Find din indre kriger

Find din indre kriger

Aggressivitetsdriften har gennem tiden været meget udskældt, men den er og bliver en afgørende forudsætning for alle pattedyr, også mennesket såvel som udviklingen af kulturlivet. Uden viljesfølelsen og evnen til at påføre sin vilje og kunnen på sin omverden, så ville livet og kulturudviklingen gå i stå.

Sikkert er det, at alle mænd og kvinder har brug for at komme i kontakt med deres indre kriger og aggressivitet. Vi skal tættere på denne aggressive energi på en positiv måde, således vi kan bruge energien til at forbedre vores hverdagsliv, vores familieliv, vores karriere såvel som anvende den i livets kritiske situationer, hvor krigeren er aboslut nødvendig. 

Om denne blog

Mennesket er ikke nogen ny skabning. Vores genetiske arvemateriale strækker sig millioner af år tilbage, og i vores arveanlæg findes der symboler og kræfter, der animerer os til en bestemt adfærd, på de nødvendige tidspunkter. Dyrene har deres instinkter, og vi mere komplekse menneskeskabninger har arketyperne - vi har ånd og vi har instinkt, vi er menneskelige og dyriske, og skal derfor bevare en intuitiv føling med både det biologiske og det såkaldte energetiske eller åndelige. 

Denne blog skal kaste lys over krigerinstinktet i vores dybdepsykologiske undergrund.

Når man først finder og identificerer sin indre kriger, så sker der en afgørende karakterudvikling i ens personlighed. Der sker en integration af to modsatrettede kræfter, det lyse og det mørke; det passive og aggressive, i sindet. Den indre konflikt og splittelse som vi ofte har levet med, siden vi var små, finder nu plads i et højere bevidsthedsstadie. 

Hvis mennesket ikke får tilstrækkelig adgang til krigerenergien, så kan det betyde, at det kommer i store vanskeligheder i livet, og kan ende i en skadelig adfærd over for andre såvel som i en selvdestruktiv adfærd. Den voksne og modne kriger er ​​selvdisciplineret, aggressiv og handlende, såvel som energisk, beslutsom og udholdende ift. at nå sine mål. Skyggekrigeren er derimod en helt anden og langt mere destruktiv størrelse.

Introduktion til kriger-arketypen

Kriger-arketypen repræsenterer fysisk styrke såvel som evne til at beskytte, forsvare og kæmpe for ens rettigheder. Mens Kongearketypen handler om at regere og overveje, er kriger-arketypen knyttet til uovervindelighed og loyalitet. Krigeren træder frem på slagmarken og skal ikke forbindes med elsker-arketypens romantik og ridderlighed. Krigsenergien kan dog være erotisk for manden, eftersom dens projicering ud i verden repræsenterer højden af virilitet og fysisk kraft samt en umådelig stærk vilje og ånd. At være ubrydelig og at kæmpe til døden er en stor del af kriger-arketypen og denne aggressivitet er derfor også forbundet med passagen fra drengepsykologi (jeg er en helt, se mig) til mandepsykologi (jeg er en moden kriger, der vælger mine kampe med stor omhu).

1. Krigeren i os alle

Hvis der er ét fænomen, der til alle tider har forbundet vores mange forskellige civilisationer, så er det tilstedeværelsen af krigertraditionen. Vores historie er fyldt med fortællinger om gamle krigere, gladiatorer, vikinger, riddere, samuraier, cowboys, kampsportseksperter, soldater og en ganske bred variation af fiktive krigere. 

Ifølge Robert Moore og Douglas Gillette, forfatterne til bogen Konge, Kriger, Magiker, Elsker er krigeren udtryk for en dybereliggende arketype. En instinktmæssig energi, der er tilhørende en grundlæggende byggesten, i vores psyke. 

Den arketypiske kriger er en af fire fundamentale arketyper, der er fremhævet som afgørende ubevidste psykiske komponenter hos manden, der skal integreres i bevidstheden. Kongearketypen kan du læse om her

2. Skyggekrigeren

Find din indre kriger

Gennem historien er krigeren primært blevet associeret med mænd og maskulinitet, og den er måske den mest kontroversielle af arketyperne eftersom mange mennesker, særligt kvinder, har lidt under Krigernes skyggeside: den bipolære og dysfunktionelle del af arketypen (se skema længere nedenfor).

Skyggekrigeren finder stor nydelse i sadistisk og masochistisk adfærd, og i film som Star Wars og superheltefilm, gemmer de ofte deres usikkerhed og uforløste følelsesmæssige problemer bag en maske.

Der er ingen tvivl om, at mange mennesker gennem tiden er blevet ofre for både grusomhed, vold og vrede pga. skyggekrigerens aggressioner. Forfatterne Moore og Gillette påpeger dog, at man på trods af den naturlige frygt og mistænksomhed omkring krigerarketypen ikke må anskue den som værende alene fjendtlig og fordømmende, de siger: 

 

"Vi kan ikke blot vedtage, at krigeren ikke må være her. Alle arketyper, også krigeren, lever i os uanset om vi er bevidst omkring dem eller ikke. Undertrykker eller fortrænger vi arketyperne, så flytter de blot ned i undergrunden (underbevidstheden) og de genopstår som voldelige og destruktive kræfter. Hvis krigeren er en instinktiv og ubevidst kraft, så er den her for altid, og det er vigtigt at den integreres i ethvert menneske."

Leonardo DiCaprio i rollen som svindleren (og skyggekrigeren) Jordan Belfort i filmen The Wolf of Wall Street. I 1999 erklærede Belfort sig skyldig i aktiesvindel og Belfort tilbragte 22 måneder i fængsel som en del af en aftale, hvorefter han gav vidnesbyrd imod mange andre partnere og underordnede i sin ordning af bedrageri. 

Skyggekrigeren forvrænger eller opgiver etiske principper og anstændighed, alt sammen i sejrens navn og for enhver pris. Årsagen til dette svigt skal finde i det forhold, at krigeren mangler adgang til den etisk balancerende kongeenergi, der netop sikrer, at mennesket i sin gøren og laden, kæmpen og regeren, altid tænker over, om dets vilje og indsats også er godt for hele kongeriget (om det er godt på lang sigt), eller om det bare handler om sejren og om at vinde sin retfærdighedsfølelse eller føle sig større (en enkelt og kortsigtet sejr). 

 

"Enten har vi helheden med os ellers får vi den imod os, delvist!"

Skyggekrigerens enorme og nogle gange ukontrollerede styrke mærker vi alle, når vi ender i raseri og vredesudbrud, lange skænderier og uvenskaber, der ofte ender med at koste os mere, end den æresfølelse vi vandt, ved at holde fast i vores betragtning, anskuelse, viljesfølelse eller retfærdighedsfølelse.

Vi ser bl.a. de ufuldkomne udtryk for disse krigerimpulser (i sadister og masochister), og i skruppelløse bankfolk, hvorfor det skal understrege, at den sande og modne kriger skal have en vision der er større end hans eget (eller hans firmas) velfærd.

3. Vigtige bøger om mandepsykologi

I bogen Konge, Kriger, Magiker, Elsker undersøger Moore og Gillette hvordan manden kan relatere sig til sin indre kriger på en mere sund og konstruktiv måde.

Carol S Pearson fortæller i bogen 'The Hero Within' om Kriger-arketypen hvorfor det er vigtigt at denne arketype integreres i psyken. Hun betoner, at selv om krigeren ofte er portræteret som en mand, så er arketypen værdifuld for alle - alle mennesker skal nemlig indtage deres retsmæssige plads som enten Konge eller Dronning, for kun derved bliver de for alvor voksne og frie, og finder deres identitetsmæssige plads i verden.

4. Tættere på Krigeren

Lad os se på hvordan krigerarketypen kan hjælpe os alle med at finde indre styrke. 

Krigeren er den indstilling til livet, der giver os energi og motivation. Energien presser os og hjælper os med at tage imod de udfordringer, som livet konfronterer os med. Krigerenergien holder fast i vores livsvilje og ret til at leve, og den giver brændstof til vore evne til selvforsvar og kamp for overlevelse.

Krigere lever for deres eksistenssandheder (de dybt personlige følelsesmæssige sandheder) og de kæmper for disse sandheder, når det er nødvendigt - og dette med en absolut overbevisning. For at gøre dette er det vigtigt at kunne tage fuldkomment ansvar for egen tilværelse. En moden kriger ser derfor ikke sig selv som offer eller outsider, men som et centrum i sit eget univers. 

Pearson siger:

 

"Identificerer man sig som kriger, så siger man, ”Jeg er ansvarlig for hvad der sker lige her, og jeg må gøre hvad jeg kan for at gøre det her til en bedre verden for mig selv og for andre. Hvilken mand kalder sig en mand, hvis han ikke medvirker til at gøre verden til et bedre sted?”

Christian Bale (Bruce Wayne) og Liam Neeson (Ducard) i filmen Batman Begins fra 2005. Først mødes de som henholdsvis elev (utrænet kriger) og læremester (moden kriger og vismand). Drengen skal dø, før manden kan fødes, og Bruce gennemgår derfor en hård og transformativ initieringsfase, der bliver afgørende for hans overgang fra dreng til mand. Sidenhen bryder Bruce Wayne fri af Ducard (opgør med læremesteren), og bliver først her til protagonisten, krigeren og alter goet Batman. Bruce Wayne har nu fundet sit formål, skabt sin egen etik og moral, og med denne kæmper han mod antagonisten og skyggekrigeren Ducard, der ønsker at skabe død og ødelæggelse. Batman er kompliceret, et offer for omstændighederne såvel som et symbol på retfærdighed. han bærer maske og skjuler sin identitet, og han kæmper med sin egen indre dæmoner, og dette kendetegner mange superhelte: de har man indre poler af konflikter, som de slås med, men som også motiverer dem (som vi jo alle har). 

I Batman Begins ser vi heltens rejse i form Bruce Waynes rejse fra utrænet helt til moden kriger. Heltens rejse er en berettermodel udviklet af amerikaneren Joseph Campbell, og i denne trinvise model genfinder man i alt lige fra klassisk historiefortælling, til myter, religiøse ritualer og psykologisk udvikling. Den fortæller også om drengens udviklingsrejse fra barndommen og hen imod voksenlivet. 

5. Påtage sig sin fulde autoritet og selvbestemmelse

Gennem sin træning styrker og forbedrer krigeren sin intuition, sine evner, sit intellekt og selvdisciplin. Krigeren bliver stærkere både på et psykologisk og et fysisk niveau. Vigtig er testen også, da denne erfaring med realiteten viser hvor krigerens kompetencer findes og begrænsninger er. Denne indsigt i styrker og svagheder gør krigeren både ydmyg og realistisk i forhold til realitetsprøvelsen.

Krigeren er meget opmærksom på at finde alle sine svagheder, så disse svagheder ikke kommer bag på ham. 

Gennem træningen lærer krigeren sig selv at kende og forstå. Han lærer at forstå hvilke værdier han kæmper for og hvad han tror på. Det er her krigeren finder sin modenhed og separerer sig fra det, som Pearson kalder for pseudokrigeren, eller hvad Moore og Gillette kalder for den infantile helt.

Modsat heltens handlinger, så er krigerens handlinger aldrig overgjort eller overdramatiseret for egoets skyld – den modne kriger handler aldrig blot for at få bekræftet at han er potent og stærk. 

Tobey Maguire i den lidt mindre populære Spiderman 3 fra 2007. Filmen er sidenhen blevet genfortolket som værende mere kompleks og dyb end først antaget, som den behandler et stort problem ift. superhelte og deres indre psykiske sammenhængskraft. Robert Moore taler om såkaldt infantil grandiositet, som er en barnlig narcissistisk storhedsvanvid mange mennesker lider af, dette fordi de snævert identificerer deres person med deres heltegerning, dvs. deres evner, faglighed eller speciale. I Spiderman 3 bliver Peter Parker besat af Venom, som er en udenjordisk mørk kraft, der giver mennesker uanede kræfter, men også rummer enorm destruktivitet. Peter Parker identificerer sig pludseligt totalt med Spiderman (krigerenergien), og herefter bliver hans opførsel infantil, narcissistisk og selvtilstrækkelig.  

6. Underudvikling af personligheden

I filmen Troja møder vi Achilleus der som Kriger ikke endnu har udviklet sit inderste potentiale. Han er veltrænet og selvsikker i forhold til sine kampevner, men han slås mestendels kun for at bekræfte sin egen storhed.

En sådan underudvikling af personligheden kan blive meget problematisk, særligt når den blotte livsvilje til at vinde eller til at skaffe sig magt (anerkendelse) bliver det eneste snævre fokus for krigerens mentale fokus.

Når krigeren begynder at fokusere på at realisere sig selv i den ydre verden for at finde indre velvære, helhed, mening og sammenhæng, så bevæger vi os over i den verden og realitet, der tilhører skyggekrigeren.

Moore og Gillette siger herom:

 

"Den mand, der bliver besat af ”'succes' og 'sejr', har allerede tabt."

7. Den modne kriger

Find din indre kriger

Scene fra filmen Syv Samuraier. Filmen betragtes af mange som filmhistoriens første actionfilm, men den er samtidig en kompleks afsøgning af menneskets vilkår. Modsætningen i filmen står mellem en japansk opfattelse af det enkelte menneske som underlagt sociale regler for adfærd og en forpligtelse overfor fællesskabet - og modsat et vestligt billede af mennesket som et individ, der selv er ansvarligt for sin skæbne. "De syv samuraier" er i sin dybe forståelse af menneskets vilkår og splittelse en meget humanistisk film. Den hylder fællesskabet såvel som individet og kommer ikke med enkle løsninger - alt har sin pris, også civilisationen.

I filmen Syv Samuraier løser en samuraikriger et gidseldrama ved at skære sit hår af og lade som om, at han er en munk.

Det at skære en samurais hår var en magtdemonstration og ydmygelse af samuraien, der betød nederlag og underkastelse. Scenen er et godt eksempel på hvordan den modne kriger ved sit inderste formål med livet, og ikke er bekymret af at projicere sit ego ud i verden for at høste omverdenens anerkendelse – at krigeren ikke  er besat af det, som kaldes for infantil grandiositet.

Den afgørende forskel er det forhold, at modne kriger altid kæmper og slås for noget, der er større end krigeren selv. De har transcenderet (overskredet) deres snævre ego og jegpersonlighed, og forpligtet sig over for noget større end egoet, det være sig en gud, et folk, en nation eller en opgave.

8. Tjene noget større end én selv

I politik kan man være et magtmenneske eller en ægte statsmand. En statsmand er et menneske, der i kraft af sit embede tjener det bedste for sit folk, og ikke lader sine egne snævre egeninteresser stå i vejen for det gode, der er værd at kæmpe for, for de mange. Et magtmenneske er styret af sin vilje til magt, også hvis det betyder at fællesskabet betaler prisen. 

 

"De syv samuraier kæmper for at beskytte uskyldige landsbyboer.

I filmen Ringenes Herre drager fællesskabet ud for at redde Midgård.

Krigerne vi ser portræteret i filmene Ringenes Herre og Syv Samuraier har det til fælles, at de anerkender deres egen dødelighed og dermed kan de relativere (løsne) deres snævre ego fra de personlige og begrænsede egeninteresser, der normalt fylder.

De er i stand til at trække på kræfter og ressourcer, som giver styrke til at kæmpe helt til døden.

Døden er ikke længere noget trist og tragisk, men noget uundgåeligt og nødvendigt, og med denne tabte uskyld udvikles en maskulin bevidsthed, hvor egoets frygt for at ophøre med at eksistere forsvinder, og folkets, nationens eller fællesskabets eksistens bliver det absolut vigtigste. 

 

"Manden har her erkendt sin størrelse i forhold til livet, og har ikke længere sig selv som centrum for universet, men føler sig som en del af det."

 

For disse krigere er der ikke plads til vægelsind og barnlig usikkerhed. Hvert et øjeblik gælder. Hver gerning bliver gjort som var det den sidste.

Vigtigt er det at forstå, at når egoet for alvor slipper sine snævre egeninteresser, så åbner der sig den absolut største samhørighedsfølelse med det folk og den omverden, der er grundlaget for menneskelig eksistens og sjæl – den omverden, man ofte glemmer, at man ikke kan undvære og leve uden. 

Find din indre kriger

Boromirs heltedød i Ringenes Herre. Boromir viser hvordan det stærke og simple mennneske kan korrumperes af ringen. Tolkiens værker handler i høj grad om magt, og hvordan mennesker påvirkes af magt eller ønsker magt. Viljen til magt får Boromir til at forsøge at tage ringen fra Frodo, men han kommer alligevel på bedre tanker. Viljen til magt og korruption af sjælen hænger uløseligt sammen i den menneskelige psyke. 

9. Transformere verden

Krigere er ofte besættere og ødelæggere. De påvirker og ændrer på deres omverden (politik, økonomi, entreprenør, besættelse). 

Mange ting i denne verden kræver transformation og dermed ødelæggelse, før at noget nyt kan opstå. Det bliver afgørende at man kan og tør påføre sin vilje på sin omverden, og tilføre den mening og værdi i transformationen, der er nødvendig for at få skabt en ny og god verden. Man skal turde knuse og ødelægge despoter og tyraner, der med deres skyggekonge og skyggekriger ødelægger livet for de mange.

Det er dog ikke altid let at se hvilken handling, der er den rigtige – hvilken handling, der vil transformere verden til det bedre. Valget mellem godt og ondt; rigtigt og forkert er afgørende, og her er det afgørende, at man har føling med Kongeenergien, og således kan vælge den beslutning, der er bedst for hele virkeligheden og hele fællesskabet.

10. Integrer din medfødte evne til aggression

Filosoffen Nietzsche talte om, at meget af det, der gik for værende moralitet (dvs. det man regnede for god og anstændig opførsel) faktisk var manglende mod og styrke, og dermed kritiserede han den traditionelle forståelse af moralitet. Nietzsche mente, at den falske moral var svæklingens eller den impotente mands måde at maskere sin svaghed i en falsk kriger og ofte som et bedre mennesker end andre. 

Den svage mand er bange for at skade andre, og for ikke at være en god person, men han indrømmer ikke sin svaghed i stedet maskerer han sin dybereliggende essentielle frygt og manglende mod i en forestilling om moralitet. 

 

"Mennesker, der er feje, tør ikke kigge livet (og realiteterne) i øjnene, og har derfor ofte brug for at tilsløre deres frygt. De har oftere brug for at lyve (maskere sandheden). De har dybest set en selvforagt, men den fortrænger de ved at fremstå med en større moralsk integritet end andre – de får derfor også gerne brug for at projicere (overføre) deres usikre følelser over på andre mennesker. Disse menneske kaldes også moralister. 

Og det er netop ofte den meget simple og naive moral, der forhindrer mennesket i at tappe ind i de dybe instinktive ressourcer, der findes i menneskets undergrund. 

Her skal vi ikke glemme, at mennesket trækker på medfødt genetisk arvemateriale, der er mere end 2,5 millioner år gamle, og derfor rummer meget mere kompleksitet end nogen menneskelig idé, filosofi, religion eller teori kan begribe. 

Intet menneske kan været et godt menneske uden at integrere sin instinktive og medfødte evne til aggression, kamp og konflikt, for uden den kapacitet til aggression så kan man ikke sige nej, for nej betyder, at man er villig til at kæmpe imod - at man har et kongecentrum, der ikke flytter sig pga. af pres fra andre. 

En kriger er i stand til at gøre fortræd, men han vælger, ikke at gøre det og skal du udvikle din kriger til en moden og voksen kriger, skal du være i stand til at gøre ting, du ikke ønsker at gøre. 

Her lander vi ved en mere maskulin definition på et moralsk menneske. Moral, den rette opførsel, betinges af at man er i stand til at handle på bedste og mest passende vis, når situationen kræver det. Et menneske, der vælger aldrig at ville gøre andre fortræd og dermed heller ikke kæmper for sine værdier, har intet værn mod ondskab, når ondskaben står foran dem, eller deres elskede. 

11. Gro nogle hugtænder

Der er altså menneskelige elementer i os, som bestemt ikke anses for værende gode eller positive. Disse elementer - særligt aggressiviteten - er dømt dårlige og forkerte, hvilket på mange måder har efterladt os fremmedgjorte og impotente ift. vores aggression. Nogle gange er vi opdraget til at være så "gode", at vi ikke er i stand til at kunne gøre andre fortræd, eller sige fra, når det er nødvendigt. 

Vi får ex. ondt af den person (overdreven sympati) der gør os fortræd, i stedet for aktivt og aggressivt bekæmpe vedkommendes dårlige opførsel og åbenlyse uretfærdighed. Dette er den maskerede moral, som kujonen tager på for at fortrænge, at han inderst inde er bange og konfliktsky. 

For at kunne forsvare sig selv, så skal man gro nogle hugtænder, og være villig til at bruge dem. For de mennesker, der tror vi er på vej hen imod en mere fredelig verden, med sameksistens og harmoni, så kan det være lidt et chok, at vores hugtænder ikke bare kan efterlades i det primitive dyrerige, hvor de vist kommer fra.

Vi udvikler os aldrig ind i en konfliktfri virkelighed, men vi skaber en virkelighed med færre konflikter, hvis vi er i stand til at tage kampen - uenigheden mellem to eller flere parter - her og nu, når den opstår. 

De fleste mennesker er rimeligt sofistikerede og kender godt til grænser og værdier, men nogle mennesker har altså brug for at blive "bidt", at få klar og tydelig besked, således de tager stilling til deres handlinger, og handlingernes betydning for andre mennesker. 

 

"Vi kender alle den person, der i skolen, lige skulle være ekstra sjov på vores bekostning, den kollega, der fandt det helt fair, at vi lavede hans eller hendes arbejde. Vi har mødt den arrogante og selvoptagne chef, der nød at træde på andre for at føle sig større, eller den irriterende og påtrængende sælger, der var komplet ligeglad med vores person, og kun ønskede at bruge os til et salg. 

Hvis du ikke står ved dine grænser, så risikerer du at blive kørt over, i parforholdet, i familielivet, på arbejdspladsen mv. Andre mennesker vil bruge løs af dig, tage din tilstedeværelse og velvillighed for givet, andre vil fx tage æren for dit arbejde. Du vil blive efterspurgt for det du gør, ikke for den du er. Du vil gå hjem vred, fordi du ikke får det, som du inderst inde gerne vil have det. 

Vi taler ikke om det, men det er en ganske grusom verden for de mennesker, der bare gerne vil gøre alle andre glade, de mennesker, der ikke kan eller ikke tør bide fra sig. 

 

"Nogle forveksler harmløshed med moral, men det er ikke god moral, at være harmløs. Hvis du ikke har evnen til at gøre fortræd, så er du i fare for at skade dig selv og andre omkring dig. De mennesker, der er villige til at bruge vold, men vælger ikke at gøre det, lever som udgangspunkt med bedre dømmekraft og flere handlemuligheder – de er livsduelige på et højere niveau. 

 

"Kan du ikke finde handlemuligheder, så mangler du træning. Har du ikke udviklet tænder, så mangler du bid. 

12. Klassiske kamp mellem absolut godt og absolut ondt

Find din indre kriger

Den absolutte onde Djævlen i styrkeprøve med den absolutte gode Jesus - den simple forestilling om dualismen mellem godt og ondt.

Den klassiske kamp mellem godt og ondt er enkel, men utilstrækkelig i en kompleks verden, som den vi lever i.

I sporten bekæmper hver nation andre nationer i konkurrencer, og her fungerer den enkelte nation som en ordnet verden, og den omverden, der omgiver nationen er den kaotiske verden – eller Dragen, det onde, det forkerte. Fortællingen om Dragen – det onde i absolut form – er stadig én der vækker spontane følelser i mennesket, dersom disse følelser findes i det ubevidste, hvor Dragen altid findes som det ukendte, mørke og forkerte, der bringer kaos.

Pearson pointerer at denne forsimplede måde at forstå forholdet mellem helten og skurken opretholder en dualitet (to adskilte fænomener, der intet har med hinanden at gøre og som kæmper mod hinanden) mellem godt og ondt, som får os til at tro, at vores handlinger er retfærdige og gode og at vores indsats vil føre til et endeligt paradis.

I virkeligheden findes der ikke noget paradis, og valget mellem godt og ondt - ansvarligheden for at vælge mellem rigtigt og forkert hver eneste dag - stopper aldrig for noget menneske.

 

"Det onde får først plads i verden, når det enkelte menneske ikke længere tager stilling til sine valg (påvirkning og indflydelse på verden), men lever i den illusion, at det står for det absolutte gode, og alt andet derfor må være absolut ondt. 

 

"Med den europæiske udviklingstanke fik vi en dualisme eller afgrundsdyb forskel mellem de udviklede og de underudviklede; retfærdige og uretfærdige. Den gode og civiliserede europæer, med Gud på sin side, fik dermed retten til at kolonisere såvel som retten til systematisk udryddelse af mere primitive og anderledes kulturer. 

13. Dragen flytter ind i sindet

En amerikansk soldat med postraumatisk stress

Mere problematisk er det, at den mentalitet med at vinde og tabe kan føre til store konsekvenser, når den internaliseres i krigerens sind. Krigere bliver udbrændte fordi de lever livet som en kamp mod andre og mod de dele af dem selv, de anser for værende uværdige. Når deres skyggekrigeren på destruktiv vis har fået bidt sig fast i personligheden.

Det gælder krigeren, der bringer krigen med hjem fra slagmarken, krigeren, der aldrig stopper med at slås. Selv om det ser ud til, at disse krigere altid udkæmper krig efter krig, så er det i virkeligheden oftest én indre og psykologisk drage, de kæmper med - en skabelse i sindet. Det er en abstrakt fjende, der aldrig rigtigt viser sig selv tydeligt, men den kan knuse selv den største kriger når den ikke bliver håndteret ordentligt.

Identifikation med krigerenergien skaber alvorlig psykologisk indsnævring, og her skal der genetableres en kontakt til elskerenergien hurtigst muligt, for atter at balancere psyken. 

14. Absolut godt vs. absolut ondt

Pearson argumenterer for vigtigheden af at se ud over helte-skurke-dualiteten - at vi skal kunne gennemskue uholdbarheden i den klassiske og simple fortælling om den evige kamp mellem ondt og godt; rigtigt og forkert. Pearson forsikrer os, at den arketypiske kriger ikke bliver overflødig eller irrelevant, og at krigerens fornemmelse for sandhed nu blot er én blandt mange, hvis den onde ikke er absolut ond. Krigeren accepterer derimod en mere relativistisk virkelighed, hvor der er flere sandheder til stede samtidigt og at disse sandheder ikke er urokkelige, men kan ændre sig. 

Krigeren kan se virkeligheden og konflikten fra forskellige vinkler, og således muliggøres en konflikthåndtering på et højere niveau. 

Pearson konkluderer at den virkelige udfordring for krigere i vor tid er at formulere nye fortællinger, skabe nye versioner af krigermyten der transcenderer (overskrider) den klassiske fortælling om at vinde over den onde drage, der rækker ud over art slå eller besejre fjender og som går mod at bygge broer.

For Pearson er den vigtigste kamp kampen mod det dovne sind, kampen mod frygtdreven ignorance. En sådan kamp handler ikke om vold eller omvendelse.  Det er en ægte krigerindstilling, der baseres på en dybere forståelse for de forskelle, der er på mennesker, ikke behøves at forstås som værende enten gode eller onde, men er forskellige indfaldsvinkler, der kan tjene til at belyse virkeligheden og mennesket på forskellige frugtbare måde. 

Primitiv vold kan erstattes af en mere nænsom konflikt, der baseres på en ny struktur, hvor man ikke sondre mellem ondt og godt. Det er en tilstand, hvor konfliktede vinkler, perspektiver og indstillinger ikke anses som værende modsætninger, men som komplementære indfaldsvinkler til virkeligheden.

 

"Uenighed er en potentiel mulighed for bedre forståelse og indsigt i mellem mennesker. Forskelligheder kan skabe forbindelse og helhed. Des mere sikker krigeren bliver på sin indsigt i menneskeheden og sig selv, des mindre nødvendig bliver volden.

15. Sådan udvikler du dit krigerpotentiale


Find din indre styrke

Brad Pitt som den krigerbesatte græske sagnhelt Achilleus i filmen Troja 

16. Kriger-arketypens trekant

Den jungianske analytiker Robert Moore hævdede, at hver mandlige arketype består af tre dele: arketypeens fulde og højeste udtryk og to bi-polære dysfunktionelle, der er skygger af arketypen.

For bedre at forstå dette skildrer Moore hver arketype som en trekant. Nedenfor finder du krigerarketypen illustreret:

I trekanterne kan du se Heltens rejse fra drengepsykologi til mandepsykologi - en vej der for mange mennesker er vanskelig eftersom man ofte bliver splittet i to forskellige sider - et ønsket og anerkendt barn og et uønsket og forkert barn - som lille.

Vejen mod det der kaldes individuation, som er et jungiansk udtryk for at finde hjem i sin inderste essens - i sit inderste jeg - kan iværksættes på flere måder. Hos Munk Schandorff foregår det gennem en terapeutisk indsats, hvor man får analyseret på sin skyggeside, og fundet frem til det guld, der ligger begravet i den mørke del af vores enorme og komplekse underbevidsthed. 

17. Fra helt til moden kriger

De arketypiske energier er struktureret som pyramider som de udvikler sig fra barndom til voksenliv. I toppen af pyramiden er arketypen udlevet til sit fuldkomne niveau, og nederst erfares arketypen som værende bipolar.   

To nøglepunkter:  

1: Alle arketyper er til steder i hvert menneske

2: Ingen er perfekt integreret  

Alle erfarer og mærker i en eller anden grad de fire arketyper. Afgørende bliver det at formidle indsigt, således den dysfunktionelle adfærd kan ændres til en mere hensigstmæssig adfærd.   Den bi-polare skyggesplittelse i den arketypiske helhed skaber grundlag for en overudviklet kriger i Achilleus eftersom denne legende blev besat af sin egen storhed, og dermed ikke fik integreret sin helt i en voksen og moden kriger. 

Opgaven er integration af modsætninger

Ifølge Robert Moore er målet for hver mand at forene og integrere disse to bi-polare skygger. Dette er nødvendigt for at opnå den højeste realisering af arketypen som er repræsenteret øverst i trekanten - i KRIGEREN. Det er det tætteste mennesket kommer på at blive et realiseret menneske, dvs. et menneske, der har integreret sine indre modsætninger (det afhængige barn og den uafhængige voksne).

Hver arketype har to fremtrædelsesformer

Hver arketype har en moden og umoden fremtrædelse. Robert Moore kalder de modne former for de maskuline arketyper "Mandepsykologi" og de umodne former "Drengepsykologi." De modne maskuline arketyper er de fire: Konge, Kriger, Magiker & Elsker. De umodne arketyper (livsmønstre) er det guddommelige barn, helten, det gammelkloge barn og det ødipale barn.  Hver af disse umodne arketyper har den samme trepartskonfiguration som de modne arketyper. De har alle deres højeste og fulde udtryk sammen med deres to bi-polare dysfunktionelle skygger.

Fra drengepsykologi til mandepsykologi 

En dreng kan få adgang til Konge-arketypen ved at udvikle sit indre guddommelige barn; før han har adgang til Kriger-arketypen, skal han udvikle helte-arketypen; før han har adgang til Elsker-arketypen, skal han udvikle det ødipale barn osv.

Carl G. Jung (1875-1961) udviklede teorien om arketyper og revolutionerede hermed for altid forståelsen for den menneskelige psykes kompleksitet  

18. Hvad er arketyper?

Når man begynder at tænke i jungianske baner, så er det vigtigt at gøres sig klart, at bevidstheden - det psykiske liv - er i centrum. En konge er først og fremmest et psykisk fænomen, der kommer til udtryk i mønstre af adfærd gennem levende væsener. 

I den jungianske dybdepsykologi er arketyper et kollektivt nedarvet sæt af ubevidste  idéer, bevidsthedsmønstre af tanker og billeder, der er universelt tilstede i alle bevidste oplevelser. 

En arketype er et mønster eller en model hvorfra alle fænomener udspringer fra eller er baseret på: det er prototypen på eksistentielt mønster (det vil sige informeret materie og fænomen-realitet der påvirkes/omdannes af menneskelig bevidsthed). 

Arketyper er systemer af potentiel parathed, der befinder sig latent i den hvilende del af psyken. De aktiveres ubevidst i spændingsfeltet mellem psykens indre og ydre realitet. Arketyper er det originale animerende princip i naturen der informerer hele verden, og i psykologiske termer fungerer de i korrespondens til den psykiske totalitet. 

Alle menneskelige udtryk, i den synlige materielle fænomenrealitet, er i jungiansk optik skabt af usynlige arketypiske udtryk, og det er derfor de arketypiske forbindelser, der er de afgørende at forstå, skal man forstå den menneskelige eksistentielle situation, erfaring og udfordring i dybden.

Konge, Kriger, Magiker, Elsker

Bogen var i 90'erne en bestseller, som den på banebrydende vis introducerede læseren for den spændende jungianske forståelse af den mandlige psykes grundfundamenter af moden, autentisk og revitaliseret maskulinitet.   Med en ny forståelse for maskulinitet argumenterer de to junginske analytikere Robert Moore og Douglas Gillette for, at moden maskulinitet ikke skal forstås som hverken fornærmende eller dominerende, men derimod som en generativ, kreativ og styrkende kraft i hvert menneske. Moore og Gillette definerer klart de fire modne mandlige arketyper, der skiller sig ud gennem myten og litteraturen i historien: kongen (den retfærdige og kreative ordens energi), krigeren (energien af ​​aggressiv men ikke-voldelig handling), tryllekunstneren (energien af indvielse og transformation) og elskeren (den energi, der forbinder en til andre og verden), såvel som de fire umodne mønstre der forstyrrer maskulin potentiale (det guddommelige barn, det ødipale barn, svindleren og helten). King, Warrior, Magician, Lover er som bog en udviklende rejse, der vil hjælpe mænd og kvinder med at genopbygge og uddybe deres forståelse af den maskuline energi, der findes i den mandlige psyke.

Find bogen på Amazon

The Hero Within

Find din indre kriger

Hvordan finder vi viljestyrke og handlekraft, mod og styrke? Hvordan skal man som mand arbejde med den energi og kraft, der er iboende den mandlige psyke? Hvordan undgår man, at blive opslugt i sit arbejde og modarbejde sit eget bedste? Hvordan bliver man en bedre mand og et større menneske? 

En moderne klassiker af jungisk psykologi, The Hero Within har hjulpet hundredtusindvis af mennesker beriger deres liv ved at afsløre, hvordan man trykker på kraften i de arketyper, der eksisterer i den menneskelige psyke. Med omfattende studier i litteratur, antropologi og psykologi definerer forfatteren Carol S. Pearson seks tydelige heroiske arketyper - den uskyldige, det forældreløse barn, vanderen, krigeren, altruisten og magikeren - og hun viser, hvordan vi kan bruge disse kraftfulde guider til at opdage vores egne skjulte kompetencer, løse vanskelige problemer og forvandle vores liv på ganske omfattende vis

Denne bog vil vække den sovende helt i os alle, og bogen forklarer hvordan vi skal forstå livets rejse med arketyper. Med både visdom og levende eksempler får man effektive værktøjer til at hjælpe os med at udvikle vores egne medfødte arketyper - det forældreløse barns modstandsdygtighedvandringsmenneskets uafhængighed, krigerens mod, altruistens medfølelse, den uskyldiges tro og magikerens evne til at forvandle.

Find bogen på Amazon