Hvad er drømme?

Alle mennesker drømmer, men hvor drømmene kommer fra, det ved vi ikke. Der er derfor mange teorier om drømme. Om vi husker dem eller ej, så har vi flere drømme i op til to timer hver nat. De fleste siger, at de ikke drømmer eller ikke kan huske deres drømme. Men alle drømmer. 

I oldtiden troede man at drømme var direkte beskeder fra guderne og man tog dem ofte meget seriøst, også direkte bogstaveligt. Drømme kan derfor føles som et primitivt levn, der blot er noget irrationelt og spekulativt vi ikke bør eller skal forholde os til som fornuftsvæsener. Heri ser vi en kamp for mennesket, en stræben for at hæve sig over det animalistiske, irrationelle og instinktive og blive bevidst om hvad det vil sige, at være et menneske. I dag er udfordringen den, at vi ofte misforstår det irrationelle og ubevidste som noget dunkelt og mindre ædelt end fornuftens klare tanker og noble motiver. 

Er drømme en del af virkeligheden? Eller vender vi tilbage til virkeligheden efter drømmene? Er drømmene ikke en del af den samme virkelighed, der drømmes omkring? 

Man siger, at naturen aldrig spilder energi. Alting eksisterer med et hensigtsmæssigt formål. Drømmer vi, så kan vi med evolutionær logik tænke os frem til, at drømme tjener et vigtigt formål for den menneskelige situation og særligt sindet og psyken. Livet er en lang kæde, der aldrig er blevet brudt. Som en del af naturens levende organismer rækker menneskelivets rødder tre en halv milliard år tilbage i tiden (måske længere tid), hvilket er en helt utrolig ting, i hvert fald i forhold til den menneskelige forståelseshorisont. Alle vores forfædre har med succes forplantet sig over den ubegribeligt lange periode. Vi har rejst os fra ubevidste celler og amøber til bevidste væsener, der ved, at vi intet ved og prøver at finde ud af hvem vi er. 

 

Mennesket styres høj grad af det ubevidste

Vores sansningerhandlinger og tanker er alle informeret og formet af ubevidste motiver, ikke er en del af vores bevidste og frivillige kontrol. Dette er en meget forstyrrende og ubehagelig del af den psykoanalytiske teori. For denne teori ser mennesket som en løs samling af levende underpersonligheder, hvor hver og én har sit eget sæt af motivation, perception, rationalitet og emotionalitet, alt det har du begrænset kontrol over, så du er en pluralitet af interne personligheder der er løst forbundet til en enhed. Du ved det, fordi du ikke kan kontrollere dig selv. Dette var en af Jungs indsigelser mod Nietzsches idéer om at mennesket selv kan vælge sine egne værdier. Jung anså mennesket som værende styret af kræfter der lå langt uden for deres bevidsthedskontrol, og det ubevidste har i sidste ende kontrollen over bevidstheden, hvilket gør det afgørende for ethvert menneske, at udvikle et intimt og nært forhold til dets underbevidsthed. 

Drømmene er en måde, hvorpå man kan få kontakt med disse underpersonligheder. 

Freud gjorde drømmene relevante

Sigmund Freud (1856-1939) østrigsk psykiater, grundlægger af psykoanalysen gjorde idéen om at mennesket levede i en ubevidst drøm populær for mere end 100 år siden. I 1900 udgav Freud sin bog om 'Drømmetydning' der vendte op og ned på hele psykologien og specielt bragte stigende forståelse for symbolernes betydning for dagen. Freud var den første der opdagede love for det underbevidste, dvs at der kunne findes lovmæssigheder også for det sjæleliv der knytter sig til følelserne og alt det irrationelle, hvor man hidtil havde troet/postuleret, at der kun fandtes lovmæssigheder for det rationelle. Vi har endnu ikke forstået hvor revolutionær denne idé er.

 

Hvad ved vi så om drømme?

Vi ved f.eks. at drømme opstår under REM-søvnen og man kommer ind i denne søvn hvert 19. minut. Når man er i REM-søvnen så er ens motoriske sanser, de aktive sanser i hjernen aktive, mens din krop af paralyseret. Det vil ikke betyde noget, om dine øjne bevæger sig, for de vil ikke flytte dig nogle steder hen. Hvis dine ben derimod bevægede sig, så ville du løbe ind i vægge og kommer til skade. Man har formået at skade de motoriske hæmninger hos katte, så de faktisk bevægede sig rundt, mens de sov. 

Når mennesker sover, er hjernen lige så aktiv som når de er vågne. Der foregår altså også et enormt antal neurologiske processer i drømmestadiet. Vækker man et menneske, der sover, så vil de for cirka 80 % af vedkommende rapportere, at de har en følelse af angst og anspændthed. 

Drømme tendere at fokusere på trusler. En trussel er alt, hvad der kunne tænkes, at skade dig.Men det er også mere end det. 

En trussel er også det, der ikke passer ind i dit nuværende konceptuelle skema af virkeligheden. Lad os sige, at du har en teori eller en forestilling om hvordan verden virker, og du baserer din adfærd på denne teori. Nogle gange vil tingene udspille sig, som du gerne vil, at de udspiller sig. Men andre gange gør de ikke. Hver gang tingene ikke udvikler sig som du måtte ønske det, eller har forudsagt det, indikerer det, at der er mere omkring verden, du er nødt til at lære. Dette faktum manifesterer sig altid først og fremmest i angst. Drømme fokuserer på angst, og drømme løsner op for de normale konceptuelle begrænsninger, der karakteriseres ved normal bevidst tænkning. Underbevidstheden begynder at lege eller hypotetisere om hvordan bevidsthedens nuværende kategoriske struktur kan blive skiftet rundt, så den trussel kan blive taget med i betragtning. 

Det betyder, at drømmene forholder sig til ting, du er nødt til at forstå, men som du ikke kan forstå. Så når du vågner op, og kan huske drømmen, så giver den ikke mening, fordi den handler om noget som du ikke umiddelbart kan eller vil forstå. 

Forestil dig at du drømmer et og andet, og truslen skaber nok emotionel forstyrrelse og kraft til en levende drøm og endvidere vække dig, så du vågner op og husker drømmen. Så vil du gerne tale med nogle om drømmen. Men drømmen er om noget du endnu ikke forstår og er ubehagelig. Andre mennesker vil så give dig deres perspektiver omkring drømmen, og her vil du kunne få informationer om truslen. 

Mareridt har ofte arketypiske temaer. Et monster er et sammensurium af elementer, fænomener og ting, der gør dig bange og ophidset. Et mareridt har ofte arketypisk islæt efter som det 

Drømme anses som meningsfyldte og betydningsfulde udtryk for enhver form for mental aktivitet under søvntilstanden. I den vågne tilstand reagerer tanker og følelser primært på udfordring - dette at få herredømme over miljøet, at forandre dette og forsvare sig imod det. Men vi behøver ikke at se på verden omkring os hele tiden; vi ser også på vor indre verden og kan endda være udelukkende optaget af os selv og vort indre. Den vågne tilstand udfyldes af handlingens funktion. Søvnen opfyldes derimod af selvoplevelsens funktion.

Drømme er udtryk for de irrationelle, primitive tilbøjeligheder eller tendenser i os. Men det paradoksale faktum er at vi ikke udelukkende er mindre fornuftige og mindre anstændige i vore drømme, men også kan være intelligentere, klogere og i besiddelse af bedre dømmekraft, når vi sover end når vi er vågne. Enhver drøm repræsenterer ifølge Jung ønsker fra fortiden, men er også orienteret mod fremtiden og har her den funktion at pege på drømmepersonens mål. "Psyke er overgang og må derfor nødvendigvis defineres under to aspekter." Fortiden kan spores i psyken, men psyken skaber også sin egen fremtid.  

Medens Freud var tilbøjelig til hovedsagelig at basere sig på fri association og at forstå drømmen som et udtryk af infantile irrationale længsler, så læge og psykiatier C. G. Jung mere og mere bort fra fri association og tenderede lige så dogmatisk i retning af at tyde drømmen som udtryk for det ubevidstes visdom. - Jung gjorde gældende at "den ubevidste psyke undertiden er i stand til at erhverve en intelligens og målbevidsthed der er højere end den egentlige bevidste indsigt". Jung erklærede endvidere at dette faktum er "et fundamentalt religiøst fænomen, og at den stemme der taler i vore drømme, ikke er vor egen, men kommer fra en kilde som ligger uden for os." Ikke at forstå som "udenfor" mennesket, men udenfor menneskets snævre ego og personlighed - drømmene er stemmer fra vores underbevidsthed, der søger at hjælpe os. 

 

Drømme og underbevidstheden

Drømme er ikke blot vejen ind i det ubevidste, men at forstå som en aktiv funktion, ved hvilken det ubevidste bekendtgør sin regulerende virksomhed. Drømmen udtrykker "den anden side", den modsatte, af den bevidste indstilling. Den objektive psyke, det ubevidste, er i høj grad uafhængig, men den subjektive psyke, det bevidste, er afhængig. Bevidstheden kan dresseres som en papegøje, det kan underbevidstheden ikke. 

Drømmen er et naturligt psykisk fænomen, men af egen autonom art med en målsætning, som vores bevidsthed har svært ved at forstå. Dette kan skyldes den moderne tro på rationalitet, logik og fornuft samt frygten for det irrationelle. Den har sit eget sprog og sine egne love (læs Freuds love om de psykiske grundprocesser), som man ikke kan nærme sig subjektivt med bevidsthedens psykologi. Man kan også vende det på hovedet og sige at vi drømmer ikke, vi underkastes derimod drømmen, vi ER objekterne, brikkerne i underbevidsthedens spil. Man kunne næsten sige,: Vi evner i drømme at opleve de myter og eventyr, vi læser i vågen tilstand, som om de var virkelige, og dette er vel noget væsentligt andet. 

Drømmesproget

Drømmesproget er et andet sprog end begrebssproget. Underbevidstheden er ikke så primitiv, at den kan  sige ja eller nej. Den ved så udemærket godt, at ja og nej er to sider af samme sag. I atedet bruger den et intuitivt billedsprog (som vi også kender fra mytologien) den bruger i stedet symboler, billeder, fornemmelser – ofte meget ulogisk og irrationelt, men også på et større niveau end det vil lærer i skolen. Drømme er først og fremmest symboler og symboler skal absolut ikke tages bogstaveligt, men fortolkes og nuanceres. På samme måde som ordet træ ikke repræsenterer det træ, der står ude i naturen, så repræsenterer en drøm om mord ikke et undertrykt behov for at slå ihjel, men kan betyde et behov for at frigøre sig fra en psykologisk binding til ex. en faderautoritet.

Vores drømme handler om vores egen psyke, og psykens indre uenigheder, modsætninger og dynamikker. Drømmene præsenterer dele af os selv, der er ubevidst for os. Bevidsthed – eller koncentreret opmærksomhed – er ignorance eftersom meget skal lukkes ude før at en personlighed kan udvikles og et verdensbillede kan tage plads. Det er derfor vigtigt at bevare en åbenhed, skal mennesket ikke lukke sig inde i et psykologisk selvbekræftende system af eksistenssandheder. Underbevidsthedens drømmeaktivitet er vores mulighed for at få en føling med den helhed, vi måske overser i hverdagen.

Tage den indre stemme seriøst

Drømme handler ikke om det fornuftige, men om det følelsesmæssige. Hvad der er sandt på en objektiv og rationel måde er ikke nødvendigvis sandt på et følesesmæssigt og personligt plan. Alle skaber vi vores eget liv, og drømmene fortæller os om hvordan vi forholder os til livet, om vi er tro mod os selv eller om vi modarbejder vores eget bedste, dvs. lever under vores potentielle niveau. Drømme er en måde at opdage nye muligheder for sin livsretning, for sine relationer eller sin personlighed. Normalt prioriteres drømme ikke særlig højt i moderne vestlig tænkning, hvor fornuften og rationaliteten prioriterer de fænomener, som vi kan tale om, sætte ord på og måle, veje og tælle. 

En af de ting vi erfarer i arbejdet med drømme er dialogen med en indre kilde mere seriøst! Sikkert er det, at drømmetydning kan føre til et kvantespring i den personlige udvikling, da man gennem underbevidsthedens drømmeliv får perspektiver og selvindsigter, der kan tage mennesket mange  år, selv at nå frem til. Drømmetydning kan føre til en form for integration af noget ubevidst, at noget ubevidst falder på plads, og derfor er drømmeanalyse også en vigtig del af en individuationsproces eller personlig udviklingsproces, da man her lærer at iværksætte en kommunikation eller dialog med underbevidstheden. 

Med drømmetydning begynder man at tage spørgsmålet om en indre autoritet mere seriøst. Det er også hvad individutionsprocessen har som sit omdrejningspunkt, at man i den anden halvdel af livet generfarer sin indre og ubevidste autoritet.

For det er et uomtvisteligt forhold, at der er en eller anden intelligens inde i os, der arbejder meget hårdt på at tale til os, på at kommentere vort liv til at give andre perspektiver. Det giver derfor mening fra tid til anden at lytte, gå i en indre dialog og respondere. Des mere ser vi det samme mønstre og samme resultater igen og igen. Når vi begynder at lytte til den indre og dybe autoritet, så skifter tyngdepunktet sig. Vi begynder at finde et meget dybere og personligt funderet centrum. Så får vi en dybere forståelse af personlig værdighed, kapacitet, selvværdsfølelse og en personlig autoritet, der tillader os at varetage en tilværelse med langt mere autencitet. 

Vi skal spørge os selv om hvorfor underbevidsthed og psyke vælger at gøre os opmærksom på noget som helst? Det var Jung der oprindeligt foreslog at de fleste gange er drømmene i virkeligheden kompensatoriske af natur. De forsøger at bringe andre værdier eller andre situationer til bevidsthed, som vi måske undgår eller fortrænger i hverdagslivet. De er alternative tilgange og muligheder, som vi ikke ser eller gør brug af fordi vi er for snævre eller lever under vores potentielle niveau. 

Når vi kigger på det mere subjektive niveau af drømmene, så begynder vi at se på de forskellige aspekter af drømmene som aspekter af os selv. Det bliver vanskeligt, for hvis jeg drømmer om min samlever eller mit barn eller en jeg kender godt, drømmer jeg så om den person eller bruger jeg den person til at legemliggøre nogle problematikker eller områder i mig selv? 

Man skal angribe det fra begge niveauer og det kan angribes fra begge niveauer, så vi skal bearbejde dette billede for at finde ud af, hvilke følelser der er forbundet til dette.

Nøgleelementet er at arbejde med drømmerens associationer. Hvis vi sidder og fortolker på en andens drømme, så kan vi gå helt galt i byen fordi vi projicerer egne forestillinger på dig, eller hvad drømmen burde mene, når drømmen faktisk opstår på baggrund af en hel subjektiv reference  og struktur, som fortolkeren udefra intet kender til og drømmeren intet kender til heller.

Hvis vi over tid undersøger vores drømme mere analytisk og skematisk, og hvordan de gentagne billeder bringer med sig emner og problematikker, der er vigtige for os. Jung foreslog at det ikke så meget er den enkle drøm, selv om drømme kan være meget kraftfulde, men trådene, temaerne og problematikkerne, der bliver ved med at dukke op.

Når man kigger tilbage på sine drømme fra tid til anden, så vil man erfare, at man ikke var opmærksom på at bestemte problemer var fremtrædende i ens bevidsthed for lang tid siden. Man havde måske problemer i et parforhold eller i arbejdslivet. Ofte bliver tingene bearbejdet i det ubevidste længe før at det bobler op til overfladen. 

Drømme har flere lag - kig dybere end overfladen

Når vi prøver at nærme os vores drømmeliv så ser vi først på det rent objektive plan. Er denne drøm på en eller anden måde en kommentering af det praktiske liv. Er det en drøm der bearbejder noget der foregår i vores liv? Ofte når vi til hurtige fortolkninger, som ex. ”jeg ved hvad den drøm betyder, for på arbejdet i går, der…” ”Eller jeg så er film i aftes..” Vi kan så konkluderende afslutte drømmefortolkningen. Men det adresserer ikke spørgsmålet, hvorfor min psyke valgte at betone denne bestemte situation eller erfaring og gøre den bevidst for mig? 

Sandheden er, at det sandsynligvis betød, at denne erfaring eller oplevelse ramte et eller andet i dig, og det kan handle om et helt andet område, der slet ikke har noget med det oprindelige emne at gøre.

Så tænk over dine drømme, reflekter over dem, skriv ned, tænke over associationerne forbundet til billederne, de spontane varme og kolde følelser der opstå. Tal om dem med andre, da nye perspektiver kan kaste lys over dem. Respekter drømmene og husk, at naturen spilder ikke energi. Den søger at kommunikere nogle af de sår, vi alle bærer med os.