Slut med skyld og skam og farvel til negative følelser

Slip af med de negative følelser, der fastholder dig - også i forhold til dine forældre!

Kender du til det, at gå med skyldfølelser? Måske også at skamme dig over hvem du er eller hvordan du nogle gange lever dit liv? Mange mennesker lever med de svære følelser, som skyld og skam er - særligt i forhold til deres forældre. Vigtigt er det, at man forstår hvor sådanne følelser kommer fra, hvorfor de er her, og hvordan man slipper af med dem igen. Lad os prøve at blive klogere på disse svære følelser, og hvordan du kan komme fri af dine forældre, hvis du er følelsesmæssigt fanget i deres liv. 

1. Hvad er skyld og skam?

Skam og skyld er to komplekse følelser, som ofte vil være flettet uløseligt ind i hinanden. Dog er der alligevel visse forskelligheder i de to begreber.

De fleste mennesker vil på et tidspunkt i deres liv føle skyld eller skam i større eller mindre grad. Evnen til at føle skyld anses almindeligvis som en normal og hensigtsmæssig følelse – og ikke mindst en følelse og reaktion, som er nødvendig for at kunne socialisere med andre mennesker. 

Skyldfølelse og skamfuldhed er altså menneskelige følelser, som til tider kan være sunde, da de bl.a. udviser ens fornuft og evne til empati. Skyldfølelse kan virke regulerende på et menneskes adfærd – umoralske handlinger fremstår mindre appetitlige, fordi de ledsages af en ubehagelig skyldfølelse. Dog er det vigtigt at tale om følelserne eller ligefrem undskylde, hvis man føler sig skyldig over en given handling, så følelserne ikke tager overhånd.

2. En ubehagelig følelse

Skyldfølelse er en ubehagelig følelse, der opstår, når en person indser eller tror (uanset om det er korrekt eller ej), at han/hun er ansvarlig for en handling, der er moralsk forkert. Følelsen er nært beslægtet med anger og fortrydelse.

Visse sindslidelser (især depression) er ofte forbundet med overdreven eller grundløs skyldfølelse. Omvendt er nedsat eller manglende evne til at føle skyld associeret med psykopati og sociopati.

3. Skyld & vrede

Skyld producerer en vis mængde vrede, fordi vi føler os fanget i det at blive afsløret eller for at være blevet et offer for vor egen svaghed. Men begge disse følelser kan bevirke, at vi føler os værdiløse, håbløse eller hjælpeløse. Disse følelser kan igen føre til depression, vrede, angst og en række andre skadelige følelser, som sætter en stressreaktion igang.

Mange knytter skam til smertefyldte minder om tidligere afvisning, som skaber følelsen af hjælpeløshed eller håbløshed eller ekstremt lavt selvværd. Hos nogle skaber disse følelser depression, hos andre vrede, bitterhed eller raseri.

Såvel skyld som skam skaber en endeløs række af negative tanker. Disse følelser fører aldrig til emotionel frihed, styrke eller sundhed – hverken følelsesmæssigt eller fysisk.

Her ser vi billedet på en vred faderskikkelse (Gud), der forviser sine børn, (Adam og Eva), fra barndommen (Paradisets Have). Det er altid hårdt at gå imod sine forældre, men det er uundgåeligt skal man blive ægte voksen - trodsigheden og modstanden - det at stå fast mod 'overmagten' og acceptere kærlighedstabet - er en afgørende proces for at blive et frit og ansvarligt menneske. Myten om Adam og Eva fortæller om den situation, vi alle kommer ud for, når kønshormonerne endegyldt slutter vores frie og uskyldige barndomsliv og tvinger os til at vælge vores eget liv. 

4. Ægte og falsk skyldfølelse

 

"En ægte skyldfølelse får vi, når vi har gjort noget, som vi ved, er forkert, og som vi derfor fortryder og er kede af (eller i det mindste fordi vi blev afsløret heri!).

En falsk skyldfølelse opstår, når vi ikke har gjort noget forkert, men fordi vi frivilligt lod os blive involveret i en andens synd eller lovbrud. Falsk skyld påtager sig selv skylden for en anden person.

Et eksempel på en falsk skyldfølelse:

En kvinde opdagede, at hendes mand havde været hende utro igennem 6 mdr. I stedet for at blive rasende på ægtemanden grundet hans svigt, så vendte kvinden vreden indad i en enorm skyldfølelse. 

Utroskaben mod hende havde vakt hendes faders (det moraliserende overjeg) fordømmende ord om, at hun var en doven pige, der aldrig gav alt hvad hun havde i sig (særligt skole og uddannelsesmæssigt). 

Dermed følte kvinden, at det 'onde', der var kommet ind i hendes liv, skyldtes alene hendes utilstrækkelighed som menneske og kvinde.

5. Når vi skammer os

Har man eksempelvis gjort noget, man ikke skulle have gjort, medfører det ofte, at man får en følelse af skyld. Realiseringen, af at man føler sig skyldig, afføder skam, fordi man indser, at man havde eller gjorde uret - og nu skal man så se situationen i øjnene. Det kan være vanskeligt at sætte ord på skam, fordi skammen er forbundet med følelse af uværdighed. Det kan være meget svært at bære på skam, og det kan opleves som at være i total ensomhed. 

Børn kan opleve skam, når de ikke hører efter. ”Mor sagde at jeg skulle gøre rent, men det gjorde jeg ikke.” Den kender vi alle. Vi fik af vores forældre at vide, at vi skulle gøre noget bestemt, men vi fik det ikke lige gjort, eller vi valgte ikke at gøre det. Vi hørte ikke efter, og nu skammer vi os så over det, eller vi får at vide, at vi skal skamme os. 

6. Synd, skyld & skam - nåde, frelse & tilgivelse

Der findes altså i os alle et psykologisk mønster, der har reguleret vores adfærd, et mønster for moral og adfærd, baseret på vores forældres personlige værdier.
 
Disse værdier styrede vores forældres liv og virkelighed, og værdierne var fundamentet for de love og regler, der styrede vores barndom. Når vi forbrød os mod disse værdier og vores forældres autoritet så kunne vi opleve tunge og smertelige følelser af synd, skyld, skamNår og hvis vi angrede og (for nogle lod som om vi) fortrød vores ugerninger, så kunne forældrene give os den opløftende og befriende følelse af nåde, tilgivelse og frelse
 
Skyld og skam virker adfærdsregulerende, og det er en effektiv måde for forældre, at kontrollere deres børn på,.. også når børnene er voksne! - og det derfor det vigtigt at man ikke falder for disse psykologiske tricks, hvis man da ønsker at bevare sin selvstændighed, autonomi og frihed som voksen.

7. Når forældre påfører skyld & skam

Vi kommer altså ikke uden om følelserne af skyld og skam, når vi vokser op, og da slet ikke når vi mærker selvstændigheden indtræde i puberteten, og her begynder at rette en kritik mod forældrenes pligtetik (du bør, du skal, du skylder) - denne kritik er vi i stand til grundet vores kønshormonelle udvikling: vi føler ikke længere skyld og skam på samme måde som små børn.

På trods af ungdommens bevidsthedsudvidelse sidder mange mennesker dog langt ind i voksenlivet fast i smertelige følelser i forhold til deres forældre. Ofte fordi mor eller far ikke kan acceptere transformationen, at barnet vokser op og bliver et myndigt, selvstændigt og kritisk tænkende væsen med lige så meget ret til at vælge mellem rigtigt og forkert, som forældrene har haft. 

Det at trodse ens forældres autoritet og vilje kan føre til afvisning eller skældud. Ikke så få mennesker erfarer som voksne, at deres forældre stadig tiltaler og behandler dem som børn: 

  • "Du skal komme hjem til jul ikke senere end d. 21/12 - så du må bare aflyse den julefrokost med vennerne d. 22/12 og bakke om din familie" 
  • "Du skal ringe til din bror og sige jeg er sur på ham!"
  • "Nu har vi passet dig i 18 år, og du hjælper os i denne sommer med at ordne haven, du kan ikke være andet bekendt!"
  • "Far gav dig 20.000 kr. for to år siden, og nu kan du også hjælpe han med båden, alt andet er urimeligt - du ved far har ondt i ryggen!"
  • "Hvorfor besøger du os ikke noget mere!?"
  • "Mon ikke du skulle få styr på dine prioriteringer i forhold til din familie!?"
  • "Vi kan slet ikke genkende dig længere, men du er vel ligeglad med os. Du tænker kun på dig selv."
  • "Alt det vi har gjort for dig, og så gør du det her" 

8. Selvretfærdige forældre der moraliserer

Moralisering handler om magt. Det handler om at bestemme hvordan andre mennesker tænker, føler og handler. Tydeligt ses moralisme i kommunikationen og dialogen mellem familiemedlemmer, hvor man ofte påfører andre medlemmer af familien ens egne idéer, og tager det for givet, at de andre tænker og føler som én selv. 
 
Ovenfor er en række eksempler, der vidner om, at forældrene tager det for givet, at børnene hører efter hvad de siger. Der er altså ikke sket en løsrivelse, hvor der er skabt en ny verdensorden, med gensidig respekt mellem voksne mennesker. Omgangstonen bærer præg af forældreretorik, retfærdighed, pligt og orden. 
 
Selvretfærdige forældre kan være selvhævdende og tage for givet, at de vitterligt har retfærdigheden på deres side. Og når man står for det gode, så er det jo let at finde det onde og forkerte. Man har ret til at være dømmende, og straffen er ofte påførelse af skyld og skam.

 

"Du burde! Du kunne! Du skulle! 

Men man fornemmer bag den ofte skingre og ophidsede kommunikation også afmægtigheden og usikkerheden hos forældrene. Det er altid hårdt for en autoritet at skulle erkende, at man ikke kan styre livet med magt længere, men faktisk har brug for kærligheden og åbenheden, skal relationerne bevares. Særligt hårdt er det for de forældre, der må erkende, at de har regeret deres familie for hårdt, for blindt og for autoritært, og nu ikke længere får "det gode liv" med de voksne børn, som de havde forventet. Børnene afviser dem og nogle gange med stor foragt. 

9. Fanget i følelser

Vores forældre har være vores guder, og det kan være vanskeligt at træde ud af deres "paradis", særligt hvis de heller ikke selv ønsker at give slip på os. Man kan altså blive vævet ind i deres liv på forskellig vis, og det kan være svært at slippe fri, fordi man får følelsen af at være en dårlig datter eller søn, eller bare føler, at man er et dårligt menneske, der svigter.

Og hvem ønsker dog at svigte sin familie? 

Bliver man først usikker på hvad man skal gøre, så kan man fejlagtigt gribe fat i illusionen om, at nogle mennesker ved mere om hvad det gode, rigtige og retfærdige liv er, end man selv gør. Man undlader at vælge selv. Man lytter efter hvad andre gør, og prøver så dette. Dette fører altid til inkonsistens og menneskelig krise. Man fanges i et eksistentielt ingenmandsland, man er ikke længere et barn, men man er heller ikke voksen.

Ophøjer man en forælder eller ven - eller for den sags skyld en politiker eller videnskabsmand til moralsk autoritet - så undergraver man forpligtelsen til selv at gå ind i den nødvendige proces mod voksenlivet. Man passer ganke enkelt ikke ordentligt på sig selv, og det værste er, at det er der heller ingen andre der gør. 

10. Dine værdier bestemmes af din personlige og intuitive fornemmelse for rigtigt og forkert

Når vi bliver voksne, så erfarer vi, at alle menneskelige værdier er personlige og subjektive. Værdier lever fordi de giver os helhed, mening og sammenhæng i livet. Værdier binder vores følelser sammen med den adfærd, der er mest hensigtsmæssig hvis vi skal bevare en overvægt af det gode i livet. Det gode kan altså ikke udtænkes, det skal føles indefra af det enkelte menneske, det gode opstår hver dag, når mennesket tager stilling til rigtigt og forkert, dvs. mærker efter i sjælen.

Etik og moral gror indefra og kan ikke påduttes af andre udrefra. Man kan ikke læse sig til gode værdier i biblen, koranen eller fars og mors værdisæt. Man må prøve sig frem.Værdier skabes hver dag af mennesker, der mærker, føler og fornemmer hvad der er rart og hver der ikke er rart. 

Stol derfor på din intuition, og hop aldrig med på vognen når nogen prøver at moralisere over for dig. 

"Skyld handler om tab af uskyld. Følelsen af at have gjort noget forkert er nært forbundet med vores forældres autoritet, og særligt den forskel, vi alle erfarer i forholdet mellem den ordnede forældreskabte og trygge barndom, og så det pubertære kaotiske brud med forældrenes love og regler, som hører ungdommen til og voksenlivet til.

11. Opsamling: Slip den barndommelige skyldfølelse, skab dit eget liv, baseret på dine følelser af rigtigt og forkert

Søren Kierkegaard sagde, at

 

""Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns."

Citatet er en sammenskrivning af et længere Kierkegaard-citat fra 1843 og refererer til, at man er nødt til at leve livet, mens det sker, og ikke kan planlægge sit liv på forhånd.

Ingen mennesker er perfekte, ej heller de moralister, der drømmer sig op på en høj hest og prøver at styre andre menneskers tanker, følelser og adfærd.

Mange lever alligevel livet i en konstant selvgranskning, hvor de beskæftiger sig med deres egen fortid af fejltagelser og fejlvurderinger. Alle begår fejl, og fordi du erkender, at du måske har været dum over for andre eller bare blind og ubevidst, så betyder det ikke, at du skal gå med dummehat, og føle dig ringere end andre. 

Når man opdager, at man har begået en fejl, dvs. har gjort andre fortræd, været egoistisk, udvist vrede, været grusom osv. så tager man fejlen på sig og lærer af den. Det er erkendelsen mellem rigtigt og forkert, der giver dig en ny frihed og ansvarlighed, og netop gennem denne erkendelse slipper du også fortiden. 

Et fuldkomment voksent menneske accepterer fejlbarligheden i livet, og slipper drømmen om uskyld. Lær at sige undskyld når du fejler og slip dit behov for at være selvretfærdig og ordentligt. Så simpelt kan det siges. 

Carsten Laursen om skyld og skam: 

Mange mennesker lærer at føle skyld og skam allerede i barndommen. Det sker i skolen eller hjemmet, og det rammer særligt hårdt ift. børns selvværd - man tvivler på om det inderste i én er godt, om man er forkert og om man overhovedet er værd at elske. Får man ikke forældrenes velsignelse eller kammeraternes accept og anerkendelse, så sker der en skade i menneskets sjæl. Her er terapeutisk indsats ofte den rette løsning

Myterne forudsiger ethvert menneskes udfordringer

Myter er grundfortællinger om livet på jorden, og myten om Adam og Eva er en eksistentiel fortælling, der handler om den skyld, vi alle erfarer i livet, nemlig den skyldfølelse vi erfarer gennem udviklingen af vores seksualitet og selvstændighed. Det er tabet af uskyld vi alle oplever, når vi ikke længere kan blive i paradis (barndommen), men må trodse Gud, (mor og far) og tage ansvaret for eget liv.

Igennem mange og lange tider har det været gældende, og stadig i mange samfund gælder, at seksualitet er noget, der regnes for værende beskidt, og dermed noget unaturligt, indvidet skal føle skyld omkring og deremd skamme sig over at besidde.

Den seksuelle naturlighed gøres af kulturen unaturligt, og mennesket fremmedgøres ift sig selv, med store moralske spekulationer og selvberejdelse til følge. 

Skyld og skam kan bruges af magtmennesker til at kontrollere andre

Vi finder skylden og skammen i religionen, hvor moral og etik er systematisk fortolket og religionen fungerer adfærdsregulerende og socialt kontrollerende. I kristendommen findes ex. synden og frelsen. Man skal føle skyld og skam fordi man synder og så skal man bede om tilgivelse, nåde og frelse af autoriteten (Gud, præst og forældre). 

Igennem mere end 2000 år er vi blevet opflasket med Moselovens bud om, at "du skal ære din far og din mor". Men Moseloven var autoritær, den er i ét og alt bygget op med det formål at gøre de fædrene autoriteter ufejlbarlige og deres meninger og fordomme uangribelige; den er i bund og grund repressiv, restriktiv og depressiv. 

Sand autoritet og myndighed bygger ikke på restriktioner, forbud og påbud med tilhørende repressalier, men på evnen til at formidle indsigt og på gensidig respekt. Og begge dele er præcis, hvad al opdragelse bør bygge på. Derfor må familielivets første bud være dobbelt: "Du skal ære dit barn" og "Du skal ære dine forældre". Men med ære skal forstås alt andet end 'adlyde blindt', der skal forstås 'respektere.

Hvad er forskellen på skyld & skam?

Når man oplever en følelse af skyld, sker det ofte, når man er skyldig ved at have gjort noget forkert - ofte når det gælder noget, der anses som moralsk forkert. Skyld er nært beslægtet med fortrydelse, men man kan sagtens føle sig okay, selvom man fortryder en given handling. Dog sidder der ofte stadig en skyldfølelse hos de fleste. Noget, som kan afhjælpe dette eller gøre det godt igen, er bl.a. ved at sige undskyld, hvis handlingen er gået ud over en anden person. Dem, som har svært ved at undskylde eller acceptere sin fejl eller skyldige handling, kan i højere grad udvikle problemer med vredeshåndtering og have en tendens til hurtigt at blive lade sit bæger koge over, fordi de brænder inde med en dårlig samvittighed og skyldfølelse, de endnu ikke har sluppet.

Skam er - modsat skyld - en følelse af at være forkert. Når man føler sig skamfuld, har man mest lyst til at gemme sig væk eller blive usynlig. Når man skammer sig eller bliver flov, opfatter man nemlig sig selv negativt,  man kan også føle sig mindre værd og få et lavere selvværd. Nogle kan endda have opfattelsen af, at de slet ikke har ret til at eksistere. Skam er dermed en langt mere omfattende følelse, som typisk hænger sammen med ens evne til at elske og acceptere sig selv, som man nu engang er. Det er en følelse, alle mennesker er født med, men dukker op i forskellige grader, alt efter ens personlighed og opvækst.

Scene fra Michael Hanekes film 'Det hvide Bånd' Det er en tysk historieberetning om børn, der fortæller en grum historie om den skrækkelige autoritære opdragelse af børn, der var udbredt i mange steder i Europa i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Så slemt er det heldigvis ikke længere, men forældreautoritetem, pligtfølelsen, skylden og skammen lever stadig, særligt ubevidst mellem forældre og børn. 

 

Skal børn overtage forældrenes værdier?

Skal børn overtage og blindt tilegne sig alle forældrenes 'gode' værdier, vaner, normer og adfærdstræk?

Nej, bestemt ikke. Opdragelse baseret på såkaldt ”kadaverdisciplin” (du gør bare som far og mor siger og du skal ALDRIG betvivle vores status som fuldkomne autoriteter!) som vi bl.a så det allerværst i protestantiske Nord-Tyskland, kan direkte ødelægge det enkelte menneskes evne til at tage stilling til sit liv indefra. 

Forældre der opdrager totalitært og magtfuldkomment fratager barnet evnen til at tænke, handle og vurdere selv. Der er forskel på at bede barnet tage stilling og tage ansvar, og så med magt pådutte barnet alle mulige personlige forældre-værdier og forældre-overbevisninger som var de universelle love og regler. 

Forældre skal altid respektere barnets indre liv og sjælelige integritet - at værdier skal have lov at gro frem inde i barnet. Opdragelse bør handle om at lære børnene at tro på sig selv, lære dem at tænke selv, udvikle deres medansvar og sørge for at lære dem, at stole på sig selv. Men skal dette lykkes, så skal forældrene stole på deres værdier, og forældrene skal vide, at ingen værdier gælder til alle tider. 

Værdier er i sidste ende noget vi udvikler gennem aktiv stillingtagen, og værdierne giver altså mening for os, fordi vi tror på og føler dem, ikke fordi de er blevet os doceret og forelæst med magt, styrke og manipulation.