle for os mennesker. Hvad er det gode liv? Hvad er troen? Hvad er meningen med livet? Hvorfor leve? Hvorfor elske? Hvad er godt - og hvad er ondt?

Det handler bl.a. de valg som mennesket tager i de situationer, de står over for og hvordan de valg baseres på en masse personlige forudsætninger, der er meget individuelle og bundne og fører til nye situationer, hvor der også skal vælges. Måske der vælges fra et mere bevidst og ansvarligt udgangspunkt, måske ikke. 

Se livet gennem karakterernes øjne

Ofte begår vi den fejl, at vi projicerer os selv over i den anden, og dermed ser andres situation og udfordring gennem vores egne værdidomme og moral, dvs, vi ser kun os selv. 

Man skal være opmærksom på, at man i eksistentielle filmdramaer får den bedste oplevelse, når man tillader dramaet (personerne) at udspille sig (rollerne) på de præmisser, der er opstillet. Man skal altså ikke feje karakterenes problemer og personlige udfordringer (livsopgaver) af bordet med et ex: ”hun skulle da bare være flyttet fra ham”, men derimod respektere den sammenhængskraft og integritet der er i et menneskes sjæleliv, og forstå hvordan der altid er dybere hensyn i ethvert menneske, der er styrende for den gøren og laden som kan observeres og diskuteres. 

Vil man forstå et menneske (eller en fimkarakter), så skal man turde gå ind i dette menneske med hele sit væsen, man skal gå ind i et fuldt ud levet liv der er med historie og indre sammenhæng. Vigtigt er det her at slippe sine egne vurderinger, værdidomme og de sikre eksistentielle holdepunkter (moral/etik) man selv har udviklet, og derfra åbent lade et andet menneskes sjæleliv møde ens eget. Denne fantastiske evne til sammensmeltning har vi alle, men ofte står egoet i vejen og livsviljen har for travlt med at komme fremad og besejre næste målsætning (eller finde orden i kaos). 

Man skal øve sig i at møde et menneske uden om sin egen fortolkning (putten i kasser) og dette kan kun ske, hvis man kan slippe sit jeg (sin egen historie) og viljesfølelse (fremadrettethed) for en stund. 

Det er først når vi evner denne tilsidesættelse af os selv, at vi for alvor møder andre end bare os selv.

Om karaktererne


Virginia Woolf

Nicole Kidman spiller karakteren Virginia Woolf, en berømt forfatter, der levede i begyndelsen af ​​det tyvende århundrede. Virginia Woolf er bedst kendt for sin ”strøm-af-bevidsthed” stil, som efterligner den impressionistiske strøm af menneskelig tænkning. Virginia Woolf kamp med psykisk sygdom førte hende til at begå selvmord, hvilket Cunningham skildrer i romanens prolog. Resten af ​​romanen er fyldt med en følelse af bange anelser, fordi hver scene er mærket af den tragedie, at hun i sidste ende vil beslutte at tage sit eget liv. 

Virginia Woolf fik jævnligt nervesammenbrud. Det første da hun var 13 år og hendes mor døde. Det andet da hendes far døde. Hun var 22 og forsøgte for første gang at begå selvmord. Der blev taget særlige hensyn til hende, fordi hun fik hallucinationer under depressionerne. Men anden verdenskrig tog hårdt på hende. Hun og Leonard mistede nære venner, og til sidst gav hun selv op. Den 28. marts 1941 druknede hun sig i floden nær deres hjem i Rodmell i Sussex. Virginia Woolf er nu anerkendt som en af det 20. århundredes vigtigste forfattere – og den vigtigste forfatterinde. Hendes bøger gør et dybt indtryk ved første gennemlæsning, og det vokser ved et indgående kendskab til dem. Hendes vigtigste bøger er Mrs. Dalloway(1925), Til fyret (1927) og Bølgerne (1931).

Virginia kæmper med hendes mentale sundhed og er meget bevidst om denne kamp. Hun kæmper for at holde "skyggen i spejlet," den dunkende hovedpine, og stemmerne i hendes hoved i skak. Virginia fokuserer på forfatterskabet som en måde at kanalisere sin energi og følelser produktivt ud. På trods af de store mentale udsving var Virginia yderst produktiv og kunne skrive mange timer ad gangen.  Virginia ser hendes skrivning som noget, der sker for hende snarere end som noget (bemærk: dette kaldes også følingen med noget større eller det kollektivt ubevidste) hun har helt under hendes kontrol. Hun er utrolig følsom over for verden omkring hende og usædvanlig modtagelig for små detaljer i hendes omgivelser, som hun mener har utrolig betydning. Hendes følsomhed gør hende til en stor forfatter, men hun også er underlagt utroligt stærke følelser, der modsvares af begivenheder udenfor hende. Selvom hun ønsker at være sund, så opfatter hun også verden som værende med en form for galskab, der synes at hjemsøge hende og invadere hendes følelsesliv.

Clarissa Vaughan

Clarissa karakter ligger tæt på titlen karakter af Virginia Woolf roman Mrs. Dalloway, og hun har et forunderlig syn på verden omkring hende. Selvom hun synes at have stor glæde i hverdagens gøremål og opgaver så sætter hun spørgsmålstegn ved de valg, hun har foretaget, og er i tvivl om kvaliteten i sit liv.

Hun har stærke nostalgiske følelser omkring hendes kærlighedsaffære med Richard og følelsen af ​​frihed, eventyr og mulighed, som karakteriserede ungdommen. Clarissa sammenligner denne periode med vild, skamløs frihed til den eksisterende hjemlighed i hendes nuværende liv. Hun elsker de små indenlandske detaljer i hendes liv, og hun nyder de enkle handlinger købe blomster og holde en smuk lejlighed. 

Samtidig filosoferer hun over om det hele er nok, og hun er i tvivl om, hvorvidt hun føler tilfreds i sit liv og i sit forhold til Sally. Selvom hun sætter spørgsmålstegn ved nogle af hendes livsvalg så finder hun slutteligt trøst i tanken om, at livet har en mening på grund af netop disse timer der er fyldt med stor fornøjelse.

Laura Brown

Laura Brown giftede sig, som mange kvinder i hendes generation tidligt ung og blev hustru og mor i en forholdsvis ung alder. Laura føler overrasket over den retning, hendes liv har taget. I gymnasiet, hendes mand, Dan, var populær, mens hun var en genert bogorm. Dan blev en krigshelt, og da han vendte tilbage til Californien han giftede Laura og de havde et barn. Laura føler det som om hun er vågnet op i en andens liv, og hendes rolle som husmor er kvælende. Hun er af en overbevisning, at hun bør være glad, fordi hendes mand er venlig, hendes søn elsker hende, og de bor i et dejligt hjem.

De ydre kriterier og parametre for et godt liv er på plads. 

Laura føler dog at noget er galt med hende, men forsøger at overbevise sig selv, at hun er normal. Hun søger trøst i bøger, specielt Virginia Woolfs Mrs. Dalloway. Gennem læsning, kan hun træde ud af sit liv og kritisk undersøge sine egne erfaringer. Genstanden for selvmord tvinger hende også til at overveje om, at hun ønsker at undslippe tilværelsen.