Introduktion

"Min tilstand har et navn: Det er en depression. Jeg har altså officielt en depression. Det forekommer mig at være en heldig formulering. Ikke fordi jeg egentlig føler mig nede; det er snarere verden, der forekommer mig at være højt oppe.«

Sådan lyder ordene fra den fiktive hovedperson - 40-årige Michel - i forfatteren Michel Houellebecqs bog Udvidelse af kampzonen.

Man skal ikke læse Houellebecq særligt længe før man risikerer selv at blive ramt af karakterernes mismod og pessimisme. Undertegnede har i hvert ad flere omgange selv måttet hold pause fra hans bøger, da hans pen let kan efterlader småmørke tankestrømme hos denne læser.

WHO har i rapporter anslået, at der er over 300 mio. mennesker på verdensplan der lider af en depression. Dette gør emnet interessant og som et relevant mellemværende for kunsten, litteraturen, filmverdenen mv. at behandle. 

Depression handler altid om et menneskes ulykke, men diagnosen er symptomatisk for en åndelig og kulturel krise, en trist konklusion, der fortæller historien om et moderne vækstsamfund og demokrati, der uanset lykkestatistikker og mindfulness efterlader folk udbrændte, fortvivlede og deprimerede.

Sikkert er det, at Houellebecq, såvel som kunsten og litteraturen generelt, har en kulturkritisk relevans når det kommer til at påpege menneskets fejlanvendelse i vores moderne og hektiske omstillingstid - en tid hvor økonomi kommer i første række, og hvor menneskeligheden og etikken får lov at komme i anden række eller helt passe sig selv.

Lad os nedenfor - i 18 små afsnit - prøve at blive lidt klogere på hvad depression er og hvordan vi bedre kan håndtere fænomenet. 

Kontakt Carsten Laursen

1. Depression er altid personligt

Skal man på nogen måde forstå depressionsfænomenet ordentligt, så skal man altid forstå det indefra og ud, dvs. gennem det enkelte menneskes direkte personlige erfaringer og oplevelser. 

Undertegnede var selv med en depression i midten af tyverne, og husker på mærkværdig vis stadig denne tid som værende sort/hvid, bogstavligt talt. Farver er der ingen af, når der tænkes tilbage, og dette er rammende for sindstilstanden og nedtryktheden: man kan ikke længere besjæle verden indefra (give verden mening) og så bliver verden ganske enkelt meningsløs og farveløs, også selv om træerne stadig er grønne, fuglene synger og børnene leger på gaden. 

Man sidder så at sige alene tilbage på banegården, de andre er kørt afsted, og man synes at vente på et tog, der aldrig kommer. 

Følelsen af såvel opgivelse som handlingslammelse går hånd i hånd. 

Det er ikke uden grund, at depression betragtes som ganske alvorligt eftersom det både på kort og lang sigt har konsekvenser ikke bare på sjælen (menneskets indeste kerne), men også kan sætte alvorlige spor på de kognitive funktioner og evner. 

 

"Depressive oplever at de ikke kan stå op om morgenen. Som om et gardin er trukket for. De kan ikke forestille sig nogen fremtid. Døden er ikke længere det mest forfærdelige, der kan ske. Livet er et helvede på jord, og tiden går langsomt. Man sidder på en banegård, isoleret, og de andre er kørt afsted. 

I Lars von Triers Melancholia tages meningsløsheden op som emne eftersom fremtiden bogstaveligt talt er forsvundet. En kommende katastrofe gør, at jorden med stor sandsynlighed forsvinder. De menneskelige følelser i forhold til den meningsløshed ser vi udtrykt i karakteren Justine (spillet af Kirsten Dunst). Justine skal giftes, men da bryllupskagen skal skæres for, og da der skal danses brudevals, så er hun ikke i trit med tidspunkterne som planlagt. Hun er der, men er der ikke i ånden. Justine befinder sig i sociale sammenhænge, hvor hun ikke rigtigt er forbundet med omgivelserne. Netop denne følelse af at alle andre er oppe og hygger sig, men den depressive er nede, og står udenfor, er meget rammende for den depressives oplevelse af sin verden og situation. 

2. Depression som et sundhedstegn

Det kan alligevel betragtes som en naturlig og ganske sund psykisk reaktion at få en depression, angst eller eksistentiel krise. Depressionens ankomst betyder nemlig, at vi ikke længere kan leve på automatik, vaner og påduttede værdier.

Depression er sjælens modsvar når den for længe er blevet overset og glemt af et alt for snævert ego - et ego, der ikke længere mærker efter, men bare lever og handler i blinde.

Vi har brug for indre konsistens, dvs. vi har brug for varme følelser og forestillinger. Kan vi ikke mærke os selv, lytter vi kun efter andre, er vi underlagt streng kontrol og styring, så kan og vil filmen på et tidspunkt knække. 

Depressionen er et træk i nødbremsen! - det er underbevidsthedens måde at fortælle den vågne bevidsthed, at noget er helt galt med livet, valgene, værdierne og retningen

3. Hvorfor får vi depression?

Der er mange årsager til fremkomsten af depression, men ser vi dybdepsykologisk på fænomenet, så er depressive tilstande noget der generelt indetræffer, når mennesket gennem længere tid mangler helhed, mening og sammenhæng i tilværelsen:

Helhed: at virkeligheden erfares og opleves rent psykologisk som en umiddelbar hel verden, og vi føler os fra start som en levende og aktiv del af den.

Mening: at der er overvægt af varme følelser (modsat kolde følelser)

Sammenhæng: at der er indre sammenhæng mellem vores bevidsthed og underbevidsthed (vores rationelle og tænkende ego og vores irrationelle og intuitive underbevidsthed). 

4. Den tabte indre helhed, mening og sammenhæng kommer bl.a. til udtryk ved at:

  • Man mangler grundlæggende mening i sit liv, men kan ikke finde den røde tråd
  • Livet er blevet en trædemølle, men man fortsætter bare
  • Man lyver for sig selv og andre
  • Andre ser aldrig hvem man inderst inde er
  • Man ikke tager ansvar for sine livsvalg, men følger blot strømmen
  • Man har levet for længe i et skadeligt og usundt ægteskab
  • Ens arbejdsliv er dårligt og det er en nedslidende arbejdsplads
  • Et uafklaret og smerteligt forhold til forældre og barndom
  • Dybt skadelige selvbilleder, der giver ubevidste indre konflikt
  • Manglende evne til at stå ved egne værdier og person
  • Neuroser, komplekser og fortrængninger, der ikke integreres
  • Mangler velsignelse og anerkendelse som barn - har et selvhad
  • Har traumer, dødsfald, sygdom mv. - angsten for at miste

5. Vi mister noget vi har med os fra begyndelsen

Egentlig er det jo mærkværdigt, at når langt de fleste mennesker fødes ind i et vidunderligt jordisk univers af mening, varme og skønhed, så ender mange alligvel med at erfare livet på jorden som et regulært helvede uden mening, håb og retning. Men i grunden er det ikke så svært at forstå. 

Det er lettere at forstå hvorfor helvede kommer på jord, når vi først forstår, hvordan livet er før depressionen.

6. Hvilke følelser lever vi på?

Går vi helt tilbage til vor allesammens førstetilstand - livmoderoplevelsen - så finder vi her vor dybeste eksistentielle grunderfaring. I denne skabelsesproces er vi alle i fuldkommen harmoni med vores moder og hele resten af verden.

De første måneder efter fødslen gælder - for de fleste vedkommende - at en kærlig, varm og omsorgsfuld omverden sørger for os og varetager alle vores behov. Vi oplever her på et ubevidst niveau enorme følelsesstrømme af bl.a. tryghed, ubetinget accept og anerkendelse af vores inderste væsen, religiøs frelse, tilgivelse og forladelse mv. Alt sammen elementære grunderfaringer, der udgør den menneskelige sjæls inderste kerne.

Det er simpelthen de følelser vi lever på, og som vi hele tiden prøver at få erfaring med på utallige måder, livet igennem livet.

På et dybdepsykologisk niveau oplever vi her en umiddelbar og intuitiv følelse af helhed, mening og sammenhæng. Vi eksisterer her UDEN et bevidst ego eller personlig identitet, og netop derfor føler vi livet fuldkomment

Denne ubevidste følelse bliver siden hen til vores intuitive mavefornemmelse. 

 

"Børn mærker intuitivt når deres ubevidste fornemmelse for helhed, mening og sammenhæng forsvinder. De får ofte ondt i maven (som også voksne gør) hvilket netop fortæller, at menneskets underbevidsthed har sin egen måde at fortælle mennesket, at noget ikke er rigtigt, at et eller andet er forkert. 

7. Vi kan miste vores indre kompas: intuitionen

Nedenfor ser vi overgangen fra fuldkomment ubevidst paradis til en mere kompleks og opsplittet bevidst voksentilværelse:

Som modellen viser så bevæger vi os alle fra fuldkommenhed til dobbelthed. Vi oplever, som vi vokser op, at vi på mange måder bliver splittet i to forskellige slags personer: Vi bliver formet til den person som omverdenen ønsker og anerkender, og vi fortrænger den del af vores inderste væsen, som omverdenen ikke ønsker eller anerkender. Denne fortrængte del af os selv skaber de absolut største konlikter i ethvert menneskes sjæleliv da man her bliver fremmegjort fra dele af sig selv. Det er derfor vigtigt for alle mennesker, hvis man da ønsker at blive sig selv, at man finder sin 'glemte tvilling' og fortrængte personlighed.

Som spædbørn føler vi altså livet indefra helt intuitivt, vi ved hvad der er godt og ondt UDEN at tænke over det. Men denne superintuition varer ikke ved.
 
Vi vokser nemlig op, og bygger en identitet op i forhold til den ydre verden, der omgiver os. Vi begynder at tænke, og det forstyrrer vores intuition. Vi spejler os i vores forældre, tiden, kulturen og de mennesker der er omkring os. 
 
Mange af de værdier - godt og ondt; rigtigt og forkert - vi tager til os, og den adfærd vi udviser, afspejler slet ikke hvem vi inderst inde er, og hvad vi føler, men hvem vi har fået at vide, vi skal være eller hvem vi har underkastet os til at være. 
 
Vi splittes altså op i to: en accepteret og rigtig person og en forkert og uretfærdig person, og dette skaber et indre modsætningsforhold i hvert menneskes psyke. Vi kommer i indre konflikt med os selv, fordi vi dybest set ikke kan acceptere hvem vi inderst inde er.

8. Musikken bringer mig atter helhed

I bogen ”Del & Helhed” fortæller den verdensberømte atomfysiker og videnskabsmand, Werner Heisenberg, om en særlig oplevelse han havde efter at have deltaget i et politisk møde i 30ernes Tyskland, et møde, der efterlod Heisenberg splittet og urolig.

På vejen hjem gennem byen var hans humør stadig dårligere og tankerne mørke og fragmenterede. Pludseligt træder en violinist frem på en balkon og spiller et musikstykke af Bach. Heisenberg mærkede spontant en bedring i sit sind, som tonerne trængte ind i ham, og han sagde stille for sig selv: "Ah, her er den, her er helheden igen." 

Den triste matematiker oplevede at musikken, af sig selv, genskabte hans psykologiske føling med helheden, ved at tage musikken ind slap han alle de tanker og bekymringer, der havde splittet hans sind og virkelighed. Den evne til at veksle mellem splittelse og helhed er afgørende for en sund psyke. 

9. "Når det er travlt udenfor, så går jeg indenfor"

I filmen Lyset og rummet fortæller arkitekt Henning Larsen (1925-2013), der bl.a. var med til at designe Operaen i København, at han trods et hårdt arbejdsliv aldrig havde stress.

Når der var for travlt udenfor, så gik han blot indenfor!

Henning Larsen havde en stor fornemmelse for sit indre liv, sikkert medfødt, og selv om han observerede mange kollegaer gå rundt og blive stressramt, så vidste han altså, at indenfor, der findes der ikke stress.

Igen taler vi om en evne til at veskle ubesværet mellem den inderste kerne af helhed og den ydre og opsplittede verden, hvor der altid er opgaver og udfordringer. 

10. Vi kan alle fare vild og miste os selv

Vi forstår nu, at mennesket har en enorm sjælelig længsel tilbage til den velsignede tilstand, der var barnets vilkår i omkring de første 15 mdr. Vi forstår også, at det enorme behov for at føle forbundethed til andre mennesker kommer gennem den totale forbindelse til vores moder. 
 
Meget kan gå galt, og meget går galt, når mennesket ikke mærker efter, ikke føler efter hvad der er rigtigt og forkert, ikke tror på det inderste i sig selv som værende noget godt, ikke elsker og accepterer sig selv. 
 
Bl.a. fødselsdepression, dogmatisk religion, omsorgssvigt, mobning, overgreb, sygdom og dødsfald mv. kan true det indre menneskes sammenhængskraft og bringe tvivl, håbløshed og forvirring ind i livet. 

11. Tag dit indre liv seriøst og undgå bedre depressive tilstande


Depression kan forstås på mange måder, men hos Munk Schandorff arbejder vi med fænomenet som værende et resultat af en manglende føling med sit inderste jeg.

Der er tale om en manglende forbindelse mellem vores bevidste ego og personlighed og så vores inderste ubevidste og intuitive følelse af godt og ondt; rigtigt og forkert. 

Løsningen bliver, at vi atter skal gøre vores ubevidste helhedsfornemmelse til vores inderste jeg.

Således sikrer vi, at vores ego aldrig står alene eller bliver afhængige af ydre autoriteter igennem livet. Vi skal altså turde tænke med hovedet, men handle med hjertet. 

12. Vi har brug for vores intuition for at opbygge en stærk personlighed

Skal vi leve et rigtigt liv, så er det vigtigt at vi kan tænke fornuftigt og rationelt, men lige så vigtigt, at vi altid har en intuitiv føling med helheden.
 
Skal vi undgå depression, så skal der ganske enkelt være helhed, mening og sammenhæng i vores liv, og dette kræver, at altid kan kende forskel på godt og skidt, smukt og grimt, lyst og mørkt, varmt og koldt osv. 

Vores personlighed er på mange måde at forstå som summen af vores intuitive og ansvarlige livsvalg, dvs. vores bevidste og selvstændige valg mellem godt og ondt. 

De fleste mennesker kender forskellen mellem godt og ondt helt intuitivt. Problemet er blot, at skole og uddannelse lærer os, at vi ikke skal stole på disse ubevidste fornemmelser, men derimod stole på logikken og fornuften, dvs. det kognitive. 
 
Vores problem er i dag, at vi tror vi kan tænke os til det gode liv og i så fald sætter vi altså fornuften før intuitionen, hvilket er stik modsat det følelsesliv, der nu en gang er os givet fra fødsel. Her kommer intuitionen altid først.

I filmen Groundhog Day følger vi den meget arrogante og selvoptagede vejrvært, Phil, (Bill Murray) der bliver fanget i den samme dag, der bare gentager sig igen og igen. Ikke bare den samme dag, også en af de væreste dage i Phils liv. På mange måder indfanger filmen den følelse, som mange depressive lever med, nemlig følelsen af at være fanget i sit eget psykiske univers, hvor elendigheden gør hver dag til den samme dag. I filmen bliver befrielsen fra dette helvede en udvikling af Phils alt for snævre ego og underudviklede personlighed. Phil får ryddet op i sit liv, får åbnet sit hjerte op for andre mennesker, og forbandelsen bliver ophævet. 

13. Brug derfor altid din ubevidste helhedsfornemmelse

En stærk personlighed forudsætter altså at man både kan tænke rationelt såvel som handle intuitivt. Denne intuitive mavefornemmelse er hvad vi skal basere alle vores aktive livsvalg på. Det er den intuitive fornemmelse, der sikrer os, at der er indre sammenhæng i vores indre psykiske liv og ydre praktiske adfærd. 

Før vi handler, ja, før vi gør noget som helst af nogen betydning, så skal vi sikre os, at vi mærker ordentligt efter. Enhver ansvarlig beslutning kræver, at vores bevidsthed og vores underbevidsthed samarbejder. 
 
Derfor gælder altid, at helhedsfornemmelsen er: 
 
Tænkning + intuition = personlig fornemmelse for godt og ondt
 

Læg godt mærke til dette "supermenneske". Det har adgang til begge sine virkeligheder. Det kan føle, fornemme og mærke sig selv inden i, og det kan forstå, analysere og tænke udenfor. Vigtigst af alt, så er der altid en forbindelse mellem det indre liv og det ydre liv. Du kan også lære at veksle mellem dine to tilgange, mellem det bevidste og ubevidste. Det kræver træning, mest af alt fordi vi gennem skole og uddannelse hovedsageligt lærer at forstå den ydre verden. 

14. Praktiser radikal ærlighed

Som vi har gennemgået ovenfor, så finder vi de intense og meningsbærende følelser i de spontane varme, kærlige, intense og meningsfulde erfaringer, der alle kommer FØR vi overhovedet tænker noget som helst. 
 
Spædbørn lyver ikke, de kan kun udtrykke radikal og spontan ærlighed, og det skal vi huske på. Ikke fordi vi skal blive som hysteriske børn, men fordi vi indadtil aldrig kan lyve over for os selv. 
 
Hvad betyder dette? 
 
Vi skal turde og være ærlige over for os selv og mærke efter, om noget er ondt eller godt. Den intuitive mavefornemmelse kan ikke sige ja eller nej, men den kan give dig en ubevidst fornemmelse, som du gør bedst i at lytte til. 

15. Få styr på dit indre barn

Find dine svage sider gennem ærlig selverkendelse. ALLE har et indre barn, og er du ikke opmærksom på dit indre barn, så kan det tage nogle meget dumme beslutninger for dig, der kan få store følelsesmæssige konsekvenser for dit liv såvel som resultere i depressive tilstande. 

16. Se filmen 'The Hours'

'The Hours' er en skøn film omhandlende livets meningløshed, flugt og depression. Det er en moderne klassiker, der på fantastisk kompetent vis fortæller om tre sammenhængende og forskellige kvindeskæbner. Filmens grundtone livsbekræftende selv om den hverken mangler smerte eller fortvivlende ulykke. Den er et relevant eksistentielt og psykologisk drama, der giver os mulighed for at forstå meningsløshed og psykisk krise, som den erfares af den enkelte. 

17. Har du depression?


Se om du kan finde dig selv og din sindstilstand i de fire bokse nedenfor.

I de nedenstående fire bokse 'Adfærd', 'Følelser' 'Tanker', Krop' finder du nogle forskellige symptomer på depression.

En tommelfingerregel: hvis du kan finde symptomer i tre af boksene, så kan du muligvis lide af en depression eller en eksistentiel krise, og bør kontakte din læge for samtale eller kontakte Munk Schandorff for nærmere vejledning

Det er vigtigt at huske, at vi alle oplever nogle af disse symptomer fra tid til anden, sådan er livet, og at det altså ikke nødvendigvis betyder, at du er deprimeret, hvis du fra tid til anden erfarer disse symptomer. Men er det følelser, der hjemsøger dig ofte, så skal du tage dem mere seriøst, på samme måde, som du ville handle på en brækket arm. 

Kan du genkende dig selv, og dine sindstilstande, i de nedenstående bokse?

Adfærd

- jeg går ikke længere ud
- jeg får ikke udført opgaver på arbejdet eller i skolen
- jeg trækker mig fra familie og venner
- har et større forbrug af alkohol og piller
- jeg opgiver de normalt fornøjelige interesser
- har en manglende evne til at koncentrere sig

Følelser

- er alt for overvældet af følelser
- har skyld og skam
- er irritabel
- er frustreret
- jeg mangler tillid til mig selv og andre
- jeg er ulykkelig
- er ubeslutsom
- altid skuffet
- jeg føler mig elendig
- er alt for trist

Tanker

- "Jeg er en fejl."
- "Det er min skyld."
- "Intet godt nogensinde sker for mig."
- "Jeg er værdiløs."
- 'Livet er ikke værd at leve.'
- "Folk ville være bedre uden mig."

Krop

- jeg er træt hele tiden
- jeg er syg og kørt ned
- har hovedpine og muskelsmerter
- jeg har irritabel mave
- har søvnproblemer
- tydelige vægttab eller manglende appetit
- har betydeligt vægttab eller stigende vægt

18. Behandling af depression i Viborg

Psykoterapeutisk behandling (også kendt som samtaleterapi) kan hjælpe dig med at ændre dit følelsesliv og din måde at tænke omkring dig selv. Det kan hjælpe med at give dig færdigheder, således du er bedre rustet til at håndtere stress og konflikt i hverdagen.

Analyse og samtale hjælper dig også med at identificere og ændre uhensigtsmæssige tanker og adfærd såvel som integrere dine indre modsætninger i en mere hel personlighed. 

Hypnose og hypnoterapi er særdeles velegnet til depression, særligt fordi hypnose får igangsat en positiv udveksling mellem det sindets bevidste og ubevidste fakulteter.

Underbevidstheden har sit eget liv, og ofte er den vågne bevidsthed (vores ego) travlt optaget af alt muligt andet, end at føle og fornennem det indre følelsesliv. 

Kontakt os for en samtale, hvis du tror du har en depression

Hvis du har mistanke om at du har en depression, så kontakt os gerne for en samtale om din situation og dine oplevelser. Vi anbefaler også at du tager kontakt til din læge, og her får en klinisk vurdering på din sundhedstilstand.