Denne blog handler om elskerenergien, og her menes ikke bare romantik, sex og kærlighed, men elskerarketypen som repræsentativ for alle slags mønstre, hvor der findes menneskelig hengivelse, intensitet og kærlighed. Det være sig kærlighed over for familie, venner, ideologier, religion, natur, dyr, kæreste, børn og for livet selv. Vi skal nedenfor komme tættere på en forståelse for de dybe og intense følelser, der inderligt forbinder os mennesker med alle dybe dimensioner i tilværelsen, og ikke mindst de skyggesider, der kan binde os lidt for hårdt fast med verden.

Introduktion til elsker-arketypen

Elsker-arketypen fremtræder ikke kun hos de, der er romantisk involveret, men også hos alle dem, der udviser stor lidenskab og hengivenhed. Man kan være en elsker af kunst, musik, havearbejde, persiske tæpper, natur eller rejser. Det handler om at have adgang til følelsen af uhæmmet og intens kærlighed og påskønnelse af nogen eller noget, der påvirker den måde du lever dit liv og skaber helhed, mening og sammenhæng.

Selv om elskereernergien til en vis grad er til stede i alles liv, skal den som en personlig arketype spille en vigtig rolle i den overordnede organisering af dit liv og dit selvværd, hvilket er dens stærkeste forbindelse til din psyke. Elskeren er også forbundet med problemer med selvværd, fordi denne arketype er så stærkt repræsenteret ved ens fysiske udseende. 

1. Genfinde sin autentiske maskuline følsomhed

De to jungianske analytikere og forfattere, Robert Moore og Douglas Gillette, undersøger i bogen, Konge, Kriger, Magiker, Elsker, de ofte snævre rammer for hvordan mænd får lov at være hele mennesker, med fri adgang til at udtrykke deres følelsesliv. Problemet for mænd opstår særligt når dele af deres følelelsesliv begrænses eller hæmmes som følge af undertrykkelse fra forældre, kultur og omverden.

Moore og Gillette mente med deres bog, der udkom i starten af 90'erne at den 'maskuline identitet' var i krise i vor moderne samfund. 

2. Fight Club og den maskuline krise!

Find din indre kriger

Edward Norton og Brad Pitt i filmen Fight Club som henholdsvis navnløs hovedperson og dennes alter ego i form af Tyler Durden. Den macho Durden manifesterer sig for hovedpersonen (og seerne) i levende live, men er blot en skyggeside, der ubevidst projicerer hans undertrykte maskulinitet ud i verden, og som får vendt op og ned på Nortons kedelige IKEA-hverdag.

David Fincher's Fight Club var en del af en bølge af film fra slut 90'erne, der omhandlede det moderne samfunds krise ift. identitet og maskulinitet hos den moderne dreng og mand. Andre kulturkritiske film tæller American Beauty, Trainspotting, Magnolia, American History X. Filmene har alle det til fælles, at de udforsker gennemsnitsmandens moderne liv og den snigende utilpashed, der langsomt undergraver hans liv og indre sammenhængskraft.

 

"Mændene (i disse) film føler intuitiv foragt for det "IKEA instinkt", som forbrugerkulturen søger at fremme i dem; Tyler Durden genopretter et maskulint centrum af handlekraft gennem vold, Renton (Trainspotting) gennem brug af heroin og ved at narre narkopenge fra sine kammerater".

Volden i Fight Club kan forstås som simpel vold, men også som en metafor for følelser generelt. Det handler om den mandlige aggression og kapacitet til at gøre skade - en aggressivitet, der skal accepteres og integreres i hvert enkelt menneske, skal det være sundt og rask i sjælen.

Nortons karakter (hovedpersonen) udvikler helt ubevidst et alter-ego i form af Tyler Durden (Brad Pitt) som er en skyggeside, det vil sige en samling af alt det fortrængte, der ikke er integreret i ham, som han ubevidst projicerer ud i omverdenen gennem en ny personlighed. 

Det er på mange måder en historie vi allerede kender fra Dr. Jekyll og Mr. Hyde

Projiceringen er så stærk, at hovedpersonen selv tror Durden eksisterer, og således svinger hovedpersonen skizofrenisk mellem at være "sig selv" og så Tyler Durden. 

Til slut i filmen erkender hovedpersonen sin psykiske situation, at hans alter ego er en destruktiv psykisk kraft, der kræver integration i ham selv, hvis kraften på nogen måde skal styres, og han afviser derfor sit alter-ego i Durden gennem et (mislykket) selvmord, som ender som en genfødsel.

3. Tyler Durden som psykisk fænomen

Det psykiske fænomen, Tyler Durden, er en skyggeside, det vil sige den del af Nortoans karakters inderste potentiale, der ligger hengemt, udskammet eller bare aldrig er blevet mødt, fremmet og anerkendt af omverdenen. 

Fight Club kan som kulturkritik fortælle om en generation af mænd, der er blevet opdraget på institution og ofte af enlige mødre og weekendfædre. Her bliver det en kritik af strukturen i det moderne samfund, der indebærer at både far og mor arbejder, for at tjene flere penge, så vi kan købe flere ting, alt imens vi mangler hinanden.

Som Tyler Durden på et tidspunkt i filmen siger, var der:

 

"en hel generation mennesker, der servicerede og ryddede borde. Slaver med hvide kraver. Reklamer får os til at søge identitet i biler og tøj, gå på jobs som vi hader, så vi kan købe materielt lort, vi ikke har brug for. Vi er historiens mellemliggende børn. Uden formål eller sted. Vi har ingen stor krig, ingen stor depression. Vores store krig er en åndelig krig, vores store depression er vores liv. "

Far og mor bliver her mentalt og fysisk fraværende, glider fra hinanden og for mange børn bliver konsekvensen af den svage familiestruktur, at deres liv institutionaliseres i samfundet, hvor særligt skolen får til opgave, at optimere deres arbejdsevner, så de kan fortsætte deres forældres livsmønster, gerne i endnu bedre og endnu mere optimeret form, så vækst og økonomi kan øges.  

De hele og komplekse drengebørn udvikles ikke længere til fuldvoksne mænd i psykologisk og åndelig forstand. Der mangler hertil maskulin kraft og initiering (indføring i voksenlivet, som bl.a. findes i primitive stammer, hvor drenge gennemgår lange og seje ritualer, før de er blevet til mænd).

Hovedpersonens personlighedsforstyrrelse bliver i dette perspektiv symptomet på en samfundssygdom, et materialistisk indsnævret samfund, der skaber optimale rammer for systematisk udvikling af sindslidende mænd (og mennesker).

4. Hvordan er en moden og udviklet mand i dag?

Moore og Gillette søger netop at besvare dette i bogen Konge, Kriger, Magiker, Elsker, ved at undersøge fire arketypiske energier iboende den mandlige psyke.

Heltens rejse er en berettermodel udviklet af amerikaneren Joseph Campbell, og i denne trinvise model genfinder man i alt lige fra klassisk historiefortælling, til myter, religiøse ritualer og psykologisk udvikling. Den fortæller også om drengens udviklingsrejse fra barndommen og hen imod voksenlivet. 

Jospeh Campbell præsenterede i bogen The Hero's Journey en model for heltens (menneskets) rejse fra uskyld og ubevidsthed (ex barndom) til ansvar og bevidsthed (ex. voksenliv) som set i skemaet ovenfor. 

Moore og Gillette gjorde det sammen for den maskuline psyke og konceptualiserede videre Kongen, Krigeren, Magikeren og Elskeren som psykiske instanser, der er iboende psyken, og skal udvikles til et samarbejde, dvs. de skal integreres i psyken - på samme måde som fysiske organer er integreret i et samarbejdende system. Er der et organ, der ikke virker, så går hele systemet i stykker. 

Moore og Gillette skabte hermed et universelt landkort, der hjælper mænd til at befri dem selv fra de indsnævringer af deres personlighed og væsen, som opvækst, kultur, normer, erfaringer mv. har medført. 

5. Tættere på elskerarketypen

Moore og Gillette definerer elskerenergien som det primære mønster af energi, som vi finder i hengivenhed, livlighed, passion.

Elskeren er i sin fuldkomne energi dybt sensuel, sensuelt bevidst og følsom over for alt det ydre og sanselige. Elskeren er medfølende og sympatisk, og har en empati ift. den omverden og de mennesker, der er omkring ham. 

Elskeren ser ikke blot verden i hvert enkelt sandkorn, han føler den også inderligt. Han ønsker at røre og blive rørt både sanseligt og åndeligt. Han registrerer ingen begrænsninger, men ønsker at erfare verden og realiteten i sin totalitet. 

Han kan slippe alt og åbne sig op for livets lyst og lidenskab, men han fornemmer også smerten og sårbarheden i tilværelsen, både hos ham selv og i andre. 

Alle kan vi, hvis vi er i stand til at slippe egoets snævre interesser, at give os hen til noget større i livet, det være sig vore børn, vor elskede, vores venner og familie. 

I denne tilstand kæmper vi ikke længere, vi giver slip i stedet for at holde fast, og dermed får adgang til elskerenergien 

Tim Robbins i rollen som den uskyldigt dømte Dufresne i succesfilmen En verden udenfor. Den dybt følsomme, empatiske og sympatiske Dufresne kommer på svære prøvelser, som hans indre konsistens og sammenhængskraft udfordres af det brutale liv inden for fængelsesmurene. Trods overgreb og vold holder Dufresne fast i sit indre liv, og lader ikke sine skyggesider tage over, men finder lommer af meningsfuldhed, bevarer håbet og troen og vinder til sidst sin frihed. 

6. Det ødipale barn

Elsker-arketypen i mandelivet tager sin begyndelse i det ødipale barn i barndommen. Barndomskonflikter kan føre til at drenges indre elsker undertrykkes, som tilfældet ofte er i et hypermaskulint samfund eller et stærkt dogmatisk religiøst, hvor fordømmelsen af seksualitet og nægtelse af åndelig frihed er stor. 

Forholdet til moderen er meget afgørende for det ødipale barns udviklling hen imod en fuldvoksen og integreret mand. Det er nemlig i moderskikkelsen, at drengen finder rødderne til sin egen spiritualitet. 

Jessica Chastain i rollen som den ømme og kærlige mor, Mrs. O'Brien, i filmen Tree of Life 

Moore og Gillette lægger vægt på det forhold, at drengen, når denne iagttage sin moder, ikke blot ser sin egen mor, men ser hele verdens moder og gudinde foran sig, og det er denne verdensmoder, der giver drengen betingelsesløs kærlighed og uendelig velsignelse. Denne overførsel af velsignelse er fundamentelt afgørende ift. udviklingen af drengens selvværd - det er den grundlæggende emotionelle struktur, hvorpå et menneske kan bygge et helt liv på.  

Med tiden lærer drengen at separere sin virkelige mor fra den ideelle guddommelige mor, som han fra start troede hun var. Hvis denne sondring mellem guddommelig moder og menneskelig moder ikke finder sted, eller sker på en mere dysfunktionel måde, så kan barnet erfare elsker-arketypens skyggeside.

I filmen Moonlight er hovedpersonen Chirons moder både misbruger og med mentale problemer, og forholdet mellem mor og søn er dysfunktionelt. I stedet for at få kærlighed og velsignelse fra sin moder, så fratages Chiron det. Moderen er selv travlt optaget med at trøste sit eget indre barn, og kan derfor slet ikke rumme Chiron.

Naomie Harris i rollen som den afstumpede moder Paula i filmen Moonlight 

Dette utilstrækkelige og skadelige mor-søn forhold da også hovedårsagen til at Chiron langsomt forsvinder ind i den passive skyggepol af elsker-arketypen, som også kaldes for drømmerenDrømme-energien får ham til at føle sig isoleret og afskåret fra etableringen af almindelige menneskelige relationer. 

Moore og Gillette argumenterer for, at drømmerens depressive og indadvendte tilstand maskerer en fortrængt vrede over det mislykkede forhold til moderen - en undertrykt vrede, der ofte overføres til voksenlivet.

Som voksen bliver Chiron besat af den impotente elsker, som er den passive skyggeside af elsker-arketypen. Den impotente elsker mangler gejst og passion og har ofte svært ved at udtrykke begejstring og følelsesmæssig glæde. 

Find din indre styrke

Matthew McConaughey, i rollen som faderen og astronauten Cooper, i filmen Interstellar - en film, hvor den ubetingede kærlighed mellem fader og datter anskues som en mellemmenneskelig forbindelse, der overskrider tid og rum - og dermed får karakter af noget evigt

 

"Som dreng erfarer man tidligt, at man ligner sin far mere end man ligner sin mor. Far (eller andre vigtige voksne mænd) bliver dine rollemodeller helt naturligt, og derigennem udvikler du dine maskuline sider. Dine feminine sider bliver derimod ofte fortrængt eller til en vis grad undertrykt, da man overidentificerer sig med det maskuline (krig, soldater, store maskiner). Det omvendte gælder for piger. 

Psykiater og læge Carl Gustav Jung kaldte det feminine i mandens underbevidsthed for anima (også kaldet animakomplekset), og det fortrængte i kvinden fik navnet animus (også kaldet animuskomplekset).

I den jungianske psykologi er den menneskelige natur i sit inderste hverken maskulin eller femnin. Den er derimod begge dele på samme tid. Afgørende for det sunde liv er en integreret personlighed, der kan fungere med det modsatte køns egenskaber. Mænd skal erkende deres feminine sider og integrere dem i deres liv og personlighed. Kvinder skal lige sådan integrere det ubevidste maskuline i deres personlighed.

Sker dette ikke, dvs. overudvikles den ene side, og underudvikles den anden side, så bliver vi afstumpede. Mænd bliver for hårde, eller for bløde, og kompenserer ofte med at finde en partner, der besidder de dele, der ikke er ordentligt integreret i dem. Det samme gælder for kvinder. 

Et integreret menneske lader altså det modsattes køns egenskaber få sin naturlige plads i personligheden.

6. Drenge der leger mænd er farlige

Robert Moore og Douglas Gillette kiggede kritisk på mænds stereotypiske (ensformig/uforanderlig) adfærd og kom til den konklusion, at der er tale om drenge, der lader som om de er voksne. Drenge der har udviklet sig til en pseudomand fordi ingen har vist dem hvad en moden og udviklet mand i grunden er.

Aggressivitet er hverken godt eller ondt, det er en ånd eller energi, der lever i mennesket, og kommer til udtryk i alle livsområder. I kærligheden, kreativiteten, kampen, løsningen osv. - aggressivitet er den viljesbetonede kraftanstrengelse, der skal kanaliseres ud på konstruktiv vis hver eneste dag af alle mennesker, men som kræver træning og initiering en træning vor tid ikke i tilstrækkelig grad giver mennesket.

Skal mennesket, kulturen og fællesskabet være sundt og holdbart, så skal menneskene have berøring med de stærke energier i psyken. Dragen skal tæmmes, følelserne skal i spil, ikke kun udvalgte og pæne følelsesindstillinger, men alle følelser.  

Enhver følelse, som den enkelte mand ikke har, eller finder adgang til, bliver fortrængt ned i underbevidstheden hvor den så blot hersker i mørket i stærk form som en Tyler Durden eller i svag form som en svækling.

 

"Børn har brug for deres forældres velsignelse (betingelsesløs accept og anerkendelse af hvem de er, ikke kun for hvad de kan). Særligt drengebørn har brug for at vide, at der dybt inde i dem lever en mere end 1000 år gammel krigersjæl, og at de aldrig skal slippe den intuitive føling og fornemmelse for denne indre instans i sjælen. Den er hellig. Desværre glemmer mange fædre at pege indad, når børnene forvirrede prøver at finde en identitet og personlighed i en moderne og hektisk verden. Fædrene er ofte lige så forvirrede omkring livets retning og mening, og dermed overlades børn oftest til sig selv, når det kommer til udiklingen er en stærk personlighed.

7. Tættere på skyggesiden: den underudviklede personlighed

Michael Douglas som Gordon Gekko i filmen Wall Street, en præstation, der belønnede ham med en oscar som bedste mandlige skuespiller i 1988

I filmen Wall Street følger vi den unge novice Bud Fox (Charlie Sheen) der er faldet i svime over børsspekulanten Gordon Gekko (Michael Douglas) og dennes forførende væsen og dragende personlighed. Gekko, der er dybt involveret i aktiemanipulation viser os hvad der sker med et menneske, når Kongen, Krigeren, Troldmanden og Elskeren ikke er integreret. Man får i Wall Street et manipulerende individ, der sætter egne behov over fællesskabets, og som på klassisk tragisk vis vis ender med at tro han er en hævet over andre mennesker (guddommelig), flyver for tæt på solen og ender i fængsel. 

Da instruktør Oliver Stone lavede Wall Street, så troede han, at han med Gekko som skurk projicerede den onde ud til publikum, og overrasket blev han, da det stod klart, at mange unge økonomistuderende såvel som voksne bankfolk idoliserede Gordon Gekko. 

Michael Douglas' karakter projicerer selvtillid, selvsikkerhed, visdom og magt ud i verden, og eftersom mange ikke kan finde disse styrker i sig selv, så virker Gekkos krigerenergi maskulin og smartheden appellerende, men i grunden er Gekko dybt destruktiv for sig selv og andre, han er uden etik og moral og den unge børshandler, Bud Fox, må se sit liv kollapse som han også ryger i fængsel som medskyldig i aktiesvindel. 

 

"Unge mænd uden stærke rollemodeller bliver ofte forført af charlatanere, narcissister og folkeforførere, 'stærke mænd', der virker enormt dragene, eftersom de er utroligt selvsikre og synes at have hele verden i deres lomme. Mænd og drenge uden fornemmelse for deres eget indre psykiske liv, er særligt sårbare ift. at blive draget af disse skyggekrigere og skyggekonger, og det netop fordi drenge og mænd ofte mangler en seriøs og udviklet faderskikkelse i deres liv. Disse skyggekonger og skyggekrigere har dog oftest kun selvtillid fordi de lider af såkaldt infantil grandiositet (barnlig og oppustet selvoptagethed). 

8. Elskeren og drømmeren

I den underfundige film Don Juan DeMarco møder vi den (muligvis) sindssyge Don Juan DeMarko (Johnny Depp), der er fuldt ud overbevist om, at han vitterligt er den mytiske spanske noble elsker, kvindebedårer og mand Don Juan. Historien om Don Juan er fortalt af mange forfattere gennem tiden, og i dag bruges begrebet Don Juan, om mænd, der har et særligt talent for at forføre kvinder. 

En Don Juan benytter ofte tom forførelseskunst, og selv om det kan ligne en ægte og oprigtig gunst, så er det alene en skyggeside af elskeren, man her møder, nemlig den afhængige elsker.

En Don Juan elsker kvinder, i flertal, aldrig kun én kvinde. Dette gør ham farlig for kvinder og sig selv, for elskeren i manden er her blevet til en besættelse, og evnen til at forføre kan være så overvældende god, at det kan være uendeligt svært for kvinder, at afvise en Don Juan. 

 

" En 'Don Juan' elsker kvinder, i flertal, aldrig kun én kvinde."

Kvinder kan have en tilbøjelighed til at blive fanget i det arketypiske adfærdsmønster, hvor de skal transformere og tæmme mandens kriger eller elsker. Disse kvinder har ofte en overudviklet feminin side (moderarketypen/omsorgsarketypen) der er medvirkende til at de opsøger mænd, der tilsvarende har en overudviklet maskulin side. 

Når kvinder fanges i dette spor, så skyldes det deres skyggeside og en overvejende drømmende elsker-energi. Det handler om, at hun inderst inde slet ikke føler at hun er tilstrækkelig og god nok til mænds kærlighed. Det er ikke manden, der skal tæmmes, der er hende, der skal gøre sig fortjent til manden ved at bevise sig selv. Derfor en overudviklet omsorgsperson, der inderst inde ikke kan modtage ægte og oprigtig kærlighed.

Det hele handler i bund og grund om det samme. Hverken Don Juan eller kvinden, der søger at tæmme Don Juan, er blevet elsket eller velsignet nok som børn. Varme og stabile kærlighedsrelationer er rygsækken ikke fuld af, og derfor søger de gerne ud i bipolære svinginger (se trekantfigurene længere nede), som stormfulde relationer er fulde af. 

Løsningen er den samme for begge: integration af skyggen og balanceret udvikling af den maskuline eller feminine side af personligheden. 

Dakota Johnson og Jamie Dornan i rollerne som Steele og Grey i filmen Fifty Shades of Grey. Grey er fanget i et følelseskompleks, hvor kærligheden mellem mand og kvinde alene kan finde sted i et spændingsfelt af sadisme og masochisme - også her mangler en dybere integration mellem drengepsykologien og mandepsykologien, således kærlighedslivet kan integreres dybere i sjælen end blot i det kontrollerende ego. 

9. Manglende opgør med far og mor

Alle børn fødes naturligt hele og fuldkomne, men splittes af forældre, kultur og samfund i en ønsket og en uønsket personlighed - en Dr. Jekyll og en Mr. Hyde. Det er hvad vi også ser er sket i Nortons splittede personlighed. 

Bliver splittelsen for stor, og efarer barnet ikke at blive elsket og anerkendt af sine forældre, bliver det ofte fanget i et selvhad og en utilstrækkelighedsfølelse, der er så ulidelig, at følelsen ubevidst fortrænges til underbevidstheden, hvor den bliver til det, vi i jungiansk psykologi kalder for skyggen. Skyggen er "den onde, forkerte og dumme" tvilling.  

Man kan her fanges her i et mønster, der hedder, at jeg skal være bedre end den forkerte og dumme tvilling eller skygge, det utilstrækkelige, jeg skal realisere mig selv, dvs. blive bedre end jeg er. I grunden handler det om at man har mistet sin indre elskerarketype fordi man inderst inde ikke kan acceptere det man har følt: afvisningen fra omverdenen.

Mange karrieremennesker lever i denne ulykkelige og evigt stræbende cyklus, og de er uhyggeligt produktive, men inderst inde utrolig splittede og uden indre sammenhæng i deres personlighedsstruktur.

Mange føler ganske enkelt ikke at de kan tillade sig at nyde livet, de skal derimod gøre sig fortjent for at være her, de er fanget i et arbejdsmønster eller en rejse hen imod et sted, der ikke findes. Og hvorfor ellers løbe og stresse gennem hele det langt liv, når man til enhver tid kan stoppe op og nyde livet lige nu? 

10. Dit indre barn skal velsignes - af dig selv

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, for ethvert menneske, at finde og få integreret sin indre skyggeside eller tvilling. Det kan være hårdt, fordi man netop har fortrængt denne del af sin personlighed pga. af den smerte, tvillingens tilstedeværelse påførte én. 

Som tilfældet Nortons karakter, så ser vi skyggesiden i andre, udenfor os selv, for der er netop der, den må og skal opstå, enten som en helt ,vi beundrer (Gordon Gekko og Tyler Durden) eller som en svækling, vi ikke kan udholde.

Alle disse såkaldte projiceringer, komme indre fra os selv, og vi bliver først integrerede som hele mennesker, når vi kan trække disse projiceringer tilbage. 

Dertil skal det indre barn - det hele og fuldkomne menneske vi er fra vi er født - velsignes, der er ingen vej uden om. Vi skal acceptere det inderste i os som noget godt, og frigøre os fra al den kulturelle undertrykkelse og autoritære konditionering, der har presset et helt menneske ned i en halv personlighed.

Får vi ikke fat i vores skyggeside - det fortrængte i os - så bygger vi videre på vores underudvikelde personlighed, og så skker der oftest det, at vi overudvikler en del af vores personlighed, ex. elskeren, krigeren eller kongen, som en kompensation for den indre og ubevidste utilstrækkelighed, og en sådan kompensation vil føre til et konsistensløst liv, der mangler helhed, mening og indre sammenhæng. 

Vi må alle erkende, at der kan leve en overaggressiv Tyler Durden eller en svag og bange svækling i vor sinds undergrund, og hvad værre er, så er vi lige så ubevidste om dette skyggefænomen som Nortons karakter er i Fight Club.

Heltens rejse, skyggearbejdet og velsignelsen, er vores mulighed for at blive os selv. 

11. Sådan udvikler du din indre elsker


Leonard Cohen (1934-2016) krængede i mere end seks årtier sin sjæl ud til verden gennem poesi og musik. Han berørte utroligt mange mennesker med sin kunst, eftersom man fornemmede livets inderlighed leve dybt i ham, og selv om Cohen selv var søgende efter spiritualitet og dybere mening, så var der en indre kerne af helhed, hvor både den udadvendte og indadvendte maskuline energi havde sin plads. 

12. Elsker-arketypens trekant

Den jungianske analytiker Robert Moore hævdede, at hver mandlige arketype består af tre dele: arketypeens fulde og højeste udtryk og to bi-polære dysfunktionelle, der er skygger af arketypen.

For bedre at forstå dette skildrer Moore hver arketype som en trekant. Nedenfor finder du elskerarketypen illustreret:

I trekanterne kan du se Heltens rejse fra drengepsykologi til mandepsykologi - en vej der for mange mennesker er vanskelig eftersom man ofte bliver splittet i to forskellige sider - et ønsket og anerkendt barn og et uønsket og forkert barn - som lille.

Vejen mod det der kaldes individuation, som er et jungiansk udtryk for at finde hjem i sin inderste essens - i sit inderste jeg - kan iværksættes på flere måder.

Hos Munk Schandorff foregår det gennem en terapeutisk indsats, hvor man får analyseret på sin skyggeside, og fundet frem til det guld, der ligger begravet i den mørke del af vores enorme og komplekse underbevidsthed. 

13. Vejen fra dreng til mand

De arketypiske energier er struktureret som pyramider som de udvikler sig fra barndom til voksenliv. I toppen af pyramiden er arketypen udlevet til sit fuldkomne niveau, og nederst erfares arketypen som værende bipolar.   

To nøglepunkter:  

1: Alle arketyper er til steder i hvert menneske 

2: Ingen er perfekt integreret  

Alle erfarer og mærker i en eller anden grad de fire arketyper. Afgørende bliver det at formidle indsigt, således den dysfunktionelle adfærd kan ændres til en mere hensigstmæssig adfærd. Den bi-polare skyggesplittelse i den arketypiske helhed skaber grundlag for en overudviklet Tyler Durden, der er grænseløs og dermed ukontrolleret og farlig. Nortons karakter må integrere Durden som en positiv kraft, og dette ved at arbejde terapeutisk med de indre neurotiske modsætninger, der har skabt et direkte monster af en skyggeside.  

Opgaven er integration af modsætninger:  

Ifølge Robert Moore er målet for hver mand at forene og integrere disse to bi-polare skygger. Dette er nødvendigt for at opnå den højeste realisering af arketypen som er repræsenteret øverst i trekanten - i KRIGEREN. Det er det tætteste mennesket kommer på at blive et realiseret menneske, dvs. et menneske, der har integreret sine indre modsætninger (det afhængige barn og den uafhængige voksne).

Hver arketype har to fremtrædelsesformer: 

Hver arketype har en moden og umoden fremtrædelse. Robert Moore kalder de modne former for de maskuline arketyper "Mandepsykologi" og de umodne former "Drengepsykologi." De modne maskuline arketyper er de fire: Konge, Kriger, Magiker & Elsker. De umodne arketyper (livsmønstre) er det guddommelige barn, helten, det gammelkloge barn og det ødipale barn.  Hver af disse umodne arketyper har den samme trepartskonfiguration som de modne arketyper. De har alle deres højeste og fulde udtryk sammen med deres to bi-polare dysfunktionelle skygger.

Man skal bevæge sig fra drengepsykologi til mandepsykologi

En dreng kan få adgang til Konge-arketypen ved at udvikle sit indre guddommelige barn; før han har adgang til Kriger-arketypen, skal han udvikle helte-arketypen; før han har adgang til Elsker-arketypen, skal han udvikle det ødipale barn osv.

Carl G. Jung (1875-1961) udviklede teorien om arketyper og revolutionerede hermed for altid forståelsen for den menneskelige psykes kompleksitet  

14. Dybdepsykologi

Vigtigt at forstå, når man begynder på at tænke i jungianske baner, er, at bevidstheden - det psykiske liv - er i centrum. En konge er først og fremmest et psykisk fænomen, der kommer til udtryk i mønstre af adfærd gennem levende væsener. 

I den jungianske dybdepsykologi er arketyper et kollektivt nedarvet sæt af ubevidste  idéer, bevidsthedsmønstre af tanker og billeder, der er universelt tilstede i alle bevidste oplevelser. 

En arketype er et mønster eller en model hvorfra alle fænomener udspringer fra eller er baseret på: det er prototypen på eksistentielt mønster (det vil sige informeret materie og fænomen-realitet der påvirkes/omdannes af menneskelig bevidsthed). 

Arketyper er systemer af potentiel parathed, der befinder sig latent i den hvilende del af psyken. De aktiveres ubevidst i spændingsfeltet mellem psykens indre og ydre realitet. Arketyper er det originale animerende princip i naturen der informerer hele verden, og i psykologiske termer fungerer de i korrespondens til den psykiske totalitet. 

Alle menneskelige udtryk i den synlige materielle fænomenrealitet er i jungiansk optik skabt af usynlige arketypiske udtryk, og det er derfor de arketypiske forbindelser, der er de afgørende at forstå, skal man forstå den menneskelige eksistentielle situation, erfaring og udfordring i dybden.

Konge, Kriger, Magiker, Elsker

Bogen var i 90'erne en bestseller, som den på banebrydende vis introducerede læseren for den spændende jungianske forståelse af den mandlige psykes grundfundamenter af moden, autentisk og revitaliseret maskulinitet.   Med en ny forståelse for maskulinitet argumenterer de to junginske analytikere Robert Moore og Douglas Gillette for, at moden maskulinitet ikke skal forstås som hverken undertrykkende eller dominerende, men derimod som en generativ, kreativ og styrkende kraft i hvert menneske.

Moore og Gillette definerer klart de fire modne mandlige arketyper, der skiller sig ud gennem myten og litteraturen i historien: kongen (den retfærdige og kreative ordens energi), krigeren (energien af ​​aggressiv men ikke-voldelig handling), magikeren (energien af indvielse og transformation) og elskeren (den energi, der forbinder en til andre og verden), såvel som de fire umodne mønstre der forstyrrer maskulin potentiale (det guddommelige barn, det ødipale barn, svindleren og helten).

King, Warrior, Magician, Lover er som bog en udviklende rejse, der vil hjælpe mænd og kvinder med at genopbygge og uddybe deres forståelse af den maskuline energi, der findes i den mandlige psyke.

Find bogen på Amazon

The Hero Within

The Hero Within

En moderne klassiker af jungisk psykologi, The Hero Within har hjulpet hundredtusindvis af mennesker beriger deres liv ved at afsløre, hvordan man trykker på kraften i de arketyper, der eksisterer i den menneskelige psyke. Med omfattende studier i litteratur, antropologi og psykologi definerer forfatteren Carol S. Pearson seks tydelige heroiske arketyper - den uskyldige, det forældreløse barn, vanderen, krigeren, altruisten og magikeren - og hun viser, hvordan vi kan bruge disse kraftfulde guider til at opdage vores egne skjulte kompetencer, løse vanskelige problemer og forvandle vores liv på ganske omfattende vis

Denne bog vil vække den sovende helt i os alle, og bogen forklarer hvordan vi skal forstå livets rejse med arketyper. Med både visdom og levende eksempler får man effektive værktøjer til at hjælpe os med at udvikle vores egne medfødte heroiske gaver - det forældreløse barns modstandsdygtighed, vanderens uafhængighed, krigernes mod, altruistens medfølelse, den uskyldiges tro og magikerens evne til at forvandle.

Find bogen på Amazon

The Hero's Journey

Find din indre kriger

Joseph Campbell var uden tvivl en af de tyvende århundredes største eksperter indenfor for mytologi, og samtidig var han også en af ​vores største historiefortællere. Denne mesterligt udarbejdede bog blander samtaler mellem Campbell og nogle af de mennesker, han inspirerede, herunder digter Robert Bly, antropolog Angeles Arrien, filmskaberen David Kennard, The Doors trommeslager John Densmore, den psykiatrisk pioner Stanislov Grof, Nobelpristageren Roger Guillemen og mange andre.

Campbell reflekterer over emner, der spænder bredt fra myternes oprindelse og funktioner, kunstnerens rolle og behovet for ritualer til prøvelser af bl.a. kærlighed og romantik. Med poesi og humor fortæller Campbell sin egen rejse og formidler os alle sammen begejstringen og nysgerrigheden ved hans livslange udforskning af menneskedens mytiske traditioner, hvad han også kaldte "menneskehedens store historie".

Find bogen på Amazon

Læs videre om andre arketyper