Hvad er projektion & projicering?

Videnskabsmanden, antropologen, psykologen og kybernetikeren Gregory Bateson (1904-1980) udtalte en gang, at de største problemer, i denne verden, er resultatet af forskellen mellem hvordan virkeligheden er indrettet, og hvordan vi mennesker tænker i forhold til den. Men hvordan er det lige med "indretningen" og vores "tænkning". Kan vi overhovedet snakke om nogen virkelighed udenfor vores tænkning herom?

Sigmund Freud 

Projicering eller projektion blev konceptualiseret af Sigmund Freud i sine breve til Wilhelm Fliess, og videreudviklet af Karl Abraham og Anna Freud. Freud mente, at tanker, motivationer, ønsker og følelser, som ikke kan accepteres som værende ens egne, behandles ved at blive tillagt andre: Hvad egoet af den ene eller anden årsag afviser deles op og placeres i en anden. 

Psykoanalytikeren Melanie Klein så projicering af positive kvaliteter som værende årsag til en overidealisering af et objekt (andet menneske). Det kan også være ens samvittighed, der tvinger til projicering i et forsøg på at undslippe skyld og skam. Det kan altså være ens samvittighed, der projiceres, i et forsøg på at undslippe dens kontrol.

 

En forsvarsmekanisme

Projicering kan også forstås som en psykologisk forsvarsmekanisme der aktiveres hvor det menneskelige ego forsvarer sig mod ubevidste impulser eller kvaliteter (både positive og negative) ved at benægte eksistensen af disse i sig selv, de tilskrives derimod andre. For eksempel kan en person, der selv er uhøflig, gå og beskylde andre mennesker for at være uhøflige. Det er tydeligt, at denne person har et forvrænget forhold til hvad høflighed er, og sikkert aldrig har fået lov at tage stilling til sin adfærd, og hvordan adfærden påvirker andre. Derimod har vedkommende tidligt i barndommen lært, at man ALDRIG er uhøflig, og dermed er uhøflighed noget ondt og følgelig ganske ukendt som man ikke kan forbinde med sig selv. Det indebærer forskydning af skyld. En person, der er aggressiv kan beskylde andre for at være aggressive. Det er således angsten for at være forkert, der kan skabe en ubevidst projektion. 

 

En tommelfingerregel er, at alt det menneskelige, vi ikke kan finde i os selv, det finder vi som regel i andre - på godt og naturligvis også ondt

Når man projicerer, så overfører man sine indre forestillinger og værdier på andre, og man ser andre som man forestiller sig dem. Man kan jo i grunden umuligt se noget som helst uden at gøre brug af sine egne tanker og følelser. 

Projektion er altså flere ting, men rent psykologisk taler man normalt om de ubevidste forestillinger man putter ud på verden og dermed over på andre mennesker. 

Det projicerede materiale kan indeholde både positive forestillinger eller negative forestillinger, men det er ikke (og ofte langt fra) kvaliteter, der tilhører den anden, men derimod tilhører os selv

 

Hvad stiller vi op med denne indsigt?

Det store problem, er ikke at vi projicerer eller lever med en forvrænget virkelighedsforståelse, dersom ingen mennesker jo kan se virkeligheden "i sig selv".

Problemet er mere det, at vi faktisk tror, at vi taler om virkeligheden "i sig selv". Ja, en stor del af livet bruger vi mennesker tiden på at diskutere og skændes med andre mennesker omkring netop virkeligheden "i sig selv".

 

Vi tror vi snakker om den samme objektive virkelighed, men glemmer gang på gang, at vi oftest taler om egne psykologiske projiceringer, fortolkninger, forvrængninger og meget personlige virkeligheder. 

Vi glemmer, at vi alle projicerer, og dermed overfører vores egen opfattelse på den ydre verden, og derefter taler og tænker om denne opfattelse, som var den ALLES opfattelse. 

 

Ingen har set "virkeligheden"

En atomfysiker har engang sagt meget fornuftigt, at der ikke er noget "derude" derude. Der findes naturligvis en virkelighed, vi lever i den, vi er en del af den. I denne virkelighed er der planeter, stjerner, dyr og fysiske ting, men vi mennesker snakker aldrig om disse ting "i sig selv", men disse ting, som vi tænker og føler om dem. 

Intet mennesker har nogensinde set virkeligheden "i sig selv" dvs. uden at gøre brug af sine egne personlige tanker og følelser. Nogle mennesker aflæser og afkoder den ydre realitet bedre end andre. Evnen hertil handler i høj grad om at kunne sætte sig ud over egne subjektive behov, ex. at skulle have ret og føle sig sikker.  

Det er derfor er en fordel at snakke om projektoren, dvs. hvordan vi hver især sanser, føler og tænker, frem for projiceringen som er det, vi hver især iagttager. 

Problemet er naturligvis, at vi som oftest er mere intereresseret i projektionen (det billede vi ser) end projektoren (det vi afsender) - som i grunden er det billede vi ser.

 

Hvad bestemmer så hvordan virkeligheden fremtræder for os hver især?

Hvad bestemmer så den personlige filtrering? Det gør vores hver især beviste og ubevidste fordommer, antagelser og værdier, ofte de værdier, vi har spejlet os i og accepteret som værende gældende og moralsk rigtige. 

Alle lever vi i et personligt meningsopretholdende univers, der er dybt meningsfuldt og sandt for os hver især, men altså ikke nøvendigvis afspejler meningsfuldhed for andre mennesker. 

Nogle mennesker lever i så fjerne psykologiske verdener, at de slet ikke er ordentligt forbundet med den ydre realitet. Skizofrene udgør her den absolut yderse potens af virkelighedsfjern psykologisk eksistens, da realitetsprøvelsen her er totalt kollapset. 

 

Alle ser vi en forvrænget og subjektiv virkelighed

Alle lever vi i hvert vores eget psykologiske univers. Det gør vi fordi vi alle filtrerer alt hvad vi sanser, og med filtreringen skaber vi hver især et meningsfuldt ordnet billede af virkeligheden, der passer til vores indre personlige mentale specifikationer. 

Vi ser alle til enhver tid det billede af virkeligheden, der passer til vores bevidsthedsniveauselvindsigt og erkendelsesstadie

"Virkeligheden" er mest af alt et psykologisk fænomen, og det betyder, at vi ser det, vi kan "tåle" at se uden at miste følelsen af mening og sammenhæng. 

Det er altså tanker og følelser, der binder virkeligheden sammen - en blanding af rationelle og irrationelle tanker og følelser. 

Alle mennesker projicerer (forvrænger virkeligheden), og det er en livskunst, at blive bedre til at trække sine projiceringer tilbage, og prøve at se verden uden at være alt for påvirket af egne fordomme og ubevidste antagelser. 

En stor hjælp er at gøre det til en vane, at få andre menneskers perspektiver og vinkler på virkeligheden, før du konkluderer og præsenterer din egen. 

Læs videre om behandling af migræne & irritabel tyktarm

Hvad er projektiv identifikation?

Projektiv identifikation er en psykologisk forsvarsmekanisme og kommunikationsform, hvor en person (afsenderen) projicerer uacceptable følelser over på en anden (modtageren), der på ubevidst vis presses eller manipuleres til at opføre sig i overensstemmelse med det projicerede materiale.

Når vi taler om projektiv identifikation, så taler vi om to personer, hvor den ene person projicerer (overfører) sine idéer og forestillinger over i en anden person, der modtager disse som værende "sande".

At tillægge andre en adfærd man selv har, for at kunne få lov at føle det, kaldes for projektiv identifikation, og det er et finurligt træk ved psyken. Modsat projektion så genkender subjektet nu adfærden i sig selv, men påstår at den er repræsenteret gennem respons på objektet. 

Projektiv identifikation adskiller sig fra projicering, idet der forventes, at den anden person bliver identificeret med den impuls eller lyst, der projiceres udenfor, ex. styrke, intellekt eller svaghed.

Hvad er transferens?

Transferens betyder overdragelse, er et bestemt tilfælde af projektion, der beskriver det ubevidste, følelsesmæssige bånd, der opstår i analysen over for analytikeren i en terapisession. 

Ubevidst psykisk indhold bliver altid projiceret ud på konkrete personer og situationer. Mange projiceringer kan integreres tilbage i den person, der sender dem ud i verden, og dette sker først når personen er bevidstgjort om projiceringernes subjektive oprindelse. Men mange modstår en integration også selv om de måske får løsnet projiceringen fra det oprindelige objekt, så kan de overføre projiceringen til et nyt objekt ex lægen eller veninden. 

Af ubevidst indhold der kan føre til transferens er særligt indhold fra forholdet til forældre, forholdet til det modsatte køn, relationen fra søn til mor og relationen fra datter til far såvel som relationen mellem søskende. 

Når projiceringerne bliver anerkendt og forstået for hvad de er, da stopper transferensen, og udfordringen med en individuel relation kan nu begynde. 

En overførsel kan være enten positiv eller negativ; Den førstnævnte er præget af følelser af kærlighed og respekt, sidstnævnte ved fjendtlighed og modstand.